Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Slettet(262004201905)
inuk, jeg har tænkt lidt af det samme, men pilen peger desværre bare i retning af at det dårlige og uinspirerede spil vil fortsætte. holdet mangler en general, en indpisker der selv går forrest uden hvid modestribe i håret...

Kunne Matic ikke blive anfører. Jeg ved godt, at han kun har været i klubben i ca. 5 måneder, men han har erfaringen, roligheden omkring sig (som Carrick i øvrigt), og overblikket.
Jeg ved godt han ikke er Keane, der lige laver en stempling, for at vise hvordan man tackler igennem, når spillet ikke fungerer, eller giver en overhaling af de større til en primadonna af et talent, der lige har filmet sig til et frispark eller droppet et løb, fordi en dribling kiksede (mon ikke Ronaldo er vokset af den slags). Men han er pt. noget af det bedste vi har. Vi har pt. desværre ikke rigtigt nogen krigere på holdet.
Skrevet af Pindhunden
Det kunne være fristende at ansætte en yngre, offensiv og fremadstormende træner til United.

Men jeg kan godt være bekymret for rekrutteringen af verdens bedste spillere, hvis man ikke tager en af de etablerede toptrænere, som også kan lokke spillere til. Tror man, at fx Griezmann eller Bale ville komme til klubben med fx Nagelsmann som træner? Jeg ved det ikke, men Mourinho ser ud til at få sine transfers til at ske hurtigt.
Skrevet af Slettet(262004201905)
Er Bale og Griezman spillere vi bør hente lige nu?
Men mon ikke de vil være muligheder uanset hvem der er træner.
Alle de store PL klubber har hentet kvalitet efter den kæmpe pengeindsprøjtning TV aftalen har givet alle.
Liverpool har hentet Salah og Firmino - pt. begge spillere der ville være i en start 11´er i United.
Arsenal har hentet Lacazette - fantastisk angriber.

Topklubber i England der vil hente spillere har som regel muligheden, uanset hvem der er træner.

Dog er der nogle der satser på at hente yngre spillere med kæmpe potentiale for selv at udvikle på dem. Vi gjorde det selv med Martial, og har vel til dels også gjort det med Bailly, Pogba og Lindelöf.

Vi har i øvrigt ikke hentet nogle af verdens bedste spillere, siden vi hentede Robin van Persie.
Det er faktisk ret sjældent United har hentet "galacticos". Jeg husker Veron og van Persie (måske Keane) siden starten af 90´erne.
Skrevet af Geddar , moderator
"Vi har i øvrigt ikke hentet nogle af verdens bedste spillere, siden vi hentede Robin van Persie. "

Ah. Pogba kan nu godt tælles med her.

Men ellers er jeg enig i at United - i hvert fald før Ferguson stoppede, mest af alt var kendte for at hente spillere, der lige manglede det sidste, for så at rykke dem derop, ligesom Ferguson var uhyre dygtig til at udvikle de stabile arbejdsmænd til bredden.
https://kortlink.dk/sudv
Skrevet af Slettet(591633201312)
Vi har måske ikke hentet nogle af verdens bedste spillere, men en del af historien er vel også at ingen af vores trænere siden Fergie har haft evnen til at udvikle spillerne for alvor. Di Maria og Falcao kom jo med et kæmpe forventningspotentiale og sidste sommer hentede vi trods alt årets spiller i både Italien (Pogba), Tyskland (Micki) og Frankrig (Zlatan). Og idag med de nyrige klubbers indtog hvor vi stadig famler rundt i Fergie´s post-æra er vi bare ikke særlig attraktive for galacticos, desværre.
Skrevet af Slettet(262004201905)
Ah. Pogba kan nu godt tælles med her.

Jeg vil gerne give dig, at han kan gå som Galactico, da han var mega hypet og verdens dyreste spiller.
Men han var jo ikke den færdige vare, da han blev hentet - altså en verdensstjerne. Jeg formoder lidt, at det var hvad Pindhunden efterspurgte.
Jeg håber selvfølgelig Pogba tage de sidste par skridt op, og bliver den verdensstjerne han har potentialet til. Men det var han ikke da han blev hentet.

