Først og fremmest, så forstår jeg ikke hvorfor der skal snakkes Hjulmand og Hareide i FCK tråden.
Dernæst, så bliver det altså nogle gange tosset, hvor villig du er til at presse alting ind, i de narrativer du har besluttet på forhånd, Nande. Du skriver konklusionen og så stykker du sammen hvadend lige passer. Forrige indlæg om at Hjulmand jo er en emotionel mand og derfor har han ikke kunne sortere i landsholdstruppen er altså borderline idiotisk. Det er nogle vilde antagelser, i aspekter du har nul indsigt i, som du bruger som præmis.
Ift. resultaterne som taler sit TYDELIGE sprog. Har du så overvejet at Hjulmand, har haft to gruppespil i Nations League A række, kontra Hareides ene i B rækken? Har du kigget på de modstandere de hver især har haft? For når jeg kigger på Hareides flotte 40 kampe, så er de sværeste modstandere Polen og Kroatien i 1/8 finalen. Ellers værd at nævne er en kamp mod Frankrig til VM, hvor begge parter var tilfredse med en uafgjort, og en ligegyldig venskabskamp mod Tyskland. Omvendt kan jeg på stående fod komme i tanke om at Hjulmand har stået i spidsen mod Frankrig 3 gange, England 3 gange, Belgien 3 gange, Kroatien 2 gange og Holland 1 gang. Udover denne slutrunde fadæse, har vi så tabt til Finland (i en kamp hvor en af vores spillere kortvarigt døde) og Skotland i en ubetydelig kamp, da vi vel for første gang nogensinde overlegent havde sikret os kvalifikation længe inden sidste runde. Fik jeg det hele med? Når jo, og du udelod forresten også at Hareide fik 17 uafgjorte på sine 40 kampe. Hvilket så, som jeg lige har fremført, var mod markant ringere modstandere. Hvor tydeligt føler du sproget taler nu, hvor du ikke bare ´cherry picker´?