På opfordring fra en anden bruger genbruger jeg her et nyligt indlæg fra min hånd i en anden tråd her:
"JG-FCN rammer sømmet lige på hovedet:
Hvad "ingen" gennemskuede i sin tid var, at Fergie efterlod et udtjent hold, som burde være blevet totalrenoveret lige der: Holdet var lige så "opbrugt" som det hold, Busby overraskende vandt mesterskabet med i ´52 - efter en hulens bunke andenpladser. I den følgende sæson udskiftede han bogstaveligt talt halvdelen af sit nykronede mesterhold - fordi han læste skriften på væggen og havde "the Busby Babes" klar til snarlig indslusning.
Da Fergie gik af, havde holdet tilsvarende lige vundet et "mirakuløst" mesterskab efter ellers at have lignet "næstbedst" efter City: Året før havde man ikke kunnet holde stand mod Citys unge friske hold - "the last stand of the old guard" - som det løb gennem mig, en gammel militær romantiker, da vi desperat og forgæves prøvede at holde stand i den afgørende kamp mod bysbørnene.
Inden da havde holdet allerede vist sin begyndende nedtur fra toppen i de to bedrøvelige finaler mod Barcelona, men "the old guard" fik sig så også her en sidste succes oplevelse, da Van Persie kom til og bombede holdet til det seneste mesterskab. De næste "Busby Babes" kunne man dog kigge i vejviseren efter lige der, for det eneste nævneværdige talent på vej frem var en vis Paul Pogba - som jo tog til Juventus...
Jeg var måske en af de få, der havde lugtet lunten, for jeg huskede god nok ikke mesterholdet i ´52 (var ikke født det år), men jeg oplevede nedturen, da Busby trak sig tilbage efter triumfen i ´68: "Det bliver den samme historie igen", løb det gennem mig. Det VAR da også ganske den samme historie, hvor de bærende kræfter på et storhold havde strålet en sidste gang, hvor "fyldet" omkring dem ikke kunne bære et tophold, og hvor forsyningslinjen fra ungdomsafdelingen ikke leverede som den plejede.
Det var sådan set den perfekte storm - som man kunne have afværget ved straks at gå ud og købe en hel håndfuld spillere i høj kvalitet og i deres bedste alder. Det gjorde man så IKKE. I stedet ansatte man den "tilforladelige" Moyes - med besked om at køre holdet videre som om intet var hændt - og af nye spillere fik han kun Fellaini og Mata til et hold med et oldgammelt forsvar, en midtbane der havde været alt for ringe, siden Scholes blev gammel, og Fletcher blev syg, og hvor det snart viste sig, at Van Persie havde præcis EN gylden sæson tilbage i sig, da vi købte ham.
Da der skulle ryddes op efter Busby, var det kun Charlton af de gamle, der stadig kunne være med lidt endnu - og her var det så Rooney: Den opsætning virkede ikke i starten af halfjerdserne, og den virkede heller ikke denne gang. Surprise, surprise...
Sidste gang læste man ikke skriften på væggen men troede, at man bare skulle have en bedre manager og en to-tre nye spillere, så kørte alt igen som i gamle dage. Det virkede ikke, for problemet stak langt dybere end som så - og nu gentog man så fejlen med Van Gaal (og Falcao og de Maria): Tænkte at vi bare lige skulle have landet "den næste Van Persie", så skulle en topklasse manager nok få os tilbage på toppen.
Uvillig til at indse fejlsatsningen kørte man videre i samme spor: "The Special One" havde altid været en mester i at lande trofæer, så HAN kunne vel løse problemet her og nu?
Det kunne han så ikke - men med lidt malertape og polyfilla, i form af Fellaini og Lukaku, skaffede han os dog nogle trofæer og en forblændende andenplads: "Med 81 points", som en bruger herinde forleden skamroste den trup, Ole arvede efter ham.
Sandheden er, at Mourinho efterlod sig en trup af overbetalte og underpræsterende "navne" og unge talenter, han ikke havde fået til at trives og udvikle sig - og en trup der var så meget på kant med manageren, at spillerne til sidst tydeligvis ikke gad spille.
Det var DET rod, Ole blev sat til at rydde op i, og som vi stadig sidder i haleenden af, fordi oprydningen ikke kunne klares på en formiddag: Efter Busby var det Docherty, der klarede oprydningen, og indenfor halvandet år havde han udskiftet otte (!) spillere i stratopstillingen.
Det her er en oprydning i samme skala - ud med både lappeløsningerne og de gamle overbetalte og underpræsterende spillere og ind med nye unge folk der vil dø for trøjen. Det er DEN mentalitet, man skal have i United, men hvem kan se Woodward landede otte nye spillere af kvalitet - lige på en studs?
Denne gang har vi samtidig et godt kuld talenter på vej, så løsningen ligner en krydsning mellem oprydningerne efter ´52 og ´68: En blanding af en indslusning af unge folk fra egne rækker og målrettede indkøb til de pladser, hvor vi ikke selv har folk på vej.
Det kommer til at tage tid: Efter ´52 tog det Busby fire år skabe sit næste mesterhold, og efterfølgende tog det fire år og en sjat for Docherty at nå frem til at slå Liverpool i FA cup finalen i ´77. Hvorefter man traf den tåbelige beslutning at fyre ham - for så at lade Dave Sexton bryde det hele ned igen over de næste sæsoner...
I næste gang kom Fergie så til, og selv om de yngre generationer kun husker ham for de mange sejre, husker de ældre af os (hvis vi ikke har fortrængt det) de lange og smertefulde år i starten, hvor ikke meget syntes at fungere: Det tog faktisk Fergie lige så lang tid at skabe et ordentligt hold, som det havde taget Busby og Dochery at gøre det. Den slags klarer man desværre ikke lige på en formiddag - og det årelange forarbejde ligner sjældent noget, det er værd at skrive hjem om. Før det lige pludselig bærer frugt."
Svar
