Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Deebo
Kan vi nu også virkelig konkludere det? Det synes jeg langt fra man kan.
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af Pally
@Deebo: Det var lidt en klassisk Shaw. Ophæver en offside ved at hænge lidt bag linjen, og defensivt er hans decision making til tider ikke optimal. For aggressiv i visse situationer og for passiv i andre.

Jeg synes dog igen, at han bringer noget mere offensivt end Malacia, som gør os væsentligt farligere. Jeg hælder mod, at han skal have chancen som førstevalg i en periode af sidstnævnte grund.

Casemiro ser stadig lidt rusten ud i det høje tempo, men man kan også, at han har noget klasse på bolden. Tror også, at han snart er førstevalg, eller i hvert fald får en hel del starter.

Det, jeg synes, at man kan konkludere fra denne kamp, er, at når City rammer dagen, er de meget svære at spille op med, og hvis de ikke bliver mestre, så er det, fordi de selv ikke formår at ramme det rette motivationsniveau i nogle af en lang sæsons kampe. På dagens niveau kommer ingen i nærheden.

Når en hel del United-spillere samtidig slet ikke rammer dagen, så er der virkeligt et stort gab. Jeg tror dog ikke, at vi kan konkludere ret meget for sæsonen generelt ud fra en kamp, hvor Citykampvognen tromler i højeste gear, og vores spillere rammer alt skævt de gange i første halvleg, hvor der faktisk var muligheder for at true Citys bagkæde.

Skal ten Hag have lidt kritik, så kunne det måske have været en fordel at spille med både Casemiro og McT for at få lukket det rum foran forsvarskæden tættere til. Jeg sad også, at håbede på en tidligere indskiftning af Casemiro i første halvleg, da det sejlede. Men det er også svært at bebrejde ham at tro på det hold, der har slået både Liverpool og Arsenal.
Skrevet af Den Trætte
Jeg synes Ten Hag fortjener stor kritik for dagen i dag.

Varane spiller skadet - McTominay spiller fra start, Rashford som 9er duer ikke.

Derudover sad intet af vores presspil korrekt, vores taktik var ganske enkelt forkert.

Som var det Inuk konstaterede så pressede vores 4 forreste medens de andre 6 stod lavt og efterlod et kæmpe hul som en verdensklassespiller som De Bruyne da siger 1000 tak for.

Jeg ved stadigt ikke hvad det var vi forsøgte gøre i dag, jeg så ingen gameplan og intet mod på bolden fra vores side af.
Skrevet af Deebo
@Pally
Tak for svar. Enig i at Shaw bør få chancen fra start mod hold hvor man forventes at dominere som de to næste. De får nok en hver er mit gæt.

Jeg tror det her var vendepunktet for Casemiro vs. McTominay duellen. Så længe McTominay spillede godt og man vandt kampe gav det fin mening at køre Casemiro langsomt ind, men nu må det også være på tide at give ham flere starts i træk og få ham i kampform og ind i en rytme.

Start både Casemiro og Shaw mod det der Apollo hold og giv dem 50-60 min og så start dem igen mod Everton.
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af Deebo
@Trætte
Jeg ved godt du er meget reactionary men kan vi ikke godt blive enige om at individuelle præstationer ikke kun skal baseres på baggrund af denne kamp mod et klasse City hold?

Hvis der er dårlige præstationer over flere kampe eller bedre alternativer på bænken vil det give mening at rokere lidt rundt, men præcis dette hold havde 4 PL sejre i træk hvoraf to af dem var mod Pool og et flyvende Arsenal hold.

At kritisere træneren for at blive udspillet er nemt, men det er nu en gang ikke ham der spiller kampen. Giv City den kredit de fortjener og indfind dig med at alle problemer ikke løses på 3 måneder. Man mangler desperat lederfigurer, bedst eksemplificeret ved at Bruno er anfører, så når først de møder modgang ser vi dem nogle gange falde helt sammen mod bedre hold.

