Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af GF4life
Messi var god nok og mere til som 17-årig så han er et dårligt eksempel. Men Barca er da et meget godt eksempel, deres nuværende talenter får ikke samme tillid som Messi og Inesta - Fordi de ikke er gode nok.
Skrevet af GF4life
Personligt tror jeg på Rashford, Fosuh-Mensah og Januzaj. Resten for svært ved at blive mere end breddespillere. Bare min mening.
Skrevet af Toggle
Uuuhhh, det er længe siden jeg har været bare tilnærmelsesvis enig med dig blackspider.

Chelseas U21 og U18 hold har været ret vanvittige, og en manager med langsigtet fokus havde draget fordel af det og bygget mest muligt op omkring at få skabt en enhed, der potentielt kunne holde de næste 8-10 år.
Det samme kan du jo sige om uniteds U21-hold der har vundet de seneste 3 ud af 4 sæsoner. Også derfor jeg frygter et endeligt for u-holdene i united når mourinho åbenbart starter. Man kan krydse fingre for at der i kontrakten med mourinho står noget om et ansvar om at inddrage ungdomsspillerne da det bare er en stor del af klubbens dna og også skal være det fremadrettet. Fair nok at folk er begejstret for mourinho - jeg er også begejstret da han er taktikkens mester, men der er bare flere minus end plus i bogen for mit vedkommende - og så beholder jeg i øvrigt hellere LvG endnu en sæson.
LUHG
Skrevet af andib
Mon ikke Mous ego er for stort til at han vil skrive under på en kontrakt, hvor der står noget om brugen af ungdomsspillere?
Kenny Dalglish had scouted the young star at Bordeaux, and requested the chairman Jack Walker to begin discussions with the player’s club. He refused, and famously said, “Why do you want to sign Zinedine Zidane when we have Tim Sherwood?”
Skrevet af Fribytter
Mouirinho har et problem med spillere, der ikke er taktisk stærke defensivt, og det er tit det, unge offensive talenter ikke er. Og det lader til, at han mener, at det er noget, de offensive talenter skal mestre, inden de får chancen. Og når talenterne bliver utilfredse med den manglende spilletid, så er det deres egoer, som er for store.

På den måde er han lige modsat Van Gaal. ikke på den måde at Van Gaal accepterer unge spilleres egoer - det gør han ikke - men Van Gaal har intet problem med at give unge spillere chancen, fordi de ofte er mere modtagelige overfor trænerens ideer og instruktioner i bytte for spilletid. Van Gaal går til træneropgaven med henblik på at igangsætte en proces, hvor Mourinhos opgave er at vinde alt med det samme. Det, Van Gaals proces blandt andet har til hensigt, hvis vi går ned på spillerplanet, er at eliminere det instinktive spil. Derfor opererer han med mærkelige rigide regler for at fremprovokere situationer under kampene, hvor spillerne bliver nødt til at træffe valg. Det er med til at udvikle spillernes dømmekraft og spilintelligens, med mindre de står af undervejs.

Offensivt stiler Mourinho efter at skabe generiske situationer, så spillerne ikke står over for et valg. Overlap på fløjen, tryk på de tre kanaler omkring midterforsvaret og plads til individualisterne. En spiller som Di Maria fungerer fint under Mourinho, fordi han på forhånd ved, hvad han skal foretage sig i de fleste situationer, hvis han holder sig til aftalerne. Og han fungerer dårligt under Van Gaal, fordi han spiller på instinktet, når han skal træffe et valg.

Martial skal nok få spilletid under Mourinho. Der er altid plads til et en eller to individualister hos Mourinho. Jeg er mere spændt på, hvad der sker med Depay. Januzaj giver jeg heller ikke mange chancer. Rashford har ikke oplevet modgang endnu, men umiddelbart tror jeg, at han får en rolle som indskifter. Mata skal nok se sig om efter en ny klub igen, og jeg tror heller ikke, at Blind har en fremtid i klubben. Med mindre Mourinho har ændret syn på Rooney siden tiden i CFC, så er han sikker på at fortsætte i klubben.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af GF4life
Tror både Mata og Depay bliver faste under Mourinho. De vil få frihed så længe de arbejder tovejs. Rashford er en defensiv angriber, skal nok få spilletid af Mourinho.
Skrevet af bruger 140380
@ Black Spider, hvis man kunne give dine indlæg en tommelfinger op gjorde jeg det, du opsummerer rigtig godt alt det jeg som United fan er bange for vil ske hvis man vælger Mourinho :-(
Skrevet af GF4life
Jeg frygter en masse negativenegative fans som håber Mourinho vil fejle.
Skrevet af Foxy
Så må han jo blot ud og modbevise dem, og undgå diverse undskyldninger for endnu et point tab, og røvsygt spil. Jeg tror Mourinho kommer til at overraske mange skeptiker positivt.
Manchester United & Indianapolis Colts Deutschland Weltmeister 2014 !!!
Skrevet af Fribytter
@ GF4life