Di Maria og Falcao kom jo med et kæmpe forventningspotentiale og sidste sommer hentede vi trods alt årets spiller i både Italien (Pogba), Tyskland (Micki) og Frankrig (Zlatan)

Mon ikke en anden træner kunne have hentet Mkhi og Pogba til?
Pogba har selv udtalt, at han valgte United i stedet for Real - hvorvidt det havde noget med træneren at gøre, skal jeg ikke kunne sige. Umiddelbart tænker jeg, at han i den situation ikke mente, at han ville blive fast spiller i Real, da Kroos og Modric var/er bedre og mere udviklede spillere.
Zlatan var en fin signing i den sæson, da vi dengang forventede, at Martial og Rashford stadig skulle udvikle sig, for at blive fremtidens faste angriber. Men han var ikke essentiel for holdet, og mon ikke vi kunne have købt Lukaku allerede dengang - også med en anden træner. Han har jo i et par år sukket efter at komme til en topklub, hvilket United, uanset træner, stadig må betegnes som (dog ikke spille/resultatmæssigt post Fergie).
Skrevet af Geddar , moderator
Man kan nu godt være en verdenstjerne uden at være færdigudviklet. Pogba var bestemt en verdensstjerne, da han blev hentet.

Men altså, jeg er egentlig ikke uenig i at det ikke nødvendigvis bør være et krav, at en ny manager er et så stort navn, at han kan hente de største stjerner i verden. Udover at den slags ikke er statisk, og at en ung manager, der viser han kan forme et stærkt hold, naturligt vil blive mere attraktivt at spille for, så kan man jo forme stjernerne selv, som i har gjort tidligere, og desuden sørge for at holdets mekanismer gør helheden noget større end summen af delene.

Det er til gengæld yderst begrænset, hvor mange unge trænere, der både har evnerne til at sikre den kortsigtede succes som størstedelen af klubbens fans, samt klubbens ledelse skriger efter, samtidig med at der spilles offensivt og man udvikler unge spillere.
https://kortlink.dk/sudv
Skrevet af Slettet(262004201905)
@Geddar:

Jeg tror vi er helt enige.

Pogba var en stjerne - og har stadig potentialet til at blive verdens bedste midtbanespiller.

Jeg er også enig i, at det kan være forbandet svært at finde en træner, som både kan arbejde på den lange bane og den korte.
Jeg mener dog, at den nuværende trup er stærk nok til, at burde ende i top 4 de fleste sæsoner, så hvis en ny træner skulle komme ind, bør han jo for det første sikre sig, at han har en horisont der hedder minimum 2 år til at udvikle sit koncept i truppen (et koncept/filosofi/spillestil der er tegnet af den sportslige ledelse, så hvis træneren fejler, vil denne kunne udskiftes med en lignende, så vi ikke er tilbage ved square one, når en ny skal findes med nogenlunde samme tilgang).

Personligt kan jeg kun se nogle få spændende emner, hvor kun et par tyskere umiddelbart falder i øjnene. Men jeg satser på, at ledelsen (eller en eventuel ny director of football) har lidt mere forstand på fodbold, end mig.
Jardim ser utroligt spændende ud. Men jeg tror hans stil ville falde igennem i England.
Det efterlader min begrænsede viden med 2 kendte tilgængelige trænere, jeg personligt synes kunne passe ind - Tuchel og Nagelsmann, hvor den sidste muligvis er kørt i stilling til Bayern posten. Og fælles for dem, er at de ikke har forbandet mange hår på brystet.