Denne kamp må og skal ikke definere noget som helst andet end at der er lang vej endnu før man kan spille med de allerbedste hold i verden. Hvis man taber igen mod Everton og det igen slet ikke fungerer kan vi begynde at rasle med sablerne men ikke efter en City lussing…
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af HanseMand
Tænk sig at bænke en femdobbelt CL vinder, som har kostet £70m over en spiller, som maks har niveauet til et midterhold i PL mod City.
Det havde nok ikke ændret på resultatet alligevel, men der var nok ikke gået 6 mål ind.
Jeg tror, at United aldrig kommer til at vinde Premierleague igen med Ferguson som manager. Der er virkeligt kommet et skifte. -Jan Mølby
Skrevet af Den Trætte
Jeg opponerer imod han starter med 2 skadede spillere på banen og ser ud til totalt at mangle en gameplan.

Jeg opponerer imod at vi har en 5-dobbelt CL vinder siddende på bænken og en mand totalt uden teknik løbende rundt fra start. Havde McTominay ikke været fra akademiet var der blevet råbt og skreget herinde om hvor ringe han var.

Vi kommer aldrig til at løfte et trofæ, hvis det vitterligt er rettesnoren vi skal gå efter?

Og så Bruno ja hvor skal man begynde, han er så intetsigende og møder slet ikke op så snart han bliver lidt presset.

Manageren går altså ikke fri for kritik når vi præsterer historisk dårligt i et derby og slet ikke møder op til kamp, det er trods alt hans indkøb der løber rundt derinde for det meste

Til dem der mener Shaw skal starte, så er det fint han bringer noget offensivt, men det gør han eddermame ikke defensivt, han er jo taktisk mongol, og bliver konstant fanget enten på mellemhånd eller hvor han står og snorksover når vi rykker frem.

Skrevet af TheUnitedWay
Jeg synes mere at det var indstillingen det var galt med. I sådan en kamp skal City presses alle steder på banen, de må ikke få ro på bolden som de fik.
Manchester United siden 92, GF siden 96.
Skrevet af Pally
@ Trætte: Hvor er det, du ser, at Varane var skadet ved kampens begyndelse? Det har jeg åbenbart misset, og udskiftningen kom da på baggrund af det vrid, han fik i anklen, og der er det vel fair nok lige at se, om han kan spille videre på det, og så skifte ham ud på et tidspunkt, hvor kampen vel nærmest var afgjort.

Som sagt synes jeg, at ten Hag godt kunne have taget Casemiro ind i startopstillingen sammen med McT, men jeg synes, at det er svært at kritisere ham for at have McT i startopstillingen, efter at han har præsteret ret godt i de fire sejre i træk i PL før denne kamp.

Jeg ville have foretrukket Casemiro med McT på midtbanen, men kan også forstå, hvorfor ten Hag valgte at tro på samme startopstilling, som i de tidligere sejre. Og jeg tror også, at Casemiro nu får en mere fremtrædende rolle som starter i de fleste kampe.

Der manglede helt klart noget aggression i første halvleg, og det er nok det, ten Hag hentyder til, når han siger, at der manglede belief. Jeg enig i, at man kunne have skruet på nogle knapper taktisk, og især Eriksen var de meget opmærksomme på, men havde også en dårlig kamp i de situationer, hvor han normalt er stærk, så det var ikke kun et taktisk spørgsmål i mine øjne.

Som Deebo også skrev, så er City seks år inde i deres managers periode, og vi er tre måneder inde. Jeg bliver sgu lidt træt, når man på den ene side taler om, at nu skal holdet udvikles, og så må man acceptere, at der også kommer nogle setbacks i den proces, mens både træner og spillere samtidig skal smides totalt under bussen efter et (indrømmet, grimt) nederlag.

Det skal ikke forstås sådan, at de ikke skal kritiseres, når der er setbacks, men jeg synes, at diskussionen meget nemt mister proportioner og kommer til at lide af både hindsight bias og recency bias. Det er trods alt noget nemmere at se, at man skulle have gjort noget anderledes, når det er gået galt.

Eksempevis er der nok ingen, der vil friholde McT for kritik i forhold til præstationerne de seneste sæsoner, men det er også at lukke øjnene, hvis man ikke kan se, at han har spillet en positiv rolle på midtbanen i de sejre, der er blevet hentet i de seneste kampe i PL.

