Snak

Godt indlæg Fedefynbo. Fra en Newcastle-fan skal lyde det samme: jeg vil (næsten) tilsidesætte alt, for at vi igen blev "the entertainers" og spillede det offensive, sprudlende fodbold, vi var så kendt for. Dengang vi var alles "andet hold".

@Fedefynbo

Jeg er grundlæggende helt enig, jeg blev forelsket i United til dels efter at have set en dokumentar om flystyrtet i München, og hvordan klubben kom tilbage fra den ulykke og til dels det meget angrebsivrige 4-4-2 spil som jeg specielt husker fra 90-erne. Vi røg altid ud i kvartfinalen i Champions League stort set, men for hunne hvor var det underholdende at se på, fuld fart på, over kanterne med masser af indlæg og to rigtige angribere. Ferguson ændrede stilen specielt i Europa, men der var stadig lang vej til hvad vi har set siden.

Omvendt kan man jo så også sige at ikke mange hold spiller på denne måde længere, det tætteste vi kommer er nok nogle af de tyske hold.

Mourinho står nærmest for det modsatte, til trods for at hans hold faktisk ofte scorer rimeligt med mål, det er bare sådan noget slås bold han spiller med utrolig stor vægt på den fysiske del, det er jeg glad for at mit AGF hold også gør nu under Riddersholm, men jeg forventer en hel del mere af United.

Det virker som fakta at Mourinho kommer til og det er denne fan i hvert fald træt af, både spillestil og ikke mindst hans personlige stil er ikke noget jeg kan lide.

Synes nu ikke det er lagt så meget an på duelspil og andenbolde, Mourinho har også bilk for det tekniske. Han er en dygtig træner som er pragmatisk ift. det materiale han har.

Selvfølgelig afskriver jeg ikke Rashford, det er da meget muligt, at han kan udvikle sig til noget ekstraordinært. Men altså man skal ikke kigge længere væk end til den blå del af byen for at finde en 19-årig angriber med flere mål pr. spillet minut. Man kan desuden også se på hvad "rigtige" stortalenter som f.eks. den ægte Ronaldo præsterede som 18-årig. Dermed ikke sagt, at Rashford ikke kan udvikle sig og blive fantastisk - han er der bare ikke endnu, og det er værd at huske på, når man taler om sin "supertrup". Man er ikke en verdensstjerne på baggrund af 3-4 gode kampe.

P.S. Jeg er også træt af Guardiola, men jeg tror da alt andet lige, at det gør udfordringen større for Mou eller hvem nu end der bliver manager i Man U.

Tak for linket Crazy Gang! Interessant artikel om disse tyskere. Til min smag er de tit hmm lidt for forhippede på at tvinge deres system ned over spillerne. Det er dræbende for individualitet og dermed for pludselige indskydelser. Disse er ofte kampafgørende og i hvert fald garant for underholdning i enhver kamp. Næh, tysk grundighed er ikke nødvendigvis gangbar i England. Måske Klopp magter tilpasningen over tid, det vil tiden vise. For at fodre drømmen må Man U, efter min mening, aldrig forlade individuelle tiltag. Alle spillere er 2-vejs og offensivt indstillet og alle har bemyndigelsen til at bryde mønstret. Det er United som når holdet er bedst.
I vore dage kræver det unge, sultne og hurtige spillere, i både tanke og handling. Det er en base Van Gaal har medvirket til at genstarte. De langsomme spillere må vige pladsen og det stiller krav til yderligere udskiftning i truppen. Blind bør blive, men Mata, Schweinsteiger med flere skal efter min mening væk. Overfaldsfodbold gerne, men næppe tysk.

@Hej!

Det er også nemmere at være angriber i City end i United, fordi de generelt skaber en del flere chancer pr. kamp, og hvad angår din sammenligning med Ronaldo, så spillede han i PSV som 18-årig, og altså i en markant ringere liga end Rashford gør nu. Dermed ikke sagt, at Rashford bliver ligeså god som Ronaldo var i specielt årene 1996-1998, men der kan ikke være tvivl om, at han er et meget spændende talent.

Jeg tror Mourinho vil satse på Rashford som rotation spiller, især hvis Zlatan/Benzema kommer.

