Den slags combined XI giver altid nogle lidt mærkelige resultater, synes jeg. Hvad vælger man efter - de bedste lige nu eller ud fra vores opfattelse af, hvor gode de kan være? Hvilken taktik spilles der med? Carragher vælger Pogba fra af hensyn til Klopps taktik, hvor Milner er bedre til at presse. Ja, goddaw, men hvis vi skal skabe noget i det etablerede angrebsspil, er Pogba jo langt, langt mere oplagt. Må man kun vælge spillere til den position, de normalt spiller i klubben? Den bedste 9´er i Liverpool og United er efter min opfattelse Martial - men han spiller jo som regel til venstre (hvor han selvfølgelig også er god). Så er der også plads til både Mané og Salah på kanterne stadigvæk.
Forstår ikke helt valget af Keita både hos Neville og Carragher. Jeg kan forstå, han spillede godt mod Bournemouth, men jeg har ærlig talt været pænt skuffet, når jeg har set Liverpool. Men valget af ham bliver ikke engang diskuteret. Han ville måske være i spil til yderste mandat i min opstilling, men også først dér da.