Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Slettet(100838201910)
Altså nok har vi lykkedes med Hazard-opdækningen én gang, men vi har også brændt nallerne på det da Herrera trak et rødt kort i en liga-kamp. Bailly er forholdsvis satset i alle sine indgreb, så jeg ved ikke, om jeg ville turde stole på, at han ikke hev en advarsel til sig hurtigt - og i så fald stoler jeg slet ikke på, at han kan undgå det røde kort. Når Bailly har været bedst, ville han måske være god for sådan en opgave, for der vinder han bare stort set alle sine dueller uanset hvor satsede de så er. Men han er helt fra snøvsen for tiden og mistimer lidt for mange ting.

Jeg håber vi tager de positive ting med fra Newcastle-kampen. Her tænker jeg bl.a. på, at Lukaku blev trukket ud som højrekant. Det kunne altså være spændende at have ham til at løbe i ryggen på Alonso, som ofte har lidt for travlt med hvad der foregår foran ham og ikke så meget bag sig, og så have Alexis og Martial som central angriber og venstrekant eller omvendt. Til bolde i fødderne virker især Martial alligevel som et bedre opspilspunkt og Lukaku slår nogle giftige indlæg fra højresiden. Havde Rashford været bedre med hovedet, ville vi heller ikke have behøvet vente til overtiden med at score det tredje mål i lørdags.

Jeg kunne også godt tænke mig at se Mata få genvalg, men vi ser nok ikke Mourinho stille op uden to defensive midtbanespillere i den kamp - og jeg regner ikke Pogba for en.

Skrevet af Mr. Pink
"Personligt må jeg så bare indrømme, at jeg har svært ved ikke at lade mig begejstre af et godt comeback uanset omstændighederne"

Jeg forstår ikke, at man kan lade sig begejstre over at vinde yderst heldigt og knebent mod et bundhold fra PL. Havde United spillet, som vi/man forventer af United burde spille, ville Newcastle jo være blevet presset enormt meget tilbage på banen og delvist udspillet.
Hvor er verdens bedste rygtebonanza? Savner den. Elsker transferrygter
Skrevet af Don_Millionaire
Jeg forstår ikke, at man kan lade sig begejstre over at vinde yderst heldigt og knebent mod et bundhold fra PL. Havde United spillet, som vi/man forventer af United burde spille, ville Newcastle jo være blevet presset enormt meget tilbage på banen og delvist udspillet.


Nu blev jeg anklaget for at være for negativ efter kampen, men jeg har det på præcis samme måde. Hvis nu det havde været en undtagelse i en sæson hvor vi havde spillet rigtig godt, så havde jeg elsket det comeback, men når det er på baggrund af en elendig sæsonstart, og en i særdeleshed elendig 1. halvleg, som jeg aldrig har set dårligere, så kan jeg heller ikke følge begejstringen.

Hvis man nu ville se et United hold komme ud til de næste kampe sådan som de sluttede mod Newcastle, og tog mange af de gode ting med, så ville jeg være bare en smule begejstret, men chancerne for at Mourinho tør løbe den risiko er så forsvindende lille, at jeg stadig ikke kan se hvad perspektiverne er i at beholde ham.
Skrevet af Slettet(100838201910)
Jeg forstår ikke, at man kan lade sig begejstre over at vinde yderst heldigt og knebent mod et bundhold fra PL. Havde United spillet, som vi/man forventer af United burde spille, ville Newcastle jo være blevet presset enormt meget tilbage på banen og delvist udspillet.

Nu slukkede du jo også i halvlegen, så jeg kan godt forstå, man ikke får helt samme oplevelse af at læse et referat på nettet ift. til at se comebacket i real time.

Det kan dog også være vi bare grundlæggende ser forskelligt på tilværelsen. F.eks. har jeg personligt ikke noget behov for at sovse 80% af alle mine indlæg ind i tyk ironi.

Omstændighederne gør naturligvis, at glæden er kortvarig. Dagen derpå er det jo trods alt stadig problemerne fra første halvleg, der træder klarest frem fordi vi har set det så bekymrende mange gange. Jeg gider bare ikke gå og være sur umiddelbart efter en kamp, hvor vi lige har scoret 3 gange på 20 min. og vendt en kamp fra sviende nederlag til 3 point. Folk på stadion så da også ud til at have en god oplevelse i øjeblikket.
Skrevet af Mr. Pink
Jeg benytter ironi i visse tilfælde - primært ved utilfredshed og irritation. Det fylder jo ikke 80% af alle mine indlæg, men kan da godt forstå, du umiddelbart oplever det sådan mht. United.

