Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Slettet(100838201910)
Jeg var i hvert fald imod det - især da det blev rygtet, at Valencia havde kroniske problemer, og derfor skulle på skånekost resten af karrieren. Det ser dog ud til, at have været en storm i et glas vand, for han spillede da flere gange pr. uge inden han blev skadet forleden.

Når jeg var imod det, var det fordi jeg mente, at han var mindst lige så god som de andre alternativer vi havde på højre back. Darmian og Young, først og fremmest. Young har så vist sig at få sin anden ungdom i denne sæson, men jeg synes stadig Fosu-Mensah er god nok til at spille i PL, og det mener jeg også, han har vist i Palace. Så det argument holder stadigvæk, synes jeg.

Når jeg så alligevel haler i land og medgiver, at det lejeophold giver pote nu, er det fordi det måske i virkeligheden var for egoistisk en tankegang, der kom til udtryk ovenfor. For Tim Fosu-Mensah selv var det måske langt bedre at komme ud og få fast spilletid hver uge i stedet for at være back-up i Manchester United. For Manchester United ville der trods alt ikke være nogen kolossal forskel på ham og så alternativerne så længe vi kun snakker back-up roller.

Så jeg må nok indrømme, at jeg er blevet klogere.

Skrevet af Mc86
I relation til Fosu-Mensah, så er jeg nødt til at krybe til korset - jeg har ikke set ham nok i denne sæson.
Mit umiddelbare indtryk var tidligere, at han sagtens ville kunne agere HB, hvis man alene bedømmer på de defensive kvaliteter. Min store tvivl går på, hvorvidt han er god nok offensivt.?? Hvad er jeres vurdering af hans kvaliteter fremad banen.?
Skrevet af fedefynboen
LaPioche (med flere)

Omkring Fosu-Mensah, så har jeg heller ikke set ham tilstrækkeligt til at danne mig et solidt billede af hverken hans nuværende stade eller potentiale.
Erfaringen viser dog at nogle spillere er "late bloomers" og kan vise sig langt mere værdifulde end først antaget. Det må medtages. Lottokuponer kan vise sig givtige.

Skal man se på en spiller, må man selvfølgelig også medregne den position han er tiltænkt og i Fosu-Mensahs tilfælde synes det at være højre back, alternativt 6´er.
At have spillere til bredden, der dækker flere pladser er naturligvis en god idé og ganske i tråd med eksempelvis Fergusons tankegang. Med lokalpatriotismen I UK in mente, er det da også på sin plads at disse har britisk pas og ydermere er han af egen "avl"
Meget giver altså mening i forhold til Fosu-Mensah.

Der hvor jeg er meget valen omkring ham, er som andre har antydet. Har han de offensive kvaliteter, der også er brug for? Måske ikke så meget for nuværende, men med henblik på at fremtidens United forhåbentlig bliver mere offensivt indstillet.
LaPioche anfører som kriterie også, at han er god nok til Premier League, hvad jo er ganske betryggende i sig selv.
Men er han også god nok til Manchester United, eller kan han blive det?
Det er vel det kriterie man må anlægge, skal truppen og holdet forberedes til bedre tider.
Vi ved alle at startelveren er vigtig, men kvaliteten af de næstbedste må også være i top hvad Premier League kvalitet angår. I Fergusons tid, så vi mange breddespillere, som præsterede fint i Premier League og som alligevel var utilstrækkelige i Europa, når tætte kampe skulle afgøres.
Nu er jeg jo godt og vel forudindtaget hvad angår den fremtidige spillestil og de kvaliteter spillerne primært skal indeholde, men hvad synes I andre?
Er han som back hurtig og teknisk dygtig nok?
Og er han som 6´er tilstrækkeligt klædt på som defensiv spilfordeler?
Fysikken har han, det er ikke problemet, men er han "bare" en ny John O´Shea?
Som i parantes bemærket, vel var Fergusons bedste breddespiller i defensiven
Jeg mener det rækker til Premier League, men ikke i Europa
Skrevet af Don_Millionaire
Tror det er de færreste der kan svare på om Fosu-Mensah har nok offensive kvaliteter, til fremadrettet at kunne klare sig i United, da der simpelthen ikke er nok materiale på ham endnu. Derudover er der jo også en markant forskel i at spille back i United, og hos Palace, uanset hvor defensivt nogle mener vi spiller.

Det vigtigste man kan sige omkring ham, er at han har alt det fysiske med sig, og her kigger jeg personligt meget på hans speed, så må det med tiden vise sig om han har spilforståelse, og skills nok i det fremadrettede spil.

