Har sovet (dårligt :-)) på det ene point. Jeg tror, at jeg er klar til at se kampen med lidt mere nøgterne briller nu.
Det første, jeg lige må diskutere med Deebo er, at Rashford spiller ude af position på højre, mens Garnacho spiller til venstre. Muligvis misfortolker jeg en af dine kommentarer (efter 21 minutter) under kampen i går, men jeg synes, at det var mærkeligt at se dig skrive det så kort inde i kampen, hvilket jeg forstod som om, at det var en fejl at starte sådan.
Du har netop været en af fortalerne for, at Garnacho skal have spilletid i sin udvikling hen mod det, vi alle håber, at han bliver. Du har selv pointeret flere gange, at Elanga har fået alt for mange af sine "chancer" på højrekanten, som ikke passer ham.
Fejlen er, at ten Hag ikke bytter dem tidligere, men man må også sige, at Garnacho faktisk var livlig i den første del af halvlegen, men så faldt helt ud, mens Rashford også var usynlig. Jeg synes altså primært, at fejlen ligger i en for langsom reaktion og ikke på at gøre forsøget i første omgang.
Nummer to: Man bliver noget urolig over det kaosbold på midtbanen, hvor det først lykkedes os at få nogenlunde kontrol i anden halvdel del af anden halvleg. Jeg har mest lyst til at lukke øjenne og vågne helskindet op på den anden side af Leeds- og Leicester-kampene. Det bliver med hjertet i halsen.
Nu forsøger jeg mig lige med et positivt take på det, måske mest for at skrive mig væk fra skuffelsen. Det vidner også om, hvor meget kontrol ten Hags rutiner (sammen med bedre spillere i first eleven, naturligvis) ten Hag har fået ind via sit system.
Vi er efterhånden totalt vant til at sidde fuldstændigt på kamepne mod de her hold og samtidig skabe godt med chancer, så derfor skærer det ekstra i øjenene med det her indianerbold.
Når vi har en presspiller i stedet for en positionsspiller (jeg ved godt, at det ikke helt kan stilles op som en dikotomi, men tror, at I forstår) sammen med en ny spiller, så ryger strukturen sig en tur. På en lidt bagvendt måde viser det også, hvor langt ten Hag har flyttet os.
Nu til det allermest positive. Der er virkelig en holdånd og figting spirit i det hold, som er imponerende i forhold til den mentale ruinhob , ten Hag overtog i sommer. Se lige Martinez, der bare kæmper sig foran boldene i anden halvleg for at skabe et tryk på Leeds. Se Luke Shaw med ild i øjnene flytte den lille, irriterende McKennie. Se Sancho (en historie i sig selv, som også taler til ten Hags reflekterede tilgang til mandskabsbehandling), som bare udfordrer og udfordrer og skaber et par gode chancer til Freds uberegnelige venstrefod, desværre.
Jeg tjekkede lige understats xg for kampen, som lå på 2.00 mod 0.55. Det er altså en kamp, som vi sædvanligvis ville vinde, trods de mangler vi alle kunne se med vores egne øjne i går.
Utroligt ærgerligt at det koster to point, men jeg synes faktisk, at der er nogle plusser at tage med videre, lige bortset fra vores store afhængighed af Casemiro (og Eriksen er jeg bange for, at det vil vise sig, selvom Sabitzer bliver mange procent bedre ved siden af Casemiro).
Laaaangt indlæg, jeg beklager.