Samtidig skal man heller ikke lukke øjnene for, at når City rammer dagen, så er der på nuværende tidspunkt bare et stort gab til Uniteds niveau, især når en del United-spillere ikke rammer deres niveau (til dels også, fordi City på deres topniveau gør det meget svært for dem).

Jeg tror, at dette er en kamp, som ten Hag har lært en hel del af også taktisk, selvom han talte mest om belief efter kampen. Jeg er helt åben for den mulighed, at jeg kommer til at se dum ud, hvis dette er starten på en elendig oktober, hvor vi skal igennem et tæt og svært program, men jeg synes, at der har været gode takter fra ten Hag og holdet efter den elendige sæsonstart.

Selvom i går var et skuffende resultat med flere dårlige individuelle præstationer, så tror jeg på, at holdet er i stand til at rejse sig fra det. Men det er klart, at truppen skal udvikles yderligere, og den diskussion pågår jo også lystigt herinde.
Skrevet af Deebo
Helt enig med Pally.

Individuelle præstationer må gerne kritiseres, men at kalde spillere ud der har haft en god periode på baggrund af en kamp forstår jeg ikke. I så fald synes jeg da man let springer henover Eriksen der jo er en total nulfaktor de 50 min jeg så, men det var måske også McTominays skyld og ikke bare cadeau til Pep og City?

Bruno skal med rette have kritik fordi vi i 2 sæsoner bare har set det samme fra ham, som er en milliard boldtab krydret med individuel verdensklasse når han lykkes. Han er igen et fremmedlegeme på det her hold der sjældent bidrager positivt udover enkelte aktioner og han er slet ikke anfører materiale selvom det er svært at pege på afløseren.

Iøvrigt pudsigt du kalder det for et historisk nederlag, trætte. Jeg synes nu det efterhånden er blevet ret typisk at vi får ørerne i Pep maskinen. Selv SAF tabte 1-6 på Old Trafford hvilket var historisk, men du tænker måske på dobbelt hattrick?
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af fedefynboen
"Jeg tror, at dette er en kamp, som ten Hag har lært en hel del af også taktisk"

Også jeg er med Pally i hans vurdering og særligt ovennævnte køber jeg ind på.
Vi taler et wake-up call som efter Brentfordkampen forhåbentlig.
Skulle jeg kritisere Ten Hag, så er det ikke for valg af spillere.
Jeg mener han, som alle andre, burde kunne se at skal man slå City, så er der reelt to muligheder.
Enten står man ultra lavt og kompakt og håber at kunne score på en kontra.
Eller også går man all in på kollektivt offensivt pres, da Citys største svaghed (hvis man kan tale om nogen overhovedet!) er defensiven.
Vi kender alle Fernandes mangler til hudløshed og da Eriksen på flere områder har de samme, er sidstnævnte mulighed i min optik hvad Ten Hag skulle ha´ valgt.
Som det var spillede vi alt for åbent og så kan man ikke dæmme op for Citys indarbejdede mønstre. Upresset taber de teknikere ikke mange bolde.
Vi må se om ikke vores nye træner formår at fortsætte indlæringskurven.
Jeg både håber og tror det.

Er dog enig med Trætte på særligt ét punkt. Rashford er ikke 9´er og bliver det heller ikke.
Også enig i at Casemiro nu må afprøves som 6´er. For kompakthedens skyld med enten McT eller Fred på holdkortet også. Så må Fernandes eller Sancho ud på bænken en tur. Fred spillede faktisk OK de minutter han fik i går.
Skrevet af Deebo
Nu ved vi jo ikke hvilken tilstand Martial var i men et forsigtigt bud må være at han ikke var klar til at starte. At man så vælger månedens spiller i PL på toppen fremfor nuværende udgave af Ronaldo eller en anden form for nødløsning kan jeg ikke se det gale i. Det eneste det viser for mig er hvor tynd den 9’er position er med en skadesplaget Martial som ingen rigtigt ved hvor er henne og Ronaldo der har lignet en skygge af sig selv sammenlignet bare med sidste sæson.

