Er ret sikker på, at Leverkusen ville lytte til 400 mio. kr., for Havertz har under to år tilbage af sin kontrakt. Men det er da op til diskussion, om Grealish er bedre end spillerne på listen. Jeg er ikke sikker. Grealish har dog den fordel, at han kender ligaen og er engelsk.
Men hvis vi skal betale 400 mio kr., så ville jeg hellere have de Beek, som godt nok ikke er en kreativ 10´er i klassisk forstand, men som spilletype ville han give os noget, vi ikke har i forvejen. Jeg ved godt, at Grealish også kan spille kant, men han ville ikke være i vores nuværende start 11´er og være en klar reserve for bruno fernandes - med lidt de samme kvaliteter.
De Beek er en kombinationsspiller, dybdeløber og rigtig god presspiller. Jeg forestiller mig, at han er et godt alternativ i nogle bestemte type kampe, og at hans holdmentalitet som evt reserve ville være bedre.
Nå, men vi må jo stole på, at scoutingafdelingen ved bedre, end vi gør. Det er gået ganske godt med at købe ind på det sidste. Jeg er bare spændt på, om der overhovedet kommer nogen, for markedet er svært at regne ud i år. CL betyder jo helt sikkert noget for, hvad vi ender med at kunne gøre.