Det er lang tid siden der har været en upcomming engelsk (eller bare brittisk) træner, som har vist det helt store potentiale. Det ville ellers være ønskværdigt med en sådan.
Skrevet af Slettet(591633201312)
Præcis Geddar - det er den balancegang mellem kortsigtede resultater og en ung offensivt indstillet træner der samtidig kan talentudvikle der er så ufattelig svær. Men vi viser trods alt stadig i transfer vinduerne at ambitionerne er hvor de skal være synes jeg. Hent Hazard som 10´er og Poch som træner, så kunne vi blive fantastiske tror jeg. Bare en drøm :-)
Skrevet af Pindhunden
Jeg er sådan set enig i, at United oftest har hentet spillere, før de blev de helt store stjerner. Men verden har også ændret sig, fordi pengene i stigende grad er akkumuleret hos et fåtal af klubber, som så også køber de største stjerner og talenter.
Jeg tror ikke, at man kan være topklub, uden at man køber de største stjerner og talenter ind i mellem.
Skrevet af Muggedreng2
Hvordan kan man plædere for at Pogba ikke var er verdensstjerne da vi hentede ham?..

Det er da ubegribeligt. Manden har været fast mand på et hold der har været i 3 CL semifinaler, og 1 finale. De har vundet 4 mesterskaber medens han har spillet der.

Ydermere er han sikker starter på det måske bedste landshold i verden pt. ???

Jeg fatter ganske enkelt ikke folks skyklapper engang imellem.

At Mou så ikke kan finde ud af at bruge ham rigtigt for at spille ham god er en helt anden historie, han bliver aldrig god med Matic som makker. Matic er ganske enkelt for stationær og sløv en midtbanespiller, hvilket var årsagen tli at jeg 100 gange hellere havde set os sprænge banken efter Fabinho i sommers.
Skrevet af Inuk.
Man kan også vende den om og sige Pogba aldrig vil blive verdens bedste sålænge han ikke tilpasser sig holdet.
Den der er godt tilfreds, er en rig mand - Lao Tzu
Skrevet af Slettet(262004201905)
Hvordan kan man plædere for at Pogba ikke var er verdensstjerne da vi hentede ham?..

Det er da ubegribeligt. Manden har været fast mand på et hold der har været i 3 CL semifinaler, og 1 finale. De har vundet 4 mesterskaber medens han har spillet der.

Ydermere er han sikker starter på det måske bedste landshold i verden pt. ???

Jeg fatter ganske enkelt ikke folks skyklapper engang imellem.

1. det var sagen totalt uvedkommende, og derfor irrelevant for den givne diskussion.
2. Pogba er pt. ikke blandt verdens bedste midtbanespillere, og var det heller ikke, da han spillede i Juventus.
Ja, han var en stjerne, som jeg også erkendte overfor Geddar i indlægget lige efter. Men som Geddar også er inde på, behøver man ikke være blandt verdens bedste på sin position, for at være en stjerne. Beckham er vel det bedste eksempel på det.
Skrevet af Muggedreng2
erhm ligesom man kan sige grunden til Lukaku ikke scorer er at forsvaret spiller dårligt?

Det var da et mystisk argument. Alle spiller og jeg mener alle har da nogle kompetencer . Det er vel netop det som er en træners fornemmeste opgave at udbytte disse?..
Skrevet af Muggedreng2
Pogba var bestemt også en af verdens bedste på sin position hvilket hans præstationer før han kom til United også bar præg af.

I juventus spillede han til forskel bare på en position der tilgodeså hans evner som fodboldspiller, ligesom han havde en spiller som Pirlo bag ham til at spille ham god. Det er desværre det vi ikke kommer til at se under vores nuværende manager og med den nuværende midtbane besætning. vi er alt for stationært et fodboldhold til at Pogba nogensinde for alvor vil shine hos os.
Skrevet af Slettet(100838201910)
Jeg synes Pogba var fremragende ved siden af Matic i de første kampe i sæsonen og også i de første 2-3 kampe efter skadespausen. Intet mindre. Det har været lidt op og ned siden da, men jeg kan ikke forstå, hvorfor vi skal opfinde den dybe tallerken for at få det bedste ud af ham. Jeg mener egentlig vi har formlen allerede.
Skrevet af Mc86
Jeg er selv stor fan af Pochettino, men jeg begriber ikke at folk herinde er så skråsikre på, at han ville præstere bedre end Mourinho. Han har haft to år mere til at præge sit hold, og har et på papiret (i manges øjne) et bedre hold, og et utvivlsomt mere homogent hold. Alligevel ligger Spurs og halser 6 point efter United.. Jeg undres..

