Hvis man kigger på de positioner, der skal forstærkes i transfervinduet, så må det vel som minimum dreje sig om en midterforsvarer, en venstre back, en central (defensiv) midtbanespiller, en kantspiller/kreativ spiller samt en angriber. Der kan jo så evt. tilføjes en angriber mere og måske en målmand til den liste afhængigt af hvordan man ser på det, men ovenstående må vel være minimumskravet.
Til midterforsvaret er Michael Keane det varmeste navn. Det ville egentlig også passe mig fint, hvis alternativet alligevel er Lindelöf fra Benfica til en mindre formue. Så kan vi sælge en af Jones/Smalling i stedet.
På backen har Mendy været nævnt, men derudover har jeg kun set rygter om Tierney fra Celtic, og den tror jeg ærlig talt ikke på. Meget uklart hvad der skal ske på den position, men vi har kun middelmådige spillere til venstre back.
Til den centrale midtbane har der desværre været troværdige rygter, der sender Fabinho i favnen på City og Pep, mens vi skulle være i en direkte duel med Chelsea om at hente Bakayoko.
Ift. den kreative spiller kunne Canal+ i går aftes breake, at vi er i "avancerede forhandlinger" med Bernardo Silva (
https://twitter.com/canalfootclub/status/866046022514089984). Han er uden tvivl mit favoritindkøb til den position, så det er en vild nyhed, synes jeg!
Angrebet er også noget uklart, synes jeg. Det er de samme navne der florerer omkring United som hele sæsonen. Lukaku, Griezmann, Morata, Belotti. Belotti tror jeg ikke rigtigt på vil væk fra Italien og Torinos pris burde da også skræmme de fleste væk. Lukaku skulle mere hooked på Chelsea og Griezmann føler jeg mig slet heller ikke overbevist om i øjeblikket. Der er flere meldinger om, at han ønsker at blive i Atletico (bl.a. fra L´Equipe for et par dage siden). Morata er jeg lidt lunken overfor. Han har jo et helt forrygende snit ift. mål/minut, men han har aldrig været oppe og lave de der 20+ i en sæson. I Real Madrid har han selvfølgelig heller ikke været førstevalg, så det er jo ikke nødvendigvis en indikation på, at han ikke har 20-25 mål/ sæson i sig.
Spændende bliver det i hvert fald, hvad Mourinho kan gøre i det her transfervindue. Han har selv været ude i interviews i løbet af ugen og snakke om, at det netop er overgangen fra 1. til 2. sæson, der er den "sjoveste" for ham. Jeg tror og håber på en grundig oprydning i noget af al vores dødvægt.