Jeg har altid haft svært ved at forstå det "had", der er imod Pogba. For mig er han en fremragende spiller, som desværre kun i kortere perioder har formået at forløse sit potentiale hos os, hvilket jeg i stor grad tildeler træneren skylden for (især Mou og dennes spillestil). Under OGS var han sidste sæson skadet frem til efter Corona pausen. Her lavede han så sit indhop mod Tottenham, hvor han vendte kampen for os. Han spillede rigtig godt de efterfølgende kampe og fik stor ros. Herefter blev han - som resten af holdet - langsomt dårligere efterhånden, som OGS sled den samme start-11 ned ved at spille dem igen og igen (sikkert for at vise ledelsen, at truppen var for tynd, så der skulle handles ind til sommer). Efter en alt for kort sommerpause og corona oveni har han så haft svært ved at finde det rigtige niveau (formegentlig grundet dårlig form - fuld forståelig). De sidste par kampe har været gode igen for ham - selv om han stadig har et par situationer med unødvendig risici i opspillet (bruger for lang tid på bolden). Hvis OGS fortsætter den (for mig) positive rotation af spillere, og bruger Pogba i de kampe, hvor han er vigtigst (hvor vi har bolden mest og skal dirke et forsvar op), så tror jeg også, at vi vil se mere kontinuerlig gode performances fra ham.
Hans agent er en idiot, og forhåbentlig kommer vi aldrig til at handle nye spillere med ham igen. Men hans seneste udtalelser er jo "blot" hans måde at hjælpe sin klient på til en ny god kontrakt (det blev vel bemærket med Alexis, at United er villig til at smide silly money i lønposen) - enten hos os eller et andet steds. Det er hans opgave, hvor hans stil så er at skabe larm. Umiddelbart en kortsigtet og dum strategi, men åbenbaret en som han mener er effektiv/nødvendig ift. at få det bedste resultat. At der også den sidste tid under Mou og starten under OGS var masser af larm omkring et skifte kan jeg sagtens forstå. Holdet var i opløsning på banen, og Mou (samt fans og pundits) var efter Pogba for at finde en syndebuk. Igen en agents arbejde at hjælpe sin spiller. Selv om jeg ikke bryder mig om eller forstår stilen, så er det nu engang sådan, at Raiola arbejder. Hvis klubben ikke ønsker den ballade, så må man jo lade være med at handle med ham igen. Trods balladen og usikkerhed, så spillede Pogba faktisk noget af det bedste fodbold i den periode - indtil holdet under OGS blev kørt ned fysisk grundet den mere løbeintensive spillestil og for smal en trup.
At nogen mener, at de dårlige kampe fra Pogba er udtryk for manglende motivation, eller at han ikke kæmper for holdet og udviser dårlig attitude harmonerer meget dårlig med det billede, som jeg har af ham fx gennem udtalelser fra hans holdkammerater. At man ikke udnytter sit potentiale og spiller op til det i alle kampe behøver jo ikke at være et udtryk for manglende motivation - det kunne jo være manglende form, manglende indpasning i taktisk koncept, eller at man bare ikke er god nok (og kun formår at vise det i glimt). Jeg er helt med på, at hvis Pogba ikke viser noget mere snart (samme høje niveau over flere kampe i streg), så er det næppe i United, at han skal spille til næste sæson. Jeg har dog ikke givet op på Pogba endnu, og tror stadig på, at vi får den "rigtige" Pogba at se i længere tid 2021, hvis ikke holdet igen køres ned fysisk grundet for mange kampe og for smal brug af truppen.