Ja Toon Toon
Denne tilgang vinder sjæle, men indebærer også altid en risiko. Derfor er hurtighed overalt essentiel. Når jeg trods alt er tilhænger af Blind, så er han absolut ikke hurtig, men hans tankegang er altid offensiv og det er fremtiden. Som har han altid forudset en fremadrettet mulighed ved første boldberøring og denne søges altid rettet et sted hen hvor hurtigt afspil er muligt. I love it!!! Ikke en passende karakteristik af eks. Mata, Schweine ja Rooney også. For dem er en boldsikrende førsteberøring altid essentiel, hvilket stiller dem mindst et skridt tilbage. I enhver situation stort set. Ikke længere tilstrækkeligt og heller i United spirit og som du siger næppe heller længere oppe mod nord.

@fedefynboen:
Umiddelbart kan jeg ikke sætte navn på nogen træner, der praktiserer den slags "indianerbold" som du efterspørger. Det der i dag IMO kommer tættest på er hvad nogle af de tyske trænere praktiserer. Klopp, Schmidt, Löw har en meget offensiv strategi, og opererer med voldsomt gegenpressing. Ifølge hvad jeg læser skulle Brøndbys nye træner være lidt i samme stil.

Det er jo hylende morsomt at Mourinhos navn ejes af Chelsea.

Hehe Crazy

Hvis jeg har givet indtryk af at ville indianerbold (hvad jeg opfatter som anarkistisk ske hvad der må ske bold), så er det ikke helt dækkende for hvad jeg mener. Men som offensiv variant kan det være kampafgørende. Kunsten må vel være at variere og kende sine begrænsninger. Næh en sammentømret enhed a lá Simeones tropper, men med en mere offensiv grundindstilling. Når, holdet vælger offensiven, så agerer alle spillere offensivt og vice versa. Konstant forsøgende at holde holdet kort. Sådan ser jeg gerne United blive (igen). Måske Mourinho kan finde ny inspiration i disse omgivelser. Man kan (kun) håbe.

@ fedefynboen

Så alle spillere på holdet skal have frihed til at bryde systemet, men samtidig skal det være sammentømret som Simeones Atletico?

Overfaldsfodbold gerne, men næppe tysk.

Jeg ved ikke om du har set Dortmund spille under Klopp. Det var i allerhøjeste grad både overfaldsfodbold og tysk.

Så alle spillere på holdet skal have frihed til at bryde systemet, men samtidig skal det være sammentømret som Simeones Atletico?
Er det ikke det man kalder en stærk organisation med offensiv frihed? Til gengæld have fynboen vel først og fremmest set mere flair og kreativitet til vores kantspillere?

Jeg husker tilbage på 90erne. Det spillede vi hurtig shortpassing-fodbold med fergie, hvor det i øvrigt handlede meget om at komme til afslutning - så direkte spil. Derudover mødte vi ligeledes vores modstandere længere fremme på banen. Det blev straffet en del i de europæiske kampe hvor fergie så vælger at gå fra den traditionelle 442 til 4-4-1-1 for at styrke midtbanen. Efterhånden ændredes stilen så vores presspil først blev indledt midtvejs på egen banehalvdel da mange modstandere straffede os på omstillingerne, og når vi så erobrede bolden spillede vi os hurtigt ud af presset og derefter direkte mod mål. Jeg synes egentlig ikke det er så forfærdelig langt fra den måde mourinho gerne vil spille på. Det jeg har imod mourinho er mere hans måde at håndtere kampene på på sidelinjen og hans attitude udenfor banen.
Jeg tror derudover også at fodbold idag er så hurtigt at det er naivt at tro at der er ret mange klubber der vil være ret succesfulde med possessionfodbold - og slet ikke i england - og der tror (og håber jeg) at pep møder sin største udfordring i sin trænerkarriere når spansk og tysk fodbold byttes ud med engelsk.

