Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af fedefynboen
De der så Italien - England i går må være blevet bekræftet i Harry Maguires begrænsede anvendelsesmuligheder. Nok en gang.
Så længe briterne havde 0-0 kunne vores anfører godt fungere i det lavt stående forsvar. Men da holdet skulle frem på banen og rummene han skulle dække blev store, var han som ofte set i United også.
Bambi på glatis. (undskyld Bambi!).
Afspillet foregik også som set før i Old Boys tempo.
Vi skal bare af med det drog og kan det ske allerede til januar, så fint med mig. Han tiltrækker sig opmærksomhed på alle de forkerte områder og selv da han havde en ganske fin scoringschance tæt på italienernes mål, blev hans hovedstød den vanlige gang la-la.
Skal man virkelig ha´ en 80 millioner mand, der bare kan heade dødbolde væk hjemme i jordhulen?
Eller måske det var på sin plads at sætte ambitionsbarren lidt højere?

De må vel også snart skulle ha´ sig en ny landstræner derovre på øen?
Saka som venstre wingback på et bagtungt hold? Jamen hvorfor dog?
Tænkte at mindsettet er som det har været i United i årevis. Stå lavt og lade teknikerne finde på selv.
Fint hvis man gerne nøjes med at være subtop, men ikke nok til at blive blandt de bedste.
Teknikerne skal iscenesættes hvor de gør mest nytte og resten af holdets strategiske positionering må afstemmes med det for øje. Valget af spillere naturligvis afgørende her og som i United går der "navne" i den, i stedet for målrettet taktisk tænkning.
Skrevet af Deebo
Jeg så ikke Englands kamp og jeg har vist fået sagt hvad jeg mener om kaptajnen, men for United er Southgate lige nu en fantastisk landstræner! Spilletid til Maguire og Shaw som mangler kamptræning mens to profiler i Sancho og Rashford der har spillet mange minutter slet ikke er udtaget. Det er vist det man kalder best case scenario.

Jeg så til gengæld Hollands kamp mere end Danmark og blev igen bekræftet i hvorfor Ten Hag så gerne ville have Timber med sig til klubben. Hvis man kan finde en rolle til ham i PL hvor hans manglende luftstyrke ikke bliver udstillet får man en vanvittig dygtig ung gut der spiller som en 35-årig veteran med ro og overblik.

Hvis man skal tro Ajax fans på twitter så er Timber et større talent (lederegenskaber fraregnet) end De Ligt var på samme punkt i sin Ajax karriere. Han ligner den perfekte City/Barca spiller, men da jeg slet ikke kan forestille mig et Martinez-Timber makkerskab fungere i PL, så er der vel kun den her “Zinchenko/Cancelo” backrolle tilbage som mulighed i United medmindre man ændrer formation eller han kan fungere som 6’er.
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af fedefynboen
Meget enig om Timbers potentiale Deebo.
Det er bare en spiller med fremtid i.
Fysisk kan han godt begå sig, han tackler aggressivt og får ofte fat i klatten.
Er hovedspillet for risikabelt, kan han velsagtens fint benyttes som 6´er.
Modsat McT fordeler han boldene fint og kunne være en god substitut for De Jong for os.
Overblikket og roen er til absolut topfodbold.
Vi har tit brokket brokket os over at klubben ikke ret tit lykkes med at få fat i en unge spillere med forventet fortsat opstigende kurve og potentiale som de bedste.
Jurien Timber ligner sådan én.
Skrevet af Scholesisoneinamillion
Frihedsbrevet har en nyhedskategori, der hedder ´fri spark´ med ofte lidt snirklede/skæve historier og baggrund fra fodboldverdenen.

Kom til at tænke på en artikel fra i sommers, hvor Christian Poulsen som ETH´s assistent i Ajax, blev interviewet og citeret.

Ifølge den gamle landsholdsspiller havde ETH 3 særlige fokusområder i Ajax (formentlig i tillæg til Ajax´ dna og identitet):
1) omstillinger (i tillæg til Ajax´ possession)
2) klart koncept
3) brug spillere hvor de er bedst

På kort tid har vi fået empiri for flere ting:
Eriksen er ikke falsk 9´er, Lindeløf fungerer på ingen måde som højre back trods teorier om det samme i dette forum, De Gea kan ikke bruge sine fødder som en række andre moderne keepere, og der kan peges på flere tidlige observationer.

Dette fører tilbage til punkt 3 ovenfor.
Jeg har også set Timber og læst de hollandske fans´ begejstring.
Og havde det ikke været for LVG, var han nok ankommet allerede.

