Mens I andre har spillet huden af fingrene i ekstase over købet af Mata, tillader Alsen-fløjen (Cheech og jeg) at forholde os skeptiske af følgende grunde:
- Mata adresserer ikke den grundlæggende mangel på dynamik, fart og tempo, vi mangler på den centrale midt.
- Mata er historisk ikke en spiller-type, vi plejer at købe i United. Det tætteste, vi kommer, er Kagawa. Moyes er tvunget til at lægge stilen om - ikke bare sin egen - men klubbens.
- Med købet af Mata har vi nu smidt godt og vel 600 millioner på spillere, der ret beset ikke er købt, fordi det lige nøjagtig var DEM, vi gerne vil have, men fordi de var TILGÆNGELIGE. Der er en forskel.
I forhold til den bemeldte forlængelse med Rooney, er det et trist billede på klubbens aktuelle forfatning, hvor notorisk ballade og flirten med rivaler har ført til klækkelige lønforhøjelser, der for længst har overskredet et grotesk niveau - ikke mindst taget i betragtning, at Rooney i samme periode har været plaget af formkriser og småskader.
Når det er sagt, befinder vi os i en transitions-fase, og Rooney bør potentielt kunne blive en vigtig kulturbærer i det fremtidige puslespil. Gevinsten af hans tilstedeværelse er stadig meget stor, og jeg tror, det ville være et så alvorlig slag at miste ham til fx. Chelsea, at det er dét værd. Overordnet sluger vi mange kameler for tiden. For få år tilbage så vi, hvordan Van Nistelrooy, Beckham og Keane blev skippet afsted for mindre, og man havde endda overskud til at lancere en overlegen transferstrategi, der bød os udelukkende at købe spillere under 23 år (eller var det 25?). De glade dage er ovre. Forhåbentlig er det blot en fase.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti.
\\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.