Sanchos aktion inden 1-0 målet kunne med lidt dygtighed, man godt kan forlange af en spiller med hans evner, have endt i en stor chance til United og Haalands 2-0 mål på en dødbold hvor ham der skal dække ham op står skadet på sidelinjen vidner bare om et vanvittigt kynisk City hold der mødte op fra start og tog deres chancer mere end en taktisk brøler fra træneren. At man igen falder sammen efter tidlig modgang er næppe et trænerproblem da vi har set det ske utallige gange sidste sæson under to andre trænere. Der mangler helt enkelt lederfigurer.

Det kunne dog være dejligt hvis der igen kommer konsekvenser fra trænerens side som vi så det efter Brentford kampen og det forventer jeg egentlig også der gør. Måske ikke mod Omonia hvor vi forhåbentlig spiller med næsten 11 nye alligevel, men i hvert fald mod Everton hvor Casemiro i hvert fald skal starte og gerne på bekostning af Bruno selvom jeg er enig i at McTominay spillede sig selv af i går. Martial og Shaw mener jeg også selv bør være blandt de 11 bedste.
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af fedefynboen
Deebo

Der er jo kun en mulighed for at finde ud af om Martial er fit og om niveauet.
At lade ham starte. Så den går jeg helt ind for.
Omonia torsdag burde være en fin mulighed for at teste ham.

Og for at se om ikke den offensive spilfordeler kan gøre vores kanter farligere (Antony, Rashford).
Vi skal væk fra at bruge Rash som 9´er. Hverken han selv eller holdet får noget ud af ham dér.
Omonia burde være en overkommelig modstander også hos dem. Mener dog at gårsdagens nedtur ikke indbyder til at spare en masse spillere, snarere til at fæstne lid til stammen igen.

Mit forslag til opstilling i den kamp:
De Gea
Dalot - Varane (hvis klar, ellers Linde) - Martinez - Shaw
Casemiro - Fred- Eriksen
Antony - Martial - Rashford

Mener også at vi skal vægte, selv mod Omonia, at sikre de ca. 30 meter fra bagerste til forreste mand. Så vi får den blok, der er kravet hvis vi skal praktisere offensivt pres der virker.
Og det skal vi efter min mening, hvis det nogensinde skal kunne lade sig gøre at blive spilbestemmende med possession.

Overordnet set synes jeg vi skal derhen hvor vi spiller vores eget spil uanset hvem vi møder eller hvor der spilles.
Med City, Arsenal og den slags hold som undtagelsen, indtil eget koncept er gangbart.
Skrevet af Deebo
@Fynbo
Her er datoerne for kampene op til VM:
6/10
9/10
13/10
16/10
19/10
22/10
27/10
30/10
= 8 kampe på 24 dage

3/11
6/11
10/11
13/11
= 4 kampe på 10 dage

Hvis vi ikke får sparet spillere og roterer i kampe mod modstandere som Omonia der er gruppens dårligste hold på trods af at Sheriff Tiraspol nok er det ringeste hold jeg nogensinde har set United møde er vi i store problemer..

Jeg forstår godt tankegangen bag at få implementeret spillestilen og spillet grundstammen så meget sammen som muligt, men dog ikke på bekostning af resultater i vigtigere kampe end mod nr 4 i Cypern.

At skifte 11 spillere er nok for ekstremt men det er altså første sæson i det nye projekt. Det handler lige så meget at finde og udvikle de spillere der også er her om en, to, tre sæsoner. At starte med spillere som Garnacho og Iqbal vil også give lidt goodwill blandt fans og få City ydmygelsen lidt på afstand. Jeg vil blive så skuffet hvis jeg skal sidde at se alle starterne tøffe rundt på 70% som vi så mod Sheriff fordi de ved at de skal starte igen mod Everton og tager modstanderen for givet.
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af fedefynboen
Deebo

Ja, det er voldsomt og et under, hvis skader undgås. Så du har helt sikkert en pointe.
Mener dog alligevel at den mentale lussing vi fik i går skal vaskes væk per omgående. Det er også et problem, hvis vi fjumrer rundt nede i Nicosia.
Selvtilliden kan få et større knæk end nødvendigt er.
Så hellere sende reserverne i manegen, når vi møder Omonia hjemme i næste uge og håbe stammen i mellemtiden har retableret status quo fra før i går.

