Derudover er det da i øvrigt underholdende at se den forvandling, tråden her har gennemgået på relativt kort tid. Ikke alene har vi mistet tre af sitets skarpeste debattører, der i hvert fald i to af tilfældene var sikre eksponenter for en slagkraftig storklubs-retorik, men vi har i samme stund også måtte revidere synet på egne fortræffeligheder efter et transfervindue, der ikke var en storklub værdig fulgt op af en mildest talt skrantende start på sæsonen.
Nu taler vi pludselig om, at vi ikke længere er attraktive (nok) for spillere fra Bundesligaen, der jo nok alligevel hellere vil til Arsenal, og det bliver foreslået i alvor at kigge på en overskudsspiller fra Spurs som en løsning på vores midtbaneproblem. Isoleret set er ingen af delene jo forkert eller særlig langt fra virkeligheden, men det er alligevel bemærkelsesværdigt, hvor hurtig udviklingen har været. Jeg mener; der er fandeme langt fra Fabregas til Dembele, og der er fandeme også langt fra mesterskabsfavoritter til den aktuelle følelse af, at en podieplads og en CL-billet vil være spiselig.
Så hvorfor dette skift? Vi har jo før haft dårlige indledninger på sæsonen, og spillet var jo ikke markant bedre under Ferguson de sidste par år.
For mig at se har der været for mange sceneskift på en gang. Fergusons afgang var jo en mundfuld nok i sig selv, og kombineret med en nøgleudskiftning i den sportslige ledelse begik man den største store brøler. Derudover valgte Moyes - lidt overraskende for mig - at sige farvel til centrale skikkelser i trænerstaben. En Meulensteen eller en Phelan havde helt afgjort pyntet. Moyes åbne tilgang til pressen er da i øvrigt også prisværdig, men i løbet af de første måneder fik han jo viklet sig ind i et par unødvendige edderkoppespind (truppens kvalitet og Youngs rullefald), som medierne selvfølgelig holdt (og holder) ham til ansvar for.
Truppen skreg allerede på fornyelse sidste år, og transfervinduet var historisk pinlig, og selvom Fellaini har indlysende kvaliteter, sad man alligevel med en følelse af, at Moyes´ appel stoppede ved Goodison Park.
Oven i det vælger man i sommers at åbne op for alle sluser, så man fandeme ikke kan scrolle lidt ned på Instagram, uden at der er et billede af vores helte, der står og tjatter til en bold. Jeg tror, de havde fem billeder af Januzaj den dag, han forlængede kontrakten. Storklub? No way. Og så er der ikke nævnt et ord om Twitter, hvor man om muligt kører med en endnu mere voldsom frekvens. Det er da i øvrigt fint med de mange opdateringer til en stadig voksende og umættelig fanskare, men de er totalt blottet for United-ånden. Der var da mere storklubsånd, da man for år tilbage annoncerede, at Audi-ejere kunne parkere gratis i p-kælderen ved stadion.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti.
\\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.