Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af TR1986

Der må være gode spillere vi kan


Der er der helt sikkert. Den mest oplagte er vel Benjamin Verbic. Men selvom deres liga er suspenderet, så betyder det nok ikke at spillerne kan hentes meget billigere. Desuden så synes jeg heller ikke at det er vildt passende at spekulere i det blot få dage efter invasionen.
Forza Napoli Sempre!
Skrevet af jomic...
@honda,

Ja, lad os udnytte den situation de ukrainske klubber er i her på dag 2. Det henleder mest af alt tankerne på et Baron Rothschild citat.

Mon ikke der kommer afklaring på tranfermarkedet når tiden er til det?

Hvis FCK skal gøre noget fornuftigt i den sammenhæng, håber jeg nærmere at det vil være i form af støtte, ved eksempelvis at stille træningsfaciliteter og indkvartering til rådighed for fodboldspillere i eksil.
Skrevet af Nandeyanen
Tæsker vi PSV vil det være et kæmpe flex. Jeg tror sgu på det
Succes is temporary loyalty is forever
Skrevet af armand
Sys også det er en fed lodtrækning.

Svær, sportslig attraktiv men samtidig ikke umuligt. Jeg glæder mig.

Selvsagt at spillet skal glide noget bedre end det gør nu, først.
https://worldsoccertalk.com/wp-content/uploads/2017/12/arsenal-spurs.jpg og fuck det anonyme trolleri, jeg hedder rolf ståltråd på facebook.
Skrevet af Sir , moderator
Er Kevin Diks tillbage til weekenden?
Dette er en signatur.
Skrevet af Nandeyanen
@Sir
Der er gode nyheder angående Diks. FCK har lige lavet en artikel om det i dag. https://www.fck.dk/nyhed/diks-klar-igen-og-haaber-paa-moede-med-barndomsklub

Han er ikke skadet mere og havde sin første fulde træning i dag. Han er fit for fight. Men der står også forhåbentligt at han kan komme i kamp snarest muligt.

Men jeg tror ikke han er klar mod OB.

Da Jens Stage og Viktor Kristiansen var skadet i efteråret, så havde de deres første fulde træning om Onsdagen, men kunne ikke spille den Europæiske kamp om Torsdagen. Men de spillede Superliga kampen om Søndagen.

Jeg tror først Diks er til kamp om en uge

Succes is temporary loyalty is forever
Skrevet af Sir , moderator
ok tak
Dette er en signatur.
Skrevet af Matias
PSV er ikke til at blive klog på. Klubben har vanvittigt dygtige spillere, som er hurtige både i løb og boldomgang, men deres kollektiv er en ren rutschebane. Det er enten fugl eller fisk med dem. De startede sæsonen som lyn og torden. Fik en god start i ligaen med fire sejre i fire kampe, hvor man bl.a. sejrede sikkert ude over AZ med 3-0, smadrede Galatasaray 5-1 i CL-kval og vandt i øvrigt begge opgør mod dem, nøjagtigt som man gjorde mod FCM. De gav Ajax stryg med 4-0 i den hollandske super cup (en kamp som rent faktisk bliver taget seriøst dernede).

Derefter kom det store bump på vejen. Man blev knebent slået ud af Benfica i CL-kval - en modstander som man ellers havde en relativt god fornemmelse med. Derefter fulgte et svidende nederlag på 0-4 hjemme mod Feyenoord. Den kamp er i øvrigt interessant i FCK-sammenhæng. Man tabte også til Willem II i den periode, og lidt efter løb man ind i en hammer i Amsterdam, hvor man blev kørt af brættet og sendt hjem med et 0-5-nederlag. Kampen i Amsterdam blev spillet tre dage efter, PSV tabte 1-2 til Monaco, som mærkværdigt nok knækkede dem i EL. De er meget skrøbelige.

De har egentlig spillet ok i flere kampe, og uddeler også øretæver mod habile hold nu og da. Det kan ikke være anderledes, med så dygtige spillere i truppen. Lidt hemmeligt, men det går nok at afsløre det her i FCK-tråden, er jeg ret begejstret for Cody Gakpo, som bare er god til at sætte første oppasser, og han skaber ofte overtalssituationer på modstanderens banehalvdel på den måde. Derudover har de Olivier Boscagli som gør det godt i centerforsvaret, Jordan Teze, hans makker dernede, er personificeringen af PSV; enten er han ikke til at komme udenom, eller også begår han den ene brøler efter den anden. Meget mystisk. Philipp Max på venstreback er en aggressiv kamphund som har lidt af en indlægsfod og et godt skud fra distancen. Han har et formdyk i denne sæson, men spillede fantastisk i sidste, ligesom han scorede 8 mål og lagde op til 6 andre i Bundesligaen for to år siden. Der skal ligge en hurtig spiller overfor ham, ellers lukker han den side ned.

På den centrale midt har man købt Joey Veerman i vinterens transfervindue. Han er en alsidig og bevægelig type, som både kan arbejde og være kreativ, og han bliver støttet at den bagvedliggende Ibrahim Sangaré. Sidstnævnte er et bæst. Virkelig et bæst. Men han kan ikke lide konsekvent hurtigt afspil fra modstanderens 10´er. Ikke at han ikke når derop (på 10´eren), han er bare (meget) bedre når han skal dække et område eller dække af for træk i maskinrummet. Kan man få Pep Biel til at ligge og drille ham derinde - og det tror jeg på, man kan - vil det være godt. Noni Madueke ligger på højrekant, og ligesom Gakpo i den modsatte side, er han enormt god til at sætte sin oppasser. Han har lidt store bevægelser, men han lykkes ganske ofte med sine udfordringer alligevel. Han er desværre også ret god i småspillet.