Mourinho solgte jo Mata til Man. Utd., og Depay er da prototypen på den slags talenter, Mourinho ikke spilder tid på.

Her er en ret detaljeret profil på Depay - den er positiv og er skrevet af en PSV-fan, men den fremhæver, at Depay svinger meget i sine præstationer, at han tager mange chancer på bolden, og at han har mangler defensivt og taktisk. http://www.football-oranje.com/a-psv-fans-perspective-of-memphis-depay/

Van Gaal kendte Depay fra landsholdet, men havde stadig problemer med at tøjle Depays instinktive spillestil, og Depay mistede selvtilliden som en konsekvens heraf. Jeg tvivler kraftigt på, at Mourinho er træneren, der bygger Depay op. Men det kan da godt være, at Depay viser så store prøver på sit talent, at Mourinho er villig til at give ham en rolle, som den Balotelli havde i Inter, og så kan det være, at Depay forvalter sit talent anderledes end Balotelli efterfølgende.

Under alle omstændigheder er Mourinho en helt anden træner end Van Gaal, så det er oplagt, at hans ansættelse vil få konsekvenser for nogle spillere. Og i følge Red Issue så er Charlton, Ferguson og tildels Gill modstander af Mourinho, Han står for nogle metoder og en stil, som de folk, der har størst indflydelse på Carrington, ikke bryder sig om.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af Ferguson41
@Black Spider

De fleste trænere i de største klubber er dog som Mourinho, fordi der er pres på dem for at levere her og nu.
Skrevet af Alsen_RedDevils
Spot on, Fribytter. Dog med den tilføjelse, at jeg opfatter Mourinho som langt mere pragmatisk og kløgtig end Van Gaal. Sidstnævnte var regulært dumstædig til en grad, der endte med at koste ham fansene og truppen og til sidst bestyrelsen, men Mourinho har jo vist sig enormt dygtig til at navigere i og omstille sig til de klubber, han har trænet. Han vil være pinlig bevidst om, at særligt Rashford udgør en latent, politisk trussel i hans regime fra dag 1.

Mourinho har været magnetisk tiltrukket af United og Barcelona i al den tid, han har været træner på højeste niveau, og hvis bare halvdelen af rygterne om den kurtisering, han har lagt for dagen siden nytår, er rigtig, må man forvente en eller anden form for ydmyghed. Jeg er heller ikke så meget i tvivl om, at SAF og ham har samtaler om jobbet, og at førstnævnte sandsynligvis vil have gjort sit for at indprente Mourinho de værdier, klubben trods alt har lidt af endnu.

Hvad angår Depay ejer han ganske rigtig meget lidt af de egenskaber, Mourinho skatter højest, men en af de største anker med LVG var jo, at han opgav Di Maria efter en sæson, og igen kan Mourinho klogeligt se det som en halvgratis mulighed for at score nemme point, hvis han give ham en form for revival.

Rooney bliver indiskutabelt talismanen igen - om det er fra en plads på midten eller lige bag angriberen står hen i det uvisse. Derudover føler jeg mig overbevist om, at Smalling, Darmian, Shaw, Martial, Schneiderlin og Lingard vil blive blandt de foretrukne. Jones kunne i øvrigt også godt være en Mourinho-spiller, hvis han ellers kan finde sin fysik igen.
Blind, Rojo, Mata og Herrera synes umiddelbart i farezonen.
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti. \\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.
Skrevet af Slettet(262004201905)
Hvorfor bærer alle de seneste indlæg præg af at mourinho allerede er blevet præsenteret som ny træner?
Der er rygter, men skal man tro på rygterne, ville united og ikke bayern have signet renato sanches og Gaitan har vi signet mindst 4 år i træk.
Skrevet af Alsen_RedDevils
Og nøjagtig som med Moyes løber de første hårrejsende førstehåndsberetninger ud fra omklædningsrummet.

