@ Toggle
LFC kan ikke basere deres drift på CL, når det er så usikkert, om de kommer med. De lønforhandlinger, som klubben har blandet succes med for tiden, har bl.a. for øje at gøre lønningerne mere præstationsbetingede sådan, at CL-kval giver en god bonus, og at klubben ikke står med enorme lønudgifter, hvis CL kikser. Det skulle bl.a. være det, Sterling ikke gider at acceptere, fordi LFC ikke er et sikkert kort i CL-sammenhæng. De samme vilkår er en spiller mere tilbøjelig til at acceptere, hvis det er et af de nuværende topfirehold, fordi CL er eller i hvert fald har været så godt som garanteret. Sterling kræver en højere grundløn i LFC, end han ville gøre i en fast CL-klub (hvor han så ville kræve en høj CL-bonus).
Hvis LFC fedter sig til en fjerdeplads i denne sæson, så ændrer det ikke det store ved den opfattelse blandt spillere og i fodboldverdenen som sådan. LFC er stadig den positive overraskelse i topfiresammenhæng, og selvom spillere gerne vil være en del af de overraskelser, så vil de hellere have den stabilitet, som det giver at være et af de sikre kort. Hvis Man. City fedter sig til en fjerdeplads, så vil det bare være et udtryk for, at bundniveauet stadig er godt nok til CL.
Det, man skal frygte hos LFC, er ikke økonomien eller evnen til at tiltrække spillere. Det kræver moderat succes over en længere periode, hvis LFC skal til at udgøre en trussel på de parametre. Det, der pt. udgør den største trussel imod de økonomisk bedre stillede hold, er, at LFC ser ud til at have fået styr på talentarbejdet. LFC har nogle offensive spillere som Sterling og Ibe, som jeg tror, LFC ville have haft svært ved at købe sig til, hvis de havde været seniorspillere i andre klubber, og hvis det lykkedes at integrere flere af de store talenter i førsteholdstruppen, så skal LFC koncentrere sig om færre mål på overgangsmarkedet. Tid er også en ressource.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"