Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Yildis
@Fynbo:

Er jeg virkelig den eneste der synes det vil være en fejl at gå efter drømmen om BOMBEREN!
Jeg mener skræmmer sporene fra City med Haaland slet ikke?
Og er der ingen der som jeg tænker det kvikke pasningsspil vil kaste flere kasser af sig samlet?


Jeg er helt på linje med, at en ny "bomber" også skal kunne indgå i spillet og gøre sine holdkammerater bedre mv. Det er var jo også min primære anke i Cristianos første sæson siden tilbagekomsten. "Ja, han scorer mål, men..."

Men der findes jo også "bombere", der mestrer denne del, eksempelvis Harry Kane. Og jeg tror, vi har brug for én, som både kan dette, men også kan være garant for et mål for hver to kampe. Minimum. Jeg tror slet ikke, at Joao Felix ville kunne løfte denne opgave, eller andre sammenlignelige angribere, som ikke har den rette fysiske pondus.

Jeg tror bestemt, at man bør hente en rigtig 9´er, men jeg er helt med på, at man også skal sørge for, at han kan indgå i spillet. Så man ikke bare lander en ny endimensioneret Cristiano 2.0. Eller Haaland, for den sags skyld.
To bedste fodboldtrænere verden har set: Sir Matt Busby og Sir Alex Ferguson. Begge i verdens bedste klub.
Skrevet af nvm123
Jeg forstår ikke snakken om João Félix.
Han har spillet de fleste kampe som second striker, som vel nærmest er falsk 9´er eller offensiv midt - en position hvor United har Bruno.
Han vil koste over £100 mio., og har altså ikke vist nær så meget for Atletico, som de havde håbet, da de gjorde ham deres dyreste indkøb nogensinde.
Hans stats for Benfica var flotte - 43 kampe, 20 mål, 11 assists. Men for Atletico er detnoget mere beskedent med 131 kampe, 31 mål og 18 assists.

Jeg forstår heller ikke man vil gøre Haaland til synderen for Citys spil. Han kan sagtens bidrage i opspillet, hvis det er hvad man vil have ham til. Men da sæsonen startede var City flyvende, og smadrede alt og alle, og Haaland scorede efter behag - bl.a. hattrick mod United.
City er faldet i niveau siden starten af sæsonen. Men det er Liverpool jo også ift. sidste sæson.
Nogen gange stirrer man sig blind på en enkelt faktor, og mener det kan være forklaringen, mens det som regel er langt mere end bare det.

Jeg tror Haaland vil være perfekt i Uniteds spillestil. Jeg tror også Osimhen vil kunne være det.
Jeg Tror Félix vil være fejlcastet omend bedre end Weghorst.
Skrevet af nvm123
I øvrigt går snakken nu på, at der enten er kommet, eller meget snart vil komme et bud fra Quatar på United.
Ikke lige folk derfra jeg helst ser eje United.
For mig langt hellere Dubai, eller folk derfra, eller Jim Ratcliffe.
Men der er jo ikke meget man kan gøre ved hvem der byder, og hvem Glazers vil sælge til.
Uanset vil det nok være folk der har fokus på, at United kommer tilbage på toppen af engelsk og international fodbold.
Så må vi bare håbe, at de ikke fra start vil prøve at omgå reglerne, som det lader til at Citys ejere har gjort systematisk over længere tid.
Skrevet af Deebo
Jeg er egentlig lidt ligeglad med hvilken nationalitet og hudfarve en evt. ejer har. Det er intentionen med ejerskabet der er det vigtige og her er der en overvejende sandsynlighed for at en Qatar ejer kommer med nogle ret klare ambitioner som ikke flugter skide godt med klubbens og fansenes værdier, iøvrigt ligesom amerikanske ejere der godt nok ligger i den anden ende af skalaen heller ikke gør.

Så kan man jo spørge sig selv om man foretrækker en amerikansk milliardær der ikke har rent mel i posen, som vil suge den sidst gnist ud af klubben eller om man vil have en milliardær fra et arabisk land som måske har en “slemmere” fortid men også vil investere heftigt i klubbens infrastruktur og sportslige ambitioner med sportswashing som udgangspunkt. I sidste ende har vi ikke noget valg, men jeg må da indrømme at det ikke er så nemt som en del andre siger at vende klubben ryggen hvis det skulle ske selvom jeg har stor respekt for dem der gør det.