Av, av, av:

From that point onwards, he started sending the players individual emails detailing their faults and submitting video clips to highlight his dissatisfaction. Except by that stage a lot of the players were so disillusioned many ignored the emails or redirected them straight to their trash. Van Gaal suspected as much and had a tracker fitted so he could check if the emails were opened and for how long. It became a game of cat and mouse. Some players opened the emails on their mobiles, then left their phones on the side and wandered off for 20 minutes.

https://www.theguardian.com/football/blog/2016/may/22/louis-van-gaal-manchester-united-players-near-mutiny
\\\"He got a cake but when it was Roberto Carlos´s birthday, the president of Anzhi gave him a Bugatti. \\\"I don´t expect City to present Yaya with a Bugatti, we only asked that they shook his hand and said ´we congratulate you´.
Skrevet af Fribytter
@ Alsen

Ja, Mourinho forstår det politiske spil i en storklub. Han giver folk det, de vil have i begyndelsen. Offensivt fodbold (i forhold til, hvad Mourinho ellers kan præstere), nogenlunde politisk korrekte udtalelser i pressen og ros af klubben, fansene og staben. Det var i hvert fald måden, han lukkede munden på kritikerne, da han kom tilbage til CFC. Spørgsmålet er så, om Mourinho i sidste ende kan bevare den ydmyghed og lydhørhed, eller om det udelukkende er en del af et spil.

Og så er et andet spørgsmål, hvordan Mourinho vil undgå at slide truppen helt ned i løbet af 2-3 sæsoner. Det må næsten også være et krav, hvis han vil undgå at løbe ind i problemer. Jeg tror, rekrutteringen bliver nøglen.

Og ja, der kommer godt nok nogle vilde detaljer frem om Van Gaals tid i klubben. Men det virker også meget koordineret, og jeg synes måske ikke helt, at alle detaljerne støtter op om det samme. Eksempelvis så bliver Van Gaal kritiseret for at være for hård i sin kritik af spillernes fejl i løbet af kampene, samtidig med at han bliver kritiseret for at give de unge spillere for meget frihed. Og de højprofilindkøb, som Van Gaal formentlig har stået bag - som Depay og Schweinsteigger - bliver direkte kritiseret ved navns nævnelse. Og selv hans håndtering af Rashford bliver kritiseret.

Ikke et ord om de spillere, som Woodward og co. formentlig stod bag, og hans håndtering af Martial har jeg slet ikke set nævnt nogen steder.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af Slettet(262004201905)
https://www.theguardian.com/football/blog/2016/may/22/louis-van-gaal-manchester-united-players-near-mutiny

Jeg har lige læst artiklen, og den synes stærkt overdrevet. Hvis spillerne (især de ældre) havde haft så store problemer med van Gaal, var de sandsynligvis gået til Giggs og Ferguson, og fortalt dem deres meninger om van Gaal, og at de gerne så ham udskiftet asap. Ferguson har stadig sindsygt meget magt i United, og kunne sandsynligvis have overtalt Woodward til at træffe en beslutning om at udskifte træneren, hvis nogle af de erfarne repræsentanter fra spillertruppen var kommet til ham og sagt, at ingen i truppen har respekt for van Gaal.

Jeg tænker, at noget af det er sandt, og at der så er blevet smurt tykt på.

Men jeg tænker også, at når sådanne historier er kommet ud, og de ikke bliver afvist af spillerne med det samme, er van Gaal historie inden længe. Men så håber jeg bare ikke at Mourinho bliver den kommende træner.
Skrevet af Mercenary
Det er ikke utænkeligt at Mou vil holde lav profil i starten i United. Det er bare utænkeligt at det holder særligt længe imø.

Når først presset stiger og de andre prominente rivaler går til ham, er jeg ret sikker på at han falder tilbage i det gamle spor.
Lose all to save a little
Skrevet af Kroesus
Der går rygter om at det er i dag at LvG bliver fyret. Paul Gilroy er ankommet til Carrington, og han var inde over Moyes fyringen også.

Info om Gilroy:

http://www.9sjs.com/barristers/paul-gilroy-qc/
Manchester United Chicago Bulls
Skrevet af Ferguson41
Det berettes fra flere sider at Van Gaal og hans stab er blevet fyret, og jeg tror da heller ikke der går ret længe, inden det er officielt.
Skrevet af Fanø Laks
Nu skulle det være officielt i følge BBC.
annonce
0