Først og fremmest skal han komme tilbage til næste sæson, og vise at han er en reel udfordrer til Valencia, for det mangler vi endnu at se.
Skrevet af Slettet(262004201905)
Fosu-Mensah er hollænder (med Ghanesisk statsborgerskab også).

Han var oprindeligt centerforsvarer. Så den position bør han jo også kunne udfylde.
Hvis han ikke er/bliver god nok til start 11´eren, bør han jo stadig kunne udfylde rollen som utility spiller, der kan spille alle defensive positioner, bortset fra målmandsposten.
Men han var blandt de største talenter i ungdomstruppen, så mon ikke han i hvert fald har potentialet til at blive en rigtigt god spiller.
Problemet for ham er, at Mourinho helst kun vil bruge spillere der har haft mindst 200 førsteholdskampe på højeste niveau, så det vil ikke blive til meget spilletid, medmindre han bliver lejet en del ud. Det er nok desværre samme situation for Tuanzebe.
Skrevet af fedefynboen
Jaså hollænder.

Der kan man se hvor lidt informeret jeg er hehe
Tak!
Skrevet af RealistiskFan
Det kan godt være han er hollænder, men det er stadig dejlig at have så mange "ægte" United spillere, som overhovedet muligt.
Godt nok er han ikke engelsk, men han har været i United siden han var 18, og startede sin seniorkarriere i United :) Det tror jeg vi alle herinde er vilde med.
Fan af Manchester United
Skrevet af Slettet(262004201905)
Det kan godt være han er hollænder, men det er stadig dejlig at have så mange "ægte" United spillere, som overhovedet muligt.
Godt nok er han ikke engelsk, men han har været i United siden han var 18, og startede sin seniorkarriere i United :) Det tror jeg vi alle herinde er vilde med.

Ja, det er fint - dog ikke vildt forskelligt fra Martial, der kom som 19-årig og Ronaldo der kom som 17-årig
Jeg er personligt mere vild med, at vi har (næsten) 2 mancunians i truppen, og at begge spiller regelmæssigt. Ja, jeg ved godt, at Lingard er født i Warrington, Cheshire, lige udenfor Greater Manchester, og en 3. spiller fra egen talentafdeling også (Pogba var jo i klubben fra han var 16).

Borthwick-Jackson, som jo nok ikke kommer tilbage og bliver i United, var også mancunian. Der er et eller andet over det, når det er spillere der har hjemme i egnen - det gør det jo også mere sandsynligt, at vi kan holde på dem, hvis vi vinder mesterskaber regelmæssigt.
Af samme grund ville det altså ikke gøre mig noget, hvis Rashford fandt tilbage til det han viste da han kom frem, og lagde til det.
Skrevet af Battlegoat
Lukaku er ikke den eneste der brænder 100% chancer, morata brændte lige en giga chance, det var sku vildt
Skrevet af Mr. Pink
Kære alle united-fans/supportere og følgere af klubben. Først og fremmest skal I have tak for ordene. Både de hårde og støttende ord. Jer der "kender mig", ved heldigvis godt, at jeg - på trods af sure opstød, opgivende udbrud og hånende ironiske bemærkninger omkring United og enkelte "spydige svar på tiltale" på angreb på min person, er glødende United-fan, der vil ønske det bedste for klubben. Ja, jeg har bestemt ikke set alle de kampe, der har været sendt, men der er ganske enkelt ikke tid til det med villa, vovse, børn og kone.
1: Selvfølgelig kan man udtale sig på baggrund af kampreferater, interviews med træneren og lignede. Er det optimalt? Nej, men det er heller ikke ugyldigt, hvad en erfaren fodboldseer udtaler, skulle jeg mene.

2: Ja, jeg har været delvist "deprimeret" over Uniteds deroute siden SAF, og derfor erkender jeg også, at det til tider bliver kort, kontant og ufrugtbart at læse mine udbud. (Jeg holder dog fast i, som een også skriver, at fodbold er følelser, og at jeg udover mine fortvivlende følelser, faktisk har ret i, at klubbens dna langsomt og sikkert er ved at dø)
3: Jeg vil dog alligevel takke for de hårde ord, da de jo også kommer som en reaktion på mine til tider perfide udbrud, og de ligeledes kommer fra andre fans/supportere af United, og de også har fået mig til at stoppe op og tænke over den nedadgående spiral, som toggle beskrev. (Dog er jeg glad for, at man herinde godt kan se, at jeg sjældent bliver personlig, med mindre man decideret sviner mig til)
4: Hvis "fraktionen", der står overfor Fede, LaPioche, uden_benskinner, Crazy, undertegnede og flere andre måske vil overveje, at det kan være hensigtsmæssigt at anerkende, at vi har en pointe, som I nu langt om længe har gjort, så vil I opdage, at vi kan blive langt mere konstruktive i vores debat omkring klubben, spillestilen, ledelsen og vores kære træner.