Der er jo så også den tredje mulighed i Sir Jim Ratcliffe, en forholdvis lokal mand der var United fan som barn (det er Qatar manden dog vist også) som kender klubbens værdier og hvad fansene går igennem. Jeg tør dog næsten garantere at hvis der først kommer uendelige arabiske oliepenge på bordet, så kan/vil den kære Jim ikke længere være med og så er vi tilbage til pest/kolera valget mellem en eller anden amerikansk hedgefond eller arabisk prins.

Klubben er så stor og dyr med ejere der 100% vil sælge til højstbydende uden at ryste på hånden, så man kan lige så godt nu indstille sig på at ejeren har en del skeletter i skabet uanset hudfarve og antal mellemnavne.

Personligt vil jeg ligesom med Greenwood først tage stilling når der er noget konkret (DailyFail fyren skulle dog faktisk være ret pålidelig på trods af arbejdsgiver) men hvis man forventer kæmpe modstand blandt klubbens fans mod en Qatar ejer tror jeg man bliver skuffet. Allerede nu er støtten enorm på de sociale medier til Qatar blandt United fans (både engelske og internationle) ligesom det var blandt Pool fans for en måned siden. Det mindretal der vil være imod det vil druknes som vi så med Glazers i sin tid, og jeg tror kun det er den engelske regering eller FA/Fifa/Uefa der kan stoppe det.
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af Yildis
I øvrigt går snakken nu på, at der enten er kommet, eller meget snart vil komme et bud fra Quatar på United.
Ikke lige folk derfra jeg helst ser eje United.


Meget enig, det kunne godt gå hen og blive rigtig grimt, desværre. Og i så fald er jeg ude. Men nu skulle det også være Daily Mail, der skriver det, hvis jeg husker rigtigt. Og i så fald er det ikke sikkert, at det ender lige præcis sådan. Min egen lille naive hjerne fortæller mig også, at der MÅ være nogle kræfter i klubben, der kan være med til at trække i én eller anden retning for at bevare klubbens historie, sjæl og særkende, så man ikke bare bliver endnu et arabisk sportwashing-projekt. Jeg håber inderligt, men det KAN jo også bare være et spørgsmål om højest bydende, og i så fald er der jo ikke så meget at gøre.
To bedste fodboldtrænere verden har set: Sir Matt Busby og Sir Alex Ferguson. Begge i verdens bedste klub.
Skrevet af TheUnitedWay
Sælg nu til Radcliffe i stedet for det pis 😞 Med godkendelsen af salget af Newcastle til Saudi-Arabien er der desværre ikke noget administrativt vi kan hænge vores hat på :/
Manchester United siden 92, GF siden 96.
Skrevet af Deebo
@Fynbo
Jeg synes sgu du gør den 9’er lidt for sort/hvid. Som andre er inde på findes der massere af angribere der kan andet end at sparke bolden i kassen. Jeg vil faktisk påstå at det efterhånden er sværere at finde den bomber du opponerer mod der ikke kan andet end at stå i feltet.
Pally nævnte f. eks en Muani i går som har flere assists end mål som 9’er.

Jeg tror vi alle ønsker en 9’er der kan mere end hvad en 37-årig Ronaldo bidrog med. Jeg forstår dog ikke hvordan man kan foretrække en Felix, der rigtig nok er dygtig mellem felterne, foran en Haaland hvis man havde valget. Jeg kan også godt lide Kane da han er ret unik, men jeg vil til hver en tid hellere have kvalitet i Osimhen end en Harry Kane light (Martial måske?) der hele tiden er skadet og bare ikke har samme kvalitet.

Iøvrigt er det et noget anderledes syn du har på Ivan Toney end mig. Jeg synes da netop hans styrke ligger som opspilsstation både i fødderne og i luften. Han er så bare også hurtigere og mere målfarlig oveni.
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af fedefynboen
nvm

Nu er syndebuk jo ikke lige det ord, der falder først for hos mig vedr, City og Haaland.
Nej, det er det med det endimensionelle, som lige så vel kan klandres medspillere og træner.
Tænker bl.a. på at en spiller som Bernardo SIlva, der fra at være en væsentlig brik i deres flow og ofte den der lavede det overraskende, nu nærmest virker som en hund i et spil kegler.
Skal man styrke sit hold, mener jeg det må gøres på en måde, der gavner og ikke fratager de øvriges muligheder.
Haaland kan hvad han kan og det kan han fremragende.
Men summen skal gå op og det gør den ikke hvis alle så at sige blot støber kuglerne til nordmanden.