Men måske skal vi prøve ikke at shoehorne (nye) spillere ind til pladser, hvor de bare ikke er bedst eller er parate til at spille (endnu).
Timber er ikke 6´er, men har andre indlysende kvaliteter - især hvis man bruger ETH´s 3. princip.

Ikke alle har Kimmich eller Phillip Lahm kompetencer, hvor en ny position bare beherskes.

Dertil kommer at især PL nok er et svært sted at blive smidt ud på det dybe vand, hvortil kommer, at Uniteds koncept (punkt 2) heller ikke er så meget rygmarv, at vi "bare" kan eksperimentere med (nye) spillere ude af position.

Kan ikke linke til fuld artikel (betalingsvæg), men kan opfordre til at prøve Frihedsbrevet på en gratis 14 dages periode. Mange vil nok blive hængende til en overkommelig pris.
Skrevet af nvm123
Jeg har også set Timber og læst de hollandske fans´ begejstring.
Og havde det ikke været for LVG, var han nok ankommet allerede.

Jeg har selv nævnt denne her i dette forum før.
Men nu har både Timber og Van Gaal afvist det rygte der florerede i sommeren. Hvorvidt han var en højere prioritet, end Martinez, skal jeg ikke kunne sige. Men når både Timber og van Gaal har sået fast, at van Gaal ikke havde sat Timber stolen for døren, hvis han var skiftet til United, vælger jeg at tro det er sandheden.

Og jeg er enig. lige nu har United et forsvar der ser rigtigt stærkt ud. Så bør man ikke prioritere en Timber foran en af de positioner hvor United rent faktisk mangler kvalitet - i angreb eller højre back først og fremmest.
Han er tidligere højre back, men det var Ten Hag der selv rykkeden ham ind centralt, og så må man antage, at det blev gjort fordi Ten Hag mente han var bedst på den position.
Skrevet af Den Trætte
Jeg har tidligere sagt jeg sagtens kunne se Timber virke som højre mand i et 3-mands forsvar.

Det kunne blive en 3-4-3 eller en 3-5-2 alt afhængig af modstanderen.

Jeg ville ikke helt afskrive ham.
Skrevet af Scholesisoneinamillion
Ja højre back eller ekstra spiller til centrale forsvar - og så må vi løse "højdeproblemet" på anden vis.

Der er jo (næsten) generel konsensus om, at Maguire og Lindeløf gerne må sendes videre.
Bailly er teknisk set ude med købsforpligtelse, hvis Marseille kommer i CL. Axel har fejlet og Jones er reelt væk og kan umuligt blive forlænget igen.
Menghi og Fish er langt væk eller wild cards at best, så om et år kan vi sagtens bruge defensiv kvalitet.

Dernæst kommer selvfølgelig udfordringer med transferbudget, hvor tidlige indikationer peger i retning af, at det bliver en del mindre end denne sommer.
Og så er den nye 9´er trods alt vigtigst - og det er næppe Timbers favoritrolle.

Skrevet af Deebo
@Scholes
Enig og det var egentlig også min pointe omkring Timber selvom mit indlæg måske godt kan læses som en køb ham opfordring. Martinez købet udelukker på mange måder et Timber køb da det vil betyde en helt klar “anti-United” taktik med lange bolde, massere indlæg og stort fokus på at opnå dødbolde. Vi husker vel alle hvor forfærdelige Tony Pulis Stoke var at spille imod selv da vi havde Vidic, Rio, VdS osv. til at dæmme op for dem. De to sammen er sgu for småt.

Derfor konkluderede jeg også at man var nødt til at opfinde en ny rolle til ham og da det nok ikke er en kæmpe hemmelighed at jeg er ret stor fan af Artetas arbejde i Arsenal sagtens kunne se Timber spille den her meget moderne “Pep back” som går ind som ekstra midtbanespiller. Vi så jo selv for nyligt hvor store problemer Zinchenko gav vores eget hold og hvis man kan kombinere det med en forsvarsspiller der samtidig er rigtig dygtig defensivt med god pace modsat ukraineren vil man kunne begynde at opnå den kontrol som jeg så desperat ønsker. Samme scenarie kunne iøvrigt udtænkes med Martinez på venstrebacken som jo var Artetas førsteprioritet foran Zinchenko hvis det passer bedre selvom han modsat Timber vel aldrig rigtig har spillet ude ved sidelinjen.