Endnu engang tak støtten - og I skal vide, at jeg sætter stor pris på jeres skriverier, informationer, engagement og ærgerlighed - og ja, man savner sgu NTD, Razz og de andre koryfæer
Christian Eriksen siger selv, at han var død i fem minutter, og at det er paradoksalt, at han får blomster, bare fordi han er i live.
Skrevet af Mr. Pink
P. S:

Trannel:

Det er egentlig ret menneskeligt. Man har en følelse af, at man har ret i sin påstand om United. Man bliver bl. a mødt med hån og svinere pga den følelse. Det viser sig - desværre - at følelsen er korrekt mht United, og det bevises via tre håbløse julekampe. Man reagerer herinde, ved at stikke til dem, der begyndte, og vupti: Jeg godter mig over at have ret i noget, jeg faktisk nødig vil ha ret i (hvilket jeg faktisk også skrev)
Ovenstående er muligvis lettere umoden adfærd, men alligevel meget menneskeligt.
Christian Eriksen siger selv, at han var død i fem minutter, og at det er paradoksalt, at han får blomster, bare fordi han er i live.
Skrevet af Mr. Pink
Ja, Moratas afbrænder gjorde nærmest ondt at overvære.

(Jeg kan ikke huske mit password til Bet365 - da jeg ikke har oddset i over et år, så nej det var selvfølgelig ikke en løgn)
Christian Eriksen siger selv, at han var død i fem minutter, og at det er paradoksalt, at han får blomster, bare fordi han er i live.
Skrevet af fedefynboen
Pink

Erkendelse er en fin ting. Selverkendelse er dog endnu bedre.
Og den der har den og tør give udtryk herfor, er ikke barnlig.
Tvært om.

Voksen er vel kun den, der har følelser og tør give udtryk for dem

Derfor forstår vi "mourinhohaters" udmærket, at det gør ondt og er voldsomt irriterende at blive konfronteret med hvad er galt hele tiden.
Det går ud over håbet. Og følelserne flyder dermed over.
Den erkendelse må folk som du og jeg også ha´.
Og dermed forståelse for at vi vækker irritation.

Er det ensbetydende med at vi skal holde op med at hamre vores synspunkt igennem?
Nej, for det er jo så indlysende rigtigt, at det ville være helt håbløst at klappe i.
Så hellere udsætte sig for "folkets" vrede
I al respekt, selvfølgelig, fordi det gør ondt at være fan, når klubben vansmægter

Så, med fare for at gentage mig selv i en uendelighed.
Klø endelig på Pink
United er ingen sekundaklub og må aldrig blive det!
Skrevet af Mr. Pink
Man bliver sgu ret misundelig oven på aftenens kamp mellem Arsenal og Chelsea
Christian Eriksen siger selv, at han var død i fem minutter, og at det er paradoksalt, at han får blomster, bare fordi han er i live.
Skrevet af Mourinhos_Red_Army
Ikke på Arsenal i hvert fald med det forsvar.
Skrevet af Toggle
Selvfølgelig har det i 4 år gjort ondt at være unitedfan, men i stedet for at have den store fokus på alt det negative - det er sgu nemt at finde fejl, uanset om man er united, arsenal, chelsea, real madrid fan etc - så lad os prøve at se det positive i at vi for første gang siden ferguson faktisk er helt med i toppen. Spillet er til tider godt og til tider noget lort og der er vel ingen af os der bifalder den småklubsmentalitet mourinho lægger for dagen når vi møder resten af top 6 (undtaget ca 20min mod arsenal). Det minder så meget om det city gjorde da de havde mancini og skulle møde os. Jeg ser som skrevet en fremgang i meget af vores spil også fremad banen, men vi mangler rigtig meget i vores spil foran modstanderens felt. Så lad os lade tvivlen komme mourinho til gode - han har trods alt udtalt at han ville køre tingene the united way. Og lykkes det ham ikke at rette op på den del så er der forhåbentlig et board der afskediger ham!

Dejligt med en uafgjort i aftenens kamp - det er jo perfekt !
LUHG
Skrevet af Slettet(262004201905)
han har trods alt udtalt at han ville køre tingene the united way

Hvor og hvornår har han egentlig det?
Han indikerede i løbet af sommeren, hvor han startede, at klubben havde nogle traditioner, som han selvfølgelig var indforstået med. Men hér kan han jo lige så godt have talt om pokaler, som om spillestil.