af Ja, præcis hvad jeg mener. Som du husker jeg de glade 90´er dage. Holdet gangeentlig uden stjerner, selvom Schmeichel og Beckham givet er uenig i den betragtning. Roy Keane styrede festen og det gjorde han oftest godt. Scholes havde mindre ansvar og scorede en hulens masse mål. Dybdeløb, brud af kæder, fart. Det er fodbold som det bør spilles i dag, mener jeg. Højre back kan af gangeselig agere spids og spidsen kan agere defensiv midtbane. Den fleksibilitet er nødvendig, for så at sige at tage modstanderen med bukserne nede. Stiller enorme krav til teamspirit og jegdækkerdigaf tankegang. Alibiløb er fuldstændig yt. Jeg tænker egentlig mest Ajax skolen hvor stilen ændres til at sætte bolden på spil hver gang mulighed opstår. Konditionskrævende javel, det er derfor stjernenykker ikke duer. Dengang var Cole midtangriber, men man så egentlig ikke så meget til ham, bortset fra når han scorede, Oftest lette mål, som var resultat af hans og andres løb. Når han ikke havde denne dybdeløbsschance agerede han oftest forreste midtbanespiller og spilstation for de øvrige. Ikke så spektakulært, men pokkers effektivt. Denne verdens Zlatan´er og Ronaldoer kan ikke indgå i dette, så for mig gerne uden den type. Prøv at tænke Thomasson i sin tid eller Thomas Müller. Den type har United brug for tænker jeg. En holdspiller med næse for de rette løb. Griezman ville være oplagt, tænker jeg. På hjemlige stadions er OB´s Festersen et glimrende eksempel på denne type angriber. Alle disse spillere finder lige så stor glæde ved at assistere som ved at score. Det er United spirit i min bog. Tankegangen er meget til store stjerner nu om dage, men Leicester og Atletico har i den grad bevist at teamspirit rules. Skulle United bevæge sig derhen, kræver det afskibning af en del spillere og nye ind. Nyt hierarki skal opstå og helst i holdets ånd. Prøv at tænke hvordan spillet ser ud i enhver klubtræning. Forsvar slår angreb i 9 af 10 tilfælde. Det ved alle, selvom spillere som Ronaldo og Zlatan lykkes med at ignorere fakta. Om kreativitet, så mener jeg at den bør komme overraskende for modstanderen og derfor være undtagelsen der bryder reglen, hvilket gør en spiller som Memphis overflødig. Hans mindset synes præcis modsat. Flowet i spillet bremses og modstanderen får alt for let ved at læse "os". Jeg ser Blind som en noget nær perfekt styrmand til denne type spil. Var han blot hurtigere, ville han være helt perfekt.

@ fedefynboen

Jeg tror det, du efterspørger, er skotsk fodbold, som det blevet spillet engang. Ferguson var typisk skotsk på den måde, at han gerne ville have hans hold til at angribe og score mål med meget direkte spil. Det var ikke primitivt kick & rush, men det var heller ikke totalfodbold. Men Ferguson havde heller ingen problemer med at gå på kompromis med den positive fodbold for at skaffe de nødvendige resultater, og fodbolden under Ferguson i starthalvfemserne var da heller ikke en fryd for øjet. Det var da også evnen til at gå på kompromis og slide et resultat hjem, der adskilte Fergusons hold fra Keegans "The Entertainers" og Evans tropper fra Liverpool i halvfemserne. Senere kom Wenger til og truede Fergusons dominans og her var svaret så at omlægge taktikken fra 4-4-2 til noget mere kontinentalt.

Fergie har altid haft widemidfielders der havde evner til at føre bolden til baglinjen og smække et indlæg på panden af spydspidsen. Så kort kan Fergies taktik opsummeres. Selvfølgelig var der perioder hvor han ændrede formation og opstilling men i det store hele holdt han fast i en bred midtbane.

@Fribytter

Jeg synes nu spillet ændrede sig mærkbart da Cantona kom til i 92, det hører vel til start 90-erne? :-) Personlighedsmæssigt var Cantona ikke lige min kop the, men for hunne hvor var han god.

Nu ser det overvejende sandsynligt ud til, at lander Zlatan i et nær fremtid. Mon ike også han kan bidrage med noget i offensiven, som vi har manglet i noget tid.
Hans personlighed er værre, end Cantonas.

Hans personlighed er værre, end Cantonas.

Ja Zlatans ego er da større end mælkevejen. Men han er da from som et lam sammenlignet med Cantonas udfald.

Jeg har altid haft opfattelsen at han er en konge, diva, kontroversiel og så meget andet udenfor banen, men en på mange måder glimrende holdspiller på banen. Han har et glimrende blik for spillet som vi så flere gange i vores kamp mod dem i sæsonoptakten. Kan en taktik opbygges med fokus på hans spidskompetencer, så tror jeg han er mere end villig til at støtte de andre i lige så høj grad som de støtter ham. Selvom han har 38 ligamål i år, så har han også næstflest assists i ligaen med 13.

Lad os sige at vi bygger et angrebssystem op hvor slutproduktet skal hedde Zlatan 70% (eller en anden procent) af gangene, så tror jeg stadig han vil være meget aktiv i de sidste 30 uden problemer.