At du og Nvm så alligevel nok har ret i at man bør investere i mere svage positioner kan jeg sagtens følge og jeg er heller ikke med på 6’er ideen, selvom det aldrig kan skade at have en alsidig spiller der kan spille den til nøds (nok bedre end SAFs brug af Jones på den plads hvis man husker det). Vi er selvsagt ikke i en situation hvor man kan tillade sig luksussignings og et Timber indkøb skal som i siger ikke være som CB, men fordi ETH ligesom jeg, kan se ideen i sådan en unik hybrid spiller på højreback, hvilket jo så heller ikke er vanvittig langt fra hans nuværende system. En af de helt store taktiske ændringer vi har kunnet se med det samme under hollænderen er netop at backs skal deltage mere centralt end tidligere.

Konklusionen er for mig derfor ret enkel: Angriber må og skal stadig være førsteprioritet til sommer efterfulgt af en løsning på keepersituationen. De to positioner er lige nu helt afgørende for at Ten Hag har måttet sadle om og agere pragmatisk og gå imod sine egne taktiske vision. Vi har dog stadig et stort hul på højrebacken og hvis man har udset Timber til at være den der lukker det hul og oveni det giver bredde på CB/6’er er jeg helt med på at man henter et af de største forsvarstalenter i fodbold. Det er dog klart at man ikke skal brænde budgettet af på en spiller der egentlig ikke er plads til bare fordi han er et stort talent, det forstår jeg udemærket.
Laird kan jo passende bare fortsætte med at spille samtlige minutter og imponere i Championship for det ville da være dejligt hvis han udfylder det hul bag Dalot mens man får afsat AWB for det han nu en gang er værd og slår to fluer med et smæk. Et eller andet skal man dog gøre på den position..
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af Den Trætte
Lindeløf fortsætter for øvrigt hvor han slap for Sverige, de bliver totalt rundbarberet af Serbien, hvor Mitrovic har smækket 3 pinde ind.
Skrevet af Den Trætte
Det kan være vi skal holde øje med en hvis Rooney...nej sku ikke Wayne...Kai

KaI Rooney scorede sidste år 56 kasser og lavede 28 assists. Det er ikke så ringe af en 12 årig.
Skrevet af Deebo
Men ikke et ord om at Dalot laver to mål mens Bruno scorer det tredje og Ronaldo assisterer det fjerde i en 4-0 sejr mod et ret fint landshold i Tjekkiet? :)

Med Eriksens mål, McTominay der eftersigende også virker forvandlet for Skotland, spilletid til Maguire og Shaw samt velfortjent pause til Rashy og Sancho er det vel en af de bedre landskampspauser må man sige. Selv Martial må vel snart være tilbage i træning og har ikke misset mange kampe.

Vi mangler bare lige at Frankrigs kaptajn, Varane, holder sig skadesfri for det er klart det vigtigste punkt! 7-9-13 og alt det der.
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af Deebo
@trætte
Selv jeg synes det er liiiidt for tidligt at snakke om 12-årige talenter :) Men ja det kunne da være sjovt hvis sønnike slog igennem. Han skulle dog ikke være det største talent i den aldersgruppe som jeg forstår det på de Manchester baserede akademifanatikere og det er heller ikke Ronaldos søn, men en midtbanespiller med Hannibal Mejbri frisure der bliver kaldt “Junior”. Vi må dog vente en del år på at de knægte ryger på U18 holdet og man kan følge dem lidt nærmere selvom jeg forventer at Ronaldo jr. er taget videre med farmand til den tid.

Noget mere relevant skulle stortalentet Amir Ibragimov på bare 14 år allerede have fået debut for U21 holdet i en træningskamp mod et seniorhold hvor han vist fik assisteret og spillet en stærk kamp. Mon ikke vi på trods af hans alder snart ser ham spille fast på U18 for selvom han stadig mangler at vokse så er han bomstærk og skulle være langt foran hans alder teknisk og mentalt. Han bliver sammen med Shea Lacey udråbt som et mindst lige så stort talent som Greenwood var det i den alder.

United skulle sammen med samtlige andre big six klubber også have gjort det meget klart overfor ham den 15-årige Arsenal gut der fik PL debut at man står klar med en meget god kontrakt. Mon ikke det var derfor vi så det statement fra Arsenals side hvor de gjorde det klart at de har kæmpe tiltro til ham.
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af Den Trætte
Ja for helvede det er vigtigt :) ....

Jo der er masser af være glade for da :) Lisandro spillede også hele kampen og holdt en nul i deres kamp imod Honduras.

Elanga var også en af de få der prøvede mod Serberne dog igen uden nogen former for reelt end product.
Skrevet af Scholesisoneinamillion
Lækkert med den update Deebo og nogle navne, man kan huske om 4-6 år.