Og det er jo ret tydeligt, at han ikke har tænkt sig, at lave den spillestil han er blevet hyret til at spille, om. Han er hyret til at hente pokaler, og han har aldrig hentet pokaler på andre måder, så man må jo antage, at Woodward bare har sagt go for it mht. Mourinhos filosofi. Men henter ikke en træner, og beder ham om at ændre sin filosofi. Man henter en træner der passer til den filosofi man har - Og United under woodward har ikke nogen defineret filosofi - bedst eksemplificeret ved hvor forskellige tilgange de 3 trænere post Fergie har haft.
Skrevet af trannel
Pink

Jeg er oprigtigt lidt rystet over hvordan du har læst debatten. Der er ingen i denne tråd der synes alt bare spiller i United. Der er ingen der synes Mourinho er Guds gave til United. Vi er blot flere der har påpeget, at det har været bedre end under Moyes og LvG.

Derfor er det ikke noget med at have ret, eller hvad jeg sagde jeg, eller nogens følelser var korrekte. Derfor er det helt skørt du claimer at have ret.

Vi er såmænd bare flere der har påpeget at nogen nok har haft en tendens til at romantisere lidt for meget om hvor fantastisk det var under Fergie. Samtidig bør vi glæde os over vi får flere point, scorer flere mål og lukker færre ind end vi nogensinde har gjort siden Fergie. Hvis man ikke evner at se at der siden Mourinhos ansættelse har været en positiv udvikling i klubben, så er der altså noget galt.

Men Pink, det betyder sgu da ikke vi synes Mourinho er den bedste i verden, eller han skal være United træner til evig tid, eller han er ufejlbarlig. Jeg bryder mig ikke engang synderligt om Mourinho, men du er så radikaliseret at flere af os fremstår sådan fordi du er så ensporet.
@Boldhenter "Rio Ferdinand er kun kommet på holdet på grund af mesterskabet! Kan i flæng nævne Lescott, Jagielka, Ashley Williams, Sebastien Bassong, måske sågar en Mertesacker eller Winston Reid?"
Skrevet af Slettet(562310210908)
Som fan siden en famøs 3-5 kamp mod WBA i 1978 så har jeg oplevet mange magre år uden trofæer og SAF faktisk havde en lang indkøringsperiode på 7 år inden første mesterskab og hvor meget ringe spil skulle tilgives inden han fandt formlen og DNA´et som omtales.

Nuanceret kritik er ofte mere passende og man skal huske at gå efter bolden mere end manden. Jeg er på ingen måde fan af Mourinho eller den spillestil som han ynder at praktisere, men jeg kan godt forstå hvis han til tider tænker sit.
United var efter et par magre år ved at nærme sig en position hvor hverken stjerner eller up-coming stars kunne tiltrækkes til klubben i kølvandet på Moyes og LvG – noget måtte gøres. Bestyrelsen og woodward vidste nøjagtig hvad de bestilte og de fik til dels også valuta med det samme.

Woodward er også ansvarlig for spillerindkøbene og vores trup er desværre sammensat på en måde så den favoriserer en mere fysisk spillestil end den spillestil vi alle ønsker at se. Ja, Mou er også en del af spillerindkøbene men hvem siger at han får sine førstevalg gennemført og uanset hvad så er spillertruppens sammensætning Woodwards ansvar.

No matter what – lad os håbe på mere direkte spil i længderetningen og sejre mere end nederlag for Mou bliver ikke fyret inden for en kort tidshorisont. Det vil være et mistillidsvotum af bestyrelsens eget mandat for de har fået nøjagtigt hvad de bad om.
Glory glory man united.
Skrevet af Mc86
Derfor er det ikke noget med at have ret, eller hvad jeg sagde jeg, eller nogens følelser var korrekte. Derfor er det helt skørt du claimer at have ret.

Spot on trannel..

Dog velkommen tilbage Pink, med et om noget, mere konstruktivt indlæg.
Du har ret i, at fodbold ER følelser, og derfor skal det også være tilladt, at ens følelser måske ind imellem kommer i vejen for den konstruktive debat. Det kan ingen vist sige sig fri for.
Dog forstår jeg ikke din bemærkning om at du ‘godter dig over at have ret’.. Bare fordi United spiller en håndfuld dårlige kampe får du jo ikke pludselig ret - ligesom du ikke har uret i DIN VURDERING af situationen, bare fordi United helt hypotetisk spiller tilsvarende kampe med sprudlende offensivt spil.

Med håb om et fremtidigt spil, der kommer til at byde på et langt mere angrebsivrigt United-hold - for vores alle sammen skyld.
annonce
0