Jeg blev da også fornøjet over, at United fik vendt nederlaget og at et af de værste køb, Sanchez, fik scoret. Det svarer bare lidt til, at man glæder sig over, at ens bil kun er 95% smadret og ikke totalt ødelagt. Bilen skulle slet ikke være ødelagt, men i gang med at blive toptunet og opkvalificeret i forhold til motor og sikkerhed. Er det tilfældet? Slet ikke. Som i: Overhovedet slet ikke.

Mht. en CB:

"Det absolut vigtigste for en forsvarer er da at dække udaf i banen og sørge for at det slet ikke er muligt at lave pasninger på tværs gennem forsvarkæderne."

Helt enig. Fynbo, det vigtigste er altså CB forsvarsfærdigheder. At man så både kan være en Baresi, Nesta, Stam, Rio eller Puyol- type er så noget helt andet.
Hvor er verdens bedste rygtebonanza? Savner den. Elsker transferrygter
Skrevet af Inuk.
Havde United spillet, som vi/man forventer af United burde spille, ville Newcastle jo være blevet presset enormt meget tilbage på banen og delvist udspillet.

Det gjorde holdet jo også :). Backerne var trukket frem, Pogs modtog ofte bolden fra bagkæden og fandt ofte en medspiller med en og præcis pasning. Herefter gik han frem og gjorde sig spilbar og deltog i kombinatinerne som en anden Keano. Martial var en konstant trussel i venstrekanten og vekslede hele tiden mellem driblinger og indlæg så hans direkte modstander ofte var fanget på det forkerte ben.
Den der er godt tilfreds, er en rig mand - Lao Tzu
Skrevet af Mr. Pink
Altså i 3. halvleg, eller?
Hvor er verdens bedste rygtebonanza? Savner den. Elsker transferrygter
Skrevet af Slettet(100838201910)
2. halvleg - den du slukkede for.

Du kan jo evt. gense 2-2 og 3-2 målene, som er meget gode eksempler på hvad Inuk beskriver.
Skrevet af Don_Millionaire
Det gjorde holdet jo også :). Backerne var trukket frem, Pogs modtog ofte bolden fra bagkæden og fandt ofte en medspiller med en og præcis pasning. Herefter gik han frem og gjorde sig spilbar og deltog i kombinatinerne som en anden Keano. Martial var en konstant trussel i venstrekanten og vekslede hele tiden mellem driblinger og indlæg så hans direkte modstander ofte var fanget på det forkerte ben.


Det hele blev jo først godt da Mourinho blev desperat, og kastede alt frem i et forsøg på at redde æren. Igen, hvis det var den første kamp i sæsonen, og spillet i 1. halvleg blot var en enlig svale, så kunne man se en masse perspektiver, men sandsynligheden for at vi kommer til at spille med samme risiko og angrebsiver i de kommende kampe, er forsvindende lille.

Forventningen må være at vi kan blæse et bundhold bagover fra kampstart. Ikke efter at være kommet bagud 0-2 efter 15 min.
Skrevet af Battlegoat
Jeg forstår ikke, at man kan lade sig begejstre over at vinde yderst heldigt og knebent mod et bundhold fra PL.


det da ligegyldigt hvem du spiller mod i PL, alle kampe skal vindes så jeg forstår ikke hvordan man ikke kan lade sig rive med, når man er nede med 2 mål i det 70´ minut og for vendt kampen til en sejr?

Havde United spillet, som vi/man forventer af United burde spille, ville Newcastle jo være blevet presset enormt meget tilbage på banen og delvist udspillet


Jeg er med på vi spiller af lort pt, men hvis du hele tiden skal holde hver eneste kamp op imod dengang i de glade 90´ere, kan du ligeså godt lade være med at se mere fodbold.


Jeg så lige 2halvleg igen, og det var sku som i gamle dage når der skulle jagtes en sejr. det er godt nok lang tid siden jeg har hørt så meget larm på lægterne, da martial score fik det stadig et par hår til at rejse sig. :D
Skrevet af Aegon Targaryen
Nu synes jeg, vi skal holde kammertonen.