På den lidt kortere bane glæder jeg mig til at finde ud af om Kobbie Mainoo kan indfri de store forhåbninger.
Skrevet af Deebo
@Scholes
Ja vi må håbe at den her akademi “revamp”, som John Murtough stod for og som eftersigende var en stor faktor i at han blev forfremmet til sportsdirektør, får spyttet et par talenter ud og kommer op på siden af Citys og Chelseas akademier.

Det er dog selvsagt umuligt at forudsige med spillere i den alder og jeg bliver den dag i dag stadig mobbet af flere United bekendte fordi jeg for vel efterhånden 9-10 år siden fik kaldt James Wilson det næste store 9’er talent som ville brænde PL af. Han startede som jeg husker det ret godt med to mål i sin United debut men render nu rundt som 26-årig og ligner en gennemsnitlig spiller i League One :)

Alligevel tør jeg godt sige at Kobbie Mainoo lige nu er det mest komplette talent man har haft i klubben vel nok siden en Pogba, selvom de fleste også kunne se at Greenwood alene med sine afslutninger med begge ben var noget specielt. Med Garnacho, Fernandez, Hannibal, Mengi, Laird, Hansen-Arøen og hvad de ellers hedder kan man altid minimum finde et par svagheder, specielt fysisk, men 17-årige Mainoo render allerede rundt og skubber voksne mænd væk efter behag, mens han teknisk gør hvad der passer ham. Han mangler måske noget fart uden decideret at være en Daley Blind snegl, men som 6’er/8’er er det jo ikke det allervigtigste.

Ten Hag har allerede rykket ham op i førsteholdstruppen hvor han træner med fast, mens han samtidig er den bedste spiller på U21 holdet hvor han starter hver gang. Mon ikke vi får ham at se allerede i denne sæson hvis der er en EL eller cup kamp mod svag modstand der tillader det? Det store spørgsmål for mig er hvilken position han skal spille for han er ved at nå den alder hvor alsidighed måske kan ødelægge udviklingen og han ikke længere bare kan dominere sine modstandere uanset hvilken plads han spiller. At han er fra Stockport gør ham ikke til en mindre fanfavorit blandt de lokale :)
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af Mr. Pink
Ja, mange tak for super fede oplysninger og informationer om de helt unge United-spillere.

Love it
Christian Eriksen siger selv, at han var død i fem minutter, og at det er paradoksalt, at han får blomster, bare fordi han er i live.
Skrevet af Pally
Fedt med updates fra akademiet. Og i mellemtiden er Eriksen med afstand bedste mand på banen mod Frankrig. Den ro og den afleveringsfod (eller rettere de afleveringsfødder, for det er både med højre og venstre)…
Skrevet af TheUnitedWay
Jaa en fornøjelse at følge Eriksen her til aften! Jeg synes nu at der var mange gode danske præstationer, men Eriksen var i top-3 som altid fristes man til at sige.
Manchester United siden 92, GF siden 96.
Skrevet af Deebo
Ja Eriksen eminent igen men det gør ikke behovet for en spiller af samme type som ham mindre. Vi er jo igang med en Bruno 2.0 hvor vi får en spiller ind der revolutionerer midtbanen for så at blive kørt i jorden fordi der ikke er noget alternativ medmindre Donny eller Zidane Iqbal viser noget.

Dejligt med Varane pause og sikke en statistik han har fået samlet sig i denne sæson indtil videre: Manchester United & France have played 315 minutes of football without Raphael Varane this season conceding 9 goals with a record of 0W 0D 4L.
With him on the field, they have conceded just 2 goals in 584 minutes winning ALL 6 games that he has started.


Igen får Cody Gakpo fine ord med på vejen af min favorit analytiske United account, UtdArena, på twitter:
“Gakpo´s fluency at both LW and CF is so impressive. He finds it easy to play with his back to goal, to come short and link, to know when to drift wider as a CF, to know when to drift inside as a LW. He understands those positions very well for someone his age. MUN need to act.”

Lyder da umiddelbart som en spiller man burde have hentet selv efter Antony handlen. Kan dække alle tre offensive positioner og kommer med god størrelse og fart samt et langt bedre slutprodukt end Antony i samme meget lignende situationer for et tophold i Holland. Han udtalte selv i starten af September at han troede han ville blive United spiller i sommers mener jeg.
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af Pally
Ja, han bliver sgu nok ikke billigere i løbet af denne halvsæson, hvis han fortsætter med så mange målinvolveringer, samtidig med at han så tilsyneladende også magter spil med ryggen mod mål og kan spille både kant og centralt.
annonce
0