Netop i den sammenhæng er det jo at Felix tilbyder noget helt andet. Ja, second striker som du siger, men også til at spille bold med. Som Martial.
Skrevet af fedefynboen
Det kan være du har ret Deebo og jeg tegner billedet alt for sort-hvidt op.
Ville bare forbande, hvis vi igen blev endimensionelle.
Som med Ronaldo eller før ham med Zlatan.
Kane er for mig undtagelsen blandt de dersens bombere, da han kan så meget mere end bare at bombe.
Skrevet af Deebo
Jeg har svært ved at finde den bomber der vil ødelægge Uniteds spil som Ronaldo gjorde. Det var en helt unik situation med en af de bedste spillere nogensinde med et dertilhørende ego der bare ikke havde kroppen med sig længere. Han prøvede jo at deltage i opspillet, han prøvede at strække modstanderen ved at løbe dybt men han havde bare ikke farten eller kvaliteten længere.

Langsomme angribere fungerer bare ikke på højeste niveau længere er min påstand. Hvordan ville den måske bedste langsomme angriber jeg har set i Berbatov fungere i nutidens PL? En helt igennem fabelagtig teknik der tilmed var dygtig i opspillet som du søger. Jeg tror ikke han havde fungeret i dag hvor tempoet og intensiteten er steget, så jeg kigger ligeså meget på fart og løbevillighed, bare ren “presence” som teknik når jeg kigger på den næste angriber.

Som sagt så ville jeg være meget tilfreds med en af de to store navne hvis det er muligt selvom de langt fra er ens. Herefter synes jeg man bør gå en hylde eller to ned og prøve at finde den næste Kane/Lewan/Benzema i start 20’erne og udvikle ham selv. Abraham, Toney, Thuram og spillere i den alder og hylde synes jeg er uambitiøst. Vores egen Martial er lidt ældre end dem med med sine 27 år og vi ved hvad man får med spillere i den alder. Så hellere en man selv kan forme synes jeg, og her skal man da helt sikkert til at holde øje med ham Kolo Muani (han er dog 24 år også) må man sige og Bundesliga tax skræmmer lidt.
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af fedefynboen
Nuvel det er allerede en del år siden og spillet er bare endnu hurtigere nu.
Det var ikke alene hans "fortjeneste", særligt Mourinho og Pogba havde bestemt også deres andel, men Zlatan står for mig som det helt grelle eksempel på hvor meget fokus på at gøre en bomber god, kan interrupte så at sige alt andet.
Martial , Rashford og midtbanen generelt betalte prisen og det finder jeg at være en endog meget dårlig idé.
Det er hvad jeg bl.a. vil undgå for enhver pris.

Men Deebo, jeg er enig i at det nok vil være en god idé at finde en ung knægt og forme ham selv. Har han farten og skud i begge støvler, så er rammerne tilstede og gelejdes en spiller ind på holdet før stjernestatus er opnået, vil velsagtens også en del af bivirkningerne mindskes. Hvem ved måske en udvikling som den Harry Kane har gennemgået kan blive resultatet.
Tænker også det lidt er en ambition for Ten Hag, men selv han kan jo nok presses til at gå med det store navn.
Skrevet af Rioja
@Rioja
Hvor ser du Dave stopper? Hans seneste udtalelser sammenlagt med den stramme økonomi og manglen på den helt oplagte erstatning synes jeg da taler meget for at han kommer tilbage på en heldigvis noget lavere og kortere kontrakt. David Raya er mit ønske nu hvor Diogo Costa er så dyr, men jeg kan godt se ideen i at beholde Paella Dave en sæson eller to endnu alene fordi han ikke koster en transfersum og kender holdet samt er værdsat i klub og trup.

Følger du med i Serie A/Roma eller vurderer du Tammy på hans Chelsea tid når du synes det? Personligt ser jeg ham ikke som en bedre spiller end Martial (minus skadeshistorik) og jeg eg tror også han bliver noget dyrere end de 250-300 mio kr. som du nævner, og derfor synes jeg også der er mere oplagte kandidater på hylden under Kane og Osimhen hvis de ikke kan hentes.


Jeg læste det i decembers via espn: https://www.espn.com/soccer/blog-transfer-talk/story/4833934/transfer-talk-man-united-unlikely-to-extend-de-gea-contract

Hvis han ikke går ned i løn, så forlænger de nok ikke. Ville også helst bare beholde ham. Synes han er fin, og det er altså ikke ham, der taber et premier league trofæ.

Jeg følger ikke med i serie a. Ser dybest set kun Barca, en enkelt random la liga kamp og så om muligt utd.