Selvom Mou ikke er og aldrig har været den rette mand til at reetablere det "rigtige" United, så virkede hans desperate ændringer i ANDEN halvleg og sikrede en flot, flot sejr på hjemmebane over et af de værste hold i ligaen.
Hvis det virtuose spil atter engang skal finde fodfæste på OT, så er der ingen anden løsning end at købe Sarri ud af Chelsea eller at overtale Heynckes til at droppe pensionisttilværelse.

"No more half-measures."
"But you know, happiness can be found even in the darkest of times, if only one remembers to turn on the light" - Percival Wulfric Brian. Bring back Fergie.
Skrevet af Mr. Pink
Jeg har set målene. Du nægter at forholde dig til pointerne, La Pioche. Don M, jeg og andre har jo tydeligt skitseret, hvorfor man ikke rigtig er begejstret. Jeg taler ikke om de glade 90´ere. Jeg taler om - som jeg har gjort i flere år - et egentligt koncept, der blæser eller presser modstanderen bagover - især i egen hule.

Hvor er verdens bedste rygtebonanza? Savner den. Elsker transferrygter
Skrevet af Slettet(100838201910)
Du nægter at forholde dig til pointerne, La Pioche.

Hvilken pointe? Din sammenligning med en næsten totalskadet bil? Jeg kan godt blive begejstret over, at en 95% totalskadet bil stadig kunne fragte mig hjem. Men siden du valgte at bestille en taxa i stedet for at sætte dig ind i den næsten smadrede bil og køre hjem, kan jeg godt se, hvorfor du ikke deler opfattelsen.

Don M, jeg og andre har jo tydeligt skitseret, hvorfor man ikke rigtig er begejstret.

Ærlig talt er jeg lidt ligeglad med hvor begejstret du og andre er. Jeg forsøger ikke at overbevise dig om, hvad du skal synes. Jeg svarede blot på din kommentar om, at du ikke kunne forstå nogen kunne blive begejstret over den kamp. Jeg kan godt.

Hvis der er nogen, der ikke forholder sig til noget, så er det dig, Pink. Inuk kommer med et indlæg om de taktiske ændringer Mourinho fik foretaget, du spørger dumt til om det skete i 3. halvleg, hvorefter jeg anbefaler dig at kigge efter dem ved de to sidste scoringer, hvortil du blot svarer "jeg har set dem".
Skrevet af Slettet(100838201910)
Andreas Granqvist bekræfter, at der er interesse fra United.

Det kan virke bizart, men han så eddermame god ud ved VM sammen med Lindelöf. Og hvis det er en lejeaftale, der er på bordet, så har vi ikke så frygteligt meget at miste - altså udover at blive til grin for at hente en veteran fra Allsvenskan ind for at redde forsvaret.

ESPN´s Rob Dawson snakker derimod om Skriniar eller Romagnoli, men jeg tvivler nu på vi kan få fat på nogen af dem her til vinter. Og heller ikke til sommer uden at lægge en arm og et ben.
Skrevet af Toggle
. Jeg taler om - som jeg har gjort i flere år - et egentligt koncept, der blæser eller presser modstanderen bagover - især i egen hule
Og hvor starter det henne pink? På ledelsesgangene. Ikke hos mourinho. Vores klub er i identitetskrise og har som jeg har påpeget i 3-4år været det pga Woodward. Konceptet der spejlede sig ned igennem hele klubben forsvandt da fergie forsvandt. Lad os få en sportsdirektør ind der kan genopfinde alt hvad vi som klub burde stå for og lad det smitte af igennem hele klubben.
Og i forlængelse af det har vi så rygtet om endnu en svensker. Det er så pisse pinligt hvis vi ender med at hente ham.

Omvendt så skrives der lige pt alt for mange rygter om United og jeg tror ikke vi skal stole på halvdelen af det der skrives
LUHG
Skrevet af Mr. Pink
"Hvis der er nogen, der ikke forholder sig til noget, så er det dig, Pink. Inuk kommer med et indlæg om de taktiske ændringer Mourinho fik foretaget, du spørger dumt til om det skete i 3. halvleg, hvorefter jeg anbefaler dig at kigge efter dem ved de to sidste scoringer, hvortil du blot svarer "jeg har set dem"."