"Det handler lige så meget at finde og udvikle de spillere der også er her om en, to, tre sæsoner. At starte med spillere som Garnacho og Iqbal vil også give lidt goodwill blandt fans og få City ydmygelsen lidt på afstand."
Ligeledes en god pointe, det må jeg erkende :)

Det VM i Qatar er bare helt i skoven på snart sagt alle parametre.
Forbandet være alle de korrupte skiderikker i Fifa. Ikke bare araberne, men alle dem der har lade sig købe og der er nok at tage af. Suk!
Skrevet af Deebo
Bevares spillerne falder nok ikke om af udmattelse hvis de skal spille tæt på 90 min mod både Omonia og Everton, men jeg tænker nu at chancen for en sejr mod Everton øges hvis de spillere der har spillet tæt på fuld tid for United og landshold i denne sæson får friskere ben og bedre forberedelse til en noget sværere modstander.

Min teori er jo egentlig at reserverne i et vist omfang vil levere en bedre kamp end hvis Bruno, Sancho, Rashford osv. starter på torsdag. Kampe mod hold der er 3-4 niveauer dårligere end en selv på papiret skal vindes mentalt og der går jeg hellere med de sultne reserver og talenter der vil have spilletid end de spillere der godt ved de starter igen på søndag og bare skal have kampen overstået.

Hvis jeg var træner udskiftede jeg næsten samtlige mand med forbehold for skader (Donny?) og kampform. Jeg frygter lidt at man er nødt til at spille Ronaldo fra start så han ikke bliver fornærmet og skaber sig men reelt bør Martial, Shaw og Casemiro spille omkring 60 min.

Dubravka
Dalot/AWB - Linde - Martinez - Shaw
Casemiro - Iqbal/Donny
Antony - Donny/Martial - Garnacho
Martial/Ronaldo
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af Deebo
Fra James Ducker:
Erik ten Hag has told #mufc’s hierarchy not to hand out any new contracts until he has determined who warrants them.

Senior #mufc source: "He’s [Ten Hag] still in that phase of ‘Let’s see how people are, let’s see what they are up to’. How they adjust, how they handle pressure, how they handle not being picked, how they deal with different challenges."

Ten Hag wants to move away from the previous culture at #mufc and is keen to ensure players do not fall into comfort zones and that any new contracts are hard won.


Sød musik i mine ører og Scholes sidder nok også og klapper i hænderne hvis det passer. Man sidder trods alt også stadig med kortene på hånden via optionen på 1 års forlængelse, så det er perfekt at man gør det klart overfor spillerne at det er slut med uddele forlængelser bare fordi de snart udløber og det startede jo allerede i sommers.
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af fedefynboen
Ja, ingen tvivl om at det vil være en gangbar strategi fremadrettet Deebo.

Penge er dog kun en af faktorerne i holdets manglende sammenhold.
Individualiseringen er nok så meget skurken.
For mig handler det om mindset, der skal præciseres.
Eventuelt med - hvor meget gør du dine nærmeste medspillere bedre?, i stedet for hvor mange mål og assists man selv kan negle. Eller hvor dygtig er du til at implementere din træners idéer?
Det er en holdsport og tankegangen skal bære præg deraf.
Skrevet af Den Trætte
Det er da historisk når man taber 6-3 det var også historisk da man tabte 6-1 eller 5-0 for den sags skyld.

Jeg tænker på en klub af vores størrelse bør kunne møde op til en kamp imod vores bysbørn, som ikke ser ud til at have de samme problemer med at motivere sig i alt fald.

Jeg har skreget om McT´s manglende evner fra dag 1 og den mening har jeg intet set der kan ændre, han er og bliver ikke god nok hvis vi vil gøre os håb om nogensinde at ramme toppen.

Fortæl mig helt ærligt hvilket andet PL hold I ser ham blive fast mand hos?
Skrevet af Den Trætte
og bare for god ordens skyld havde jeg hellere set en Fred starte i dag han er langt mere dynamisk som er vigtigt imod et hold som City,

Jeg tror helt seriøst vores bedste midtbane ville være Casemiro, Eriksen og Donny
annonce
0