Men jeg kan da huske ham som en bevægelig og hårdtarbejdende spiller hos Chelsea, og så er Mourinho rigtig glad for ham, så han er utvivlsomt meget professionel.

jeg har lige læst den har analyse af ham for at validere min hukommelse: https://theanalyst.com/eu/2022/04/tammy-abraham-serie-a-roma/

Desværre var han åbenbart et rigtig dyrt køb for Roma, så han kan nok ikke hentes til England for de småpenge jeg nævnte.

Uanset er min holdning, at vi har brug for en god og bevægelig 9´er med noget fysisk tilstedeværelse og en god attitude som vil arbejde hårdt for holdet. Det har jeg efterhånden sagt en del gange, men jeg mener bare ikke, at holdet fungerer med bruno fernandes på banen, hvis der er andre spillere, som får lov til at fylde lige så meget offensivt og lige så lidt defensivt, som han gør. Og han er virkelig god under de rigtige betingelser.

Derfor ser jeg helst, at det bliver en hårdtarbejdende og intelligent spiller, der tager løbende og bidrager i presspillet. Vi har efterhånden gode pasningsspillere i shaw, sancho, eriksen og fernandes. Måske de jong til sommer. Så tænker ikke, at den nye angriber behøver være så stærk på det punkt.
Silkeborg, Barcelona, utd
Skrevet af fedefynboen
Rioja

Medgiver at jeg ikke har set Roma længe, så han KAN ha´ ændret sig.
Men mit kendskab til Mourinho er i hvert fald to ting.
1. restforsvar
2. ingen risiko i opspillet, hvorfor bolden spilles ud til backs fra målmanden.

Dernæst har han så godt som altid benyttet sig af en targetspiller, som backs kan spille bolden på på og som så siden kan fordele spillet.
Altså det diametralt modsatte af hvad nu vi og Barca i lang tid har praktiseret, nemlig at spille bolden op gennem midten og først sprede spillet ud på sidste tredjedel.
Derfor købte Mou Abraham og derfor er det jeg synes vi skal gå uden om ham.
For spiller vi bolden frem gennem midten overflødiggøres targetspilleren, som nærmest kan komme til at løbe i vejen.

I øvrigt må jeg sige du nok kommer i lidt af et dilemma, når nu Barca og United skal mødes. Misunder dig ikke situationen.
Omvendt så kan du nok leve med hvilket som helst resultat.
Ikke her :)
Skrevet af Deebo
Super indlæg Rioja og er jeg enig i de sidste to afsnit. Det behøver heller ikke for mig at være 11 robotter i klassisk Pep style der spiller bolden nydeligt rundt i trekanter som de sidste år af Barcas tiki taka storhedstid hvor jeg mener boldflytteriet blev for overdrevent. Var det i Cesc som falsk 9´er tiden at man var ved at falde i søvn over at se Barca spille? Der manglede der virkelig en Suarez som konstant pressede og løb i dybden samt scorede alle de mål som en rigtig angriber gør og som Felix typer ikke gør.

Vi har som du siger faktisk en del dygtige boldspillere på holdet, men udover Rashfords nuværende purple patch og Brunos sæsoner med 47 straffespark mangler vi en consistent goal getter som de siger på øerne. Det ikke sagt at han ikke skal kunne tilbyde andet til holdet for det kan jo lige så meget være som forrest mand i presset og holde modstanderne på tæerne med sin fart i dybden som det kan være at søge ned på midtbanen. Jeg synes egentlig vi allerede har Bruno i den rolle og det er også min frygt med Kane som jeg har skrevet før at der bliver for meget opspil og for lidt trussel helt fremme hvis Bruno og Kane skal spille sammen.

I sidste ende er det op til trænerteamet og jeg stoler faktisk på at de vælger rigtigt uanset om det er Osimhen, Kane, Tammy eller en helt fjerde. Jeg tror bare vi skal forberede os på at Osimhen bliver for dyr grundet Chelseas interesse og at Kane ligner en mand der virkelig skal overtales for at skifte sin hjerteklub ud med en rival for selvom United trods alt ikke er Chelsea eller Arsenal i Spurs øjne vil det gøre ufatteligt ondt på deres fans og Kane vil nok miste noget af den udødelighed han har opnået der og så sikker er han heller ikke på trofæer i United som han havde været i City hvis det skifte var blevet til noget. Et svært valg at tage medmindre bunden går helt ud af Spurs her i foråret tror jeg.
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af fedefynboen
Glæder mig til at se hvad Ten Hag har i tankerne vedr. Sabitzer i aften.
Det kan måske gå hen og blive helt godt
Skrevet af Deebo
Han starter i hvert fald, andet ville være en kæmpe overraskelse når man kun har to midtbanespillere til rådighed. Spørgsmålet er nærmere om man stoler nok på en Fred-Sabitzer duo bag 10´eren eller om man garderer sig med en 6´er eller ekstra forsvarsspiller bag dem og samtidig giver dem mere frihed til at gøre hvad de gør bedst, så vi ikke ender i McFred selvom det plejer at gå godt mod netop Leeds.