Jeg spørger provokerende og for sjov om det mon var 3. halvleg. Du kan naturligvis godt regne ud hvorfor. Det har blot intet med pointen at gøre for fanden.
Pointen er, at en dramatisk og temmelig heldig turn around mod et af de dårligste hold i PL ikke ændrer på, at bilen er så godt som totalskadet. United er sportsligt ikke et tophold i disse år og spiller ikke som et tophold. Jeg er med på, at United er råddent helt op på direktionsgangen, men er vi to enige om, at det er træneren, der sætter holdet og taktikken? Er vi to enige om, at man ikke kan fyre hele truppen, men at man i stedet må fyre lederen/chefen?

Jeg har kaldt den her United-deroute for lang tid siden, og mit liv er for kort til at sætte mig ind i en 95% skadet bil i samtlige 95 minutter, så længe der ikke er udsigt til, at bilen kommer på et seriøst og grundigt værksted, der kan foretage en virkelig vild omkalfatring!
Hvor er verdens bedste rygtebonanza? Savner den. Elsker transferrygter
Skrevet af Slettet(100838201910)
Det er dit prærogativ. Som sagt betyder det ikke noget for mig, hvad du synes. Jeg svarede sådan set bare for mig selv, siden du udfordrede mig på det.

Jeg spørger provokerende og for sjov om det mon var 3. halvleg. Du kan naturligvis godt regne ud hvorfor

Ja, jeg kan da godt se, at det er et forsøg på at være morsom. Det falder bare lidt til jorden, når det nu faktisk kom til udtryk allerede i 2. halvleg.
Skrevet af trannel
Men kom det nu også til udtryk? Tænker i helt ærligt at der står en Mourinho genistreg eller noget taktisk fra hans side som kan tilskrives comebacket? Jeg ser bare 11 spillere løbe rundt og det ligner manageren slår med terning om, hvor spillerne skal spille på banen.

Det er tydeligt for enhver, at han har tabt størstedelen af omklædningsrummet og spillerne enten i meget ringe grad adlyder hans taktiske dispositioner eller han rent faktisk er løbet tør for ideer. Jeg tror vi ligger et et sted midt i mellem, men hvorfor trække pinen ud? Det er jo klart for enhver det er uholdbart med ham ved roret.
@Boldhenter "Rio Ferdinand er kun kommet på holdet på grund af mesterskabet! Kan i flæng nævne Lescott, Jagielka, Ashley Williams, Sebastien Bassong, måske sågar en Mertesacker eller Winston Reid?"
Skrevet af Don_Millionaire
Jeg kan heller ikke se hvorfor pinen skal trækkes længere ud, for som du siger, så kom den sejr jo ikke i hus på baggrund af taktisk snilde eller lignende. Den kom i hus på fight og individuel kvalitet.

Det eneste argument skal være, at man indenfor den næste måneds tid kan ansætte en sportsdirektør, og at man vil have ham til at træffe beslutningen, for derefter at finde afløseren. På den måde taber Woody vel heller ikke ligeså meget ansigt.

Men nu må den sportsdirektør godt snart blive præsenteret. Det er mig uforståeligt hvordan det kan tage så lang tid, det er jo ikke ligefrem fordi det er et svært job at sælge til mulige kandidater.

Skrevet af Yildis
som du siger, så kom den sejr jo ikke i hus på baggrund af taktisk snilde eller lignende. Den kom i hus på fight og individuel kvalitet.


Det er lidt op ad bakke for Mourinho, synes jeg. Når holdet (desværre alt for ofte) spiller dårligt, så er det ham, der er skyld i, at spillerne ikke præsterer. Men når de vinder og spiller godt, så er det ikke på grund af ham, men på grund af spillernes "fight og individuelle kvalitet".

Mourinho er ikke og har aldrig været min kop te. Men ret skal være ret. Hvis man skal være efter Mourinho 80% af tiden og kritisere hans taktik, hans kommunikation og hans hang til drama, så må man også være mand for at tage hatten af, når han - og holdet - faktisk lykkes med at få taget til at lette.
To bedste fodboldtrænere verden har set: Sir Matt Busby og Sir Alex Ferguson. Begge i verdens bedste klub.
annonce
0