PSV har valgt at spille med Mario Götze på toppen, som minder lidt om den rolle, Dusan Tadic havde for Ajax i 18/19-sæsonen (den hvor de kom i CL-semifinale). Han er enormt god til at gå ned i banen og modtage bolden og lave åbnere derfra, og de har som regel flere muligheder for dette, da deres kanter gerne løber med frem på samme tid. Det kan være tæt på umuligt at dække op for, når timingen er der, til gengæld er deres kanter vanligvis ikke så kolde afsluttere. Ellers havde de ligget nr. 1 i Holland. Mario Götze er også god i småspillet i og omkring feltet, og han har en irriterende evne til at få meget ud af lidt i de sekvenser.

Dertil har de Marco van Ginkel, Bruma, Eran Zahavi, Yorbe Vertessen, Carlos Vinicius, Ritsu Doan og en masse andre, som holder et niveau, der kan gøre ondt på modstanderne.

Nå, men den der Feyenoord-kamp, som jeg synes er interessant i FCK-øjemed. Feyenoord har spillere på nogenlunde samme niveau som FCK, lidt bedre, men stadigvæk sammenligneligt, og de stillede op i en defensiv 4-4-2, hvor stort set hele midtbanekæden var centreret omkring Jens Toornstra (Rotterdammernes anfører) på den centrale midt. PSV var derfor henvist til at angribe på flankerne og køre indlægsspil, hvilket bestemt ikke er en disciplin, de er verdensmestre i. Feyenoord havde valgt fysik i midtbanekæden, hvorfor Guus Til, som ellers er offensiv midtbanespiller, oftest blot lå et par meter foran Toornstra. Ren power. I førstepresset havde man kanterne Alireza og Luis Sinisterra som de to forreste. Altså ingen reelle angribere, men en hulens masse aggressivt pres og en maxed-out-power central midtbane, hvor udeholdet var i overtal kampen igennem. PSV fandt aldrig nøglen til at få låst den taktik op, og havde kampen varet fem minutter længere, var den endt med tenniscifre. PSV blev simpelthen slidt helt op af den fysik, gæsterne kom med.
Skrevet af Corner11
Fantastisk, Matias! :) det er så vanvittig spændende at læse dine indlæg om Hollandsk fodbold, som den helt store Ajax-mand du er ;) meget værdifuld info, tusind tak!!
Skrevet af ZinedineHolm
https://www.bold.dk/fodbold/nyheder/birmingham-chef-kristian-p-afviser-vores-bud/

Kunne Kristian Pedersen fra Birmingham være en mulighed til at have dobbeltdækning på venstre back.
Lige nu er der ikke noget alternativ, andet end forkert placerede spillere.

Nede på U19-holdet har Daniel Haarbo, som er central midt, spillet den de sidste par kampe, så det er en udsat plads.

Men er der nogen der kender til ham, som kan udtale sig om niveau, løn osv.
!!!!
Skrevet af peanuts(s)
Han har været fast man i Championship siden han kom til, så tvivler på at han vil hjem til Danmark og lege rotation med VK, skulle vi nu sælge VK er det en anden sag
Skrevet af Old123
Isak Johannesson spiller U19-bold i dag. Det samme gør Elias Jelert, hvilket må betyde, at Kevin Diks er tilbage til i morgen.

Jeg gad virkelig godt se både Rasmus Falk og Paul Mukairu fra start i morgen. Og gerne i stedet for Lukas Lerager og William Bøving.

Jeg tror dog mere på, at man smider Rasmus Falk på kanten for at bevare noget mere power centralt. Det kan jeg til dels leve med, hvis det er i stedet for William Bøving.
Skrevet af peanuts(s)
Jeg kunne godt tænke mig at man forsøgte noget der ligner en 4-1-2-3

Grabara

Diks-Boile-Vavro-VK

Stage

Falk-Biel

Roony - Babacar- Mukairu
Skrevet af elendil
Elias Jelert er en glimrende backup for Victor Kristiansen. I hvert fald så længe sidstnævnte ikke bliver langtidsskadet. Det har han heldigvis ikke vist tegn på.
fck-medløber.
Skrevet af elendil
Ja, den slags Matias-indlæg er superfede. Det er spændende baggrund til når man skal se kampene.
fck-medløber.
Skrevet af KommerNu
Ja, den slags Matias-indlæg er superfede. Det er spændende baggrund til når man skal se kampene

Helt enig. Og han er med afstand den med de bedste indlæg her på bold.dk .....
Skrevet af elendil
Jeg ved nu ikke helt... Personligt er jeg stor fan af lh27 og Gårdmand Bjørn.
fck-medløber.
Skrevet af Bløde babser
Ja, flot indlæg Matias. Holder et ekstra øje med hvad du byder ind med på PSV det næste stykke tid.

Remember, when you are dead, you do not know you are dead. It is only painful for others. The same applies when you are stupid.
Skrevet af danped89
Er langtfra glad for, at vi fik psv. :(
Skrevet af Nandeyanen
Ifølge PSV fans på Reddit regner de ikke med at vinde. De andre Hollandske fans er også skeptiske, de regner med at 2 af de 4 Hollandske hold bliver slået ud.

Vitesse mod Roma og PSV mod FCK og så er det AZ og Feyenoord der går videre.
Succes is temporary loyalty is forever
annonce
0