Jeg tænker at hvis indstillingen er der, som den burde være imod rivaler, så vinder man også på Old Trafford og gør det til 14 i træk. På Elland Road bliver det nok noget sværere uden Casemiro tror jeg, men stadig med kvalitetsforskel på de fleste positioner.
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af fedefynboen
Opstillingsmæssigt kunne det gi´ mening med en Fred-Sabitzer-Bruno midtbanebane.
Hvis altså Fred lige pludselig kan spille 6´eren.
Bruno ville skulle lidt mere til venstre og det kunne give mere plads til 7´eren, måske Sancho?
Men den gode Fred skal godt nok oppe sig og træffe gode beslutninger. Både med og uden bold. Han skal positionere sig mere end sit vanlige flue-i-en-flaske spil, det er helt sikkert.
Skrevet af Deebo
Ja og alene derfor skal Fred ikke være 6’er. Jo længere tilbage i banen han kommer jo dårligere bliver han synes jeg. Han skal have friheden til at presse højt og deltage i småspillet uden at være decideret playmaker og den rolle klarede han glimrende når han kom ind for en træt Eriksen.

Ligesom med Bruno stoler man bare ikke på dem længere tilbage hvor tiden er mindre og boldtab er dyrere. Måske kan Sabitzer men jeg tror samme beskrivelse kan laves af ham som med Fred hvor han er bedre længere fremme.

Det betyder så også at man enten skal stole på de to kan klare det lige akkurat ligesom McFred næsten altid kunne eller man skal putte en Mainoo, Martinez eller Linde bag dem som 6’er eller foretage et decideret formationsskifte til en 3/5 backkæde og så give mere offensivt ansvar til wingbacks.

Det bliver spændende hvad man gør, men jeg tror man starter i den normale 4231 og håber man kan vinde en åben kamp på individuel kvalitetsforskel og skarphed i felterne. Spørgsmålet er så om Bruno skal ud på en højrekant og Sancho kan tage en 10’er eller man starter med Elanga/Garnacho derude nu hvor Antony er skadet.

Mit modige bud:
DdG
Dalot - Varane - Martinez - Malacia
Sabitzer - Fred
Elanga - Bruno - Garnacho
Rashford
Manchester United Brøndby IF
Skrevet af fedefynboen
"Ligesom med Bruno stoler man bare ikke på dem længere tilbage hvor tiden er mindre og boldtab er dyrere. "

Jeps hehe.
Rædselsscenariet for mig er når en af de to har bolden på egen halvdel med front mod eget mål. Der kan ske de mest forfærdelige koks fra dem begge.

Så mon ikke det bliver en løsning med Linde/Shaw/Martinez på 6´eren?
Ikke perfekt, men dog bedre.
Skrevet af Deebo
Angående nye ejere så er Qatar interessen i hvert fald god nok, men der skulle også være stor interesse fra de amerikanere der tabte Chelsea auktionen samt Sir Jim Ratcliffe. Prisen skulle dog også være så høj fra Glazers side at mange hurtigt kan falde fra hvis de samtidig også skal investere i infrastruktur samt kigge på den enorme gæld som Glazers har stiftet.

Deadlinen for at registrere interesse skulle allerede være om en uges tid, så vi vil nok indtil da høre en del om det og hvem der ender med at være med i kapløbet.

Det er også værd at bemærke at der vist snart kommer noget politisk omkring ejerskab af PL klubber inden længe som kan stoppe Qatar og lignende hvis Uefa ikke allerede gør det fordi de ejer PSG.

Mon ikke man ender på andre amerikanske hænder, og så må man jo krydse fingre for at det bliver en mellemting på amerikaner skalaen mellem Glazers og Boehly. Indfri gælden, invester i stadion og akademi, men vigtigst af alt ansæt kompetente folk i den sportslige ledelse og lad så ellers klubben køre sig selv uden indblanding oppefra er nok for meget at forlange, men man kan jo håbe.
Manchester United Brøndby IF
annonce
0