Desuden forstår jeg ikke den debatform herinde, fra de folk der anser sig som anser sig som langt klogere end de folk der beskæftiger sig med fodbold til hverdag, og kommer med postulater som “United vinder aldrig mesterskabet under Mourinho”, “man får ikke offensiven til at shine under Mourinho”, “Pogba kommer aldrig til at shine i den nuværende midtbanekonstellation”.
Det er muligt at United ikke spiller sprudlende fodbold i øjeblikket - men Mourinho står stadig som den manager hvis hold har scoret flest mål i La Liga og han har historisk været garant for titler.
Hold jeres konspirationsteorier for jer selv, og nøjes med at ytre jer om hvad i tror/håber/ønsker..
Skrevet af Geddar , moderator
Nu er det ikke bare fordi Poch overtog et bedre hold. Han har netop i høj grad gjort holdet så stærkt. At de pt halter lidt skyldes sandsynligvis at se endnu er uerfarne i at balancere liga og CL, ligesom stadionprojektet har kostet.
https://kortlink.dk/sudv
Skrevet af Don_Millionaire
Jeg er selv stor fan af Pochettino, men jeg begriber ikke at folk herinde er så skråsikre på, at han ville præstere bedre end Mourinho. Han har haft to år mere til at præge sit hold, og har et på papiret (i manges øjne) et bedre hold, og et utvivlsomt mere homogent hold. Alligevel ligger Spurs og halser 6 point efter United.. Jeg undres..

Desuden forstår jeg ikke den debatform herinde, fra de folk der anser sig som anser sig som langt klogere end de folk der beskæftiger sig med fodbold til hverdag, og kommer med postulater som "United vinder aldrig mesterskabet under Mourinho", "man får ikke offensiven til at shine under Mourinho", "Pogba kommer aldrig til at shine i den nuværende midtbanekonstellation".
Det er muligt at United ikke spiller sprudlende fodbold i øjeblikket - men Mourinho står stadig som den manager hvis hold har scoret flest mål i La Liga og han har historisk været garant for titler.
Hold jeres konspirationsteorier for jer selv, og nøjes med at ytre jer om hvad i tror/håber/ønsker..


Halleluja!

Denne tråd er efterhånden blevet ligegyldiggjort af enkelte personer der konsekvent vil dreje debatten i denne samme retning. Det er både ærgeligt og ødelæggende, for der er så mange gode holdninger og meninger, der går tabt i alt det andet.

Det der kan læses på forrige side, er også muligt at læse 50 sider tilbage. Suk.
Skrevet af uden_benskinner
jeg vedkender mig gerne, at jeg ikke er mourinho-fan. men jeg vil fastholde min kritik af ham i den retning, at hans spillestil bare ikke matcher manchester united. hans pindsvinefodbold hører ikke hjemme på old trafford, uanset hvor mange point han så får skrabet sammen pga en nærig og kalkuleret spillestil - ovenikøbet med et budget i verdens top-3. og jeg er langt fra imponeret over den skrøbelige 2. plads som united pt. holder.

når jeg ser liverpool spille for tiden, så er jeg ved at dø af misundelse. den gavmilde måde de spiller på, kompromisløs angrebsfodbold uden forbehold er jo sådan som united burde spille hver fkn weekend. derfor er jeg kun lunken ved at have mourinho ombord, jeg ser ganske enkelt ikke matchet mellem ham og uniteds dna. længere er den egentlig ikke i min optik.
gik i seng efter første halvleg
annonce
0