Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Slettet(262004201905)
Enig, Crazy.

Men når I om 8-10 år stadig sidder med en vrøvlende Mou ved roret vil du forstå.

Jeg tror jeg ville have det ligesom jer lige nu. Men spillet I præsterer, er som udgangspunkt også stadig mere seværdigt, end hvad vores udgangspunkt er. Og så er 2. pladser altså ikke noget godt mål, hvis der heller ikke er nogen underholdningsfaktor.
Skrevet af Bosse1983
Mange Arsenal-fans havde egentlig nok taget en 2. plads, hvis det er indebar en reel mesterskabsudfordring. Selv da Leicester vandt, var man ikke rigtig udfordrer og generelt er man miles away. Baren er, og skal være, højere i United.
I forhold til om Mou kan levere et mesterskab, er der lidt for mange parametre uden for hans berøringsflade. Man skal forstærke mandskabet så man nærmer sig konkurrenten og man skal satse på at City er mindre sultne. Sker det, kan man så stadig stille spørgsmålet, om ikke det havde været kravet for alle større managere i klubben, og således om det måtte gøres The Mourinho Way.

Jeg kan godt forstå at Mou får noget snor, efter trods alt at have stabiliseret og vundet et par trofæer, men det skal vel være næste sæson, hvis ikke han skal udskiftes. Man har i stort omfang losset kulturen overbord, for at komme tilbage i det fine selskab, og det sammen med enorme summer.
"I have mood poisoning. Must be something I hate." kortlink.dk/knd4 10 af mine de bedste, mod Toffees' 15 i Top 6
Skrevet af hugo85
jeg gav mourinho en chance, fordi nogle gange så ser vi fremragende ud, her snakker jeg især starten af sæsonen og december januar, det som om at når de møder bundhold så spiller vi for det meste fremragende og dejligt. men mourinho respektere kraftedme for meget tophold, at det til at lukke op og skide i. var sevilla burnley var de blevet spillet ud af banen, men bare fordi de hedder sevilla så skal vi spille afventende. amen rend mig et vis sted mou.
Skrevet af Slettet(100838201910)
Med al respekt, så snakker du om Mourinho her. Hvornår har Mourinho nogensinde vist, at han er manden, som man bør/kan bygge et langsigtet projekt op omkring? Og her mener jeg vitterlig nogensinde. I hele hans karriere.

Jamen for mit vedkommende er der heller ikke identifikation mellem projektet og Mourinho på samme måde som der fx er der med Pochettino og Tottenham. Det er ikke det samme - den ene bidrager blot det andet. Jeg ser Mourinho som en trædesten i projektet, og jeg forventer da også, at vi skal have en ny manager inden for få år. Men så længe der fortsat er en progressiv udvikling, så bliver Mourinho i sædet, og det var egentlig dét, jeg ville pointere med min bemærkning omkring bestyrelsen.

Men det er klart, at hvis United skal undgå at stagnere under Mourinho, så skal man tage det sidste skridt næste år, som Bosse også er inde på. Bliver vi nr. 2 i år er der trods alt kun ét trin tilbage på stigen i PL-regi, så næste sæson har Mourinho kniven for struben.

Kigger man på de kolde facts, så er det egentlig en ok udvikling, hvis vi bliver nr. 2 i ligaen og kom videre fra CL-gruppespillet. Det er klart, at det udelader historien om et ualmindeligt passivt hold i to opgør mod Sevilla, som afgjort er en ridse i lakken, men det er stadig et skridt i den rigtige retning - også selvom vi lige nu er ærgerlige over, at skridtet ikk blev større, når modstanderen "kun" var Sevilla.
Skrevet af Slettet(262004201905)
Man har i stort omfang losset kulturen overbord, for at komme tilbage i det fine selskab, og det sammen med enorme summer.

Lige præcis, Bosse. Og det med en forventning om, at man fik hurtig succes. Den er nu ikke kommet, og man har givet ham lige så lang snor som van Gaal og længere snor, end Moyes.

Moyes var ansat for på lang sigt at levere, og van Gaal var ansat som transitionsfigur, der skulle påbegynde noget, som en anden kunne overtage.
Mourinho er ansat for at levere større titler på kort sigt - er kort sigt 2 eller 3 år?

Man gik væk fra princippet om en langsigtet plan med Moyes, da man kunne se, at han fejlede på mange parametre. Og man gik væk fra planen med van Gaal, da han ikke leverede en top 4 placering i sin 2. sæson.
Hvis man har haft en plan om hurtig succes med Mourinho, må man vel vurdere den her og nu, medmindre man har givet ham 3 sæsoner til at levere en af de store titler.

Jeg faldt i øvrigt over denne artikel. Hvis man kan se bort fra, at den er en sammenblanding af en tidligere artikel med nogle opdaterede data (han mangler opdateringen om, at vi nu har vundet 4 af 11-12 kampe mod de andre tophold, og altså ikke bare 2 af 10), og at indkast.dk ofte går efter clickbait overskrifter, synes jeg egentlig han rammer hovedet på sømmet med mange pointer:
http://indkast.dk/166198/havde-mourinho-fortjent-en-ny-kontrakt%3F

Især:
"Spørgsmålet kunne også være… har Mourinho et internationalt snit udover det sædvanlige, som må være kravet for at være manager i en af verdens største fodboldklubber? "

og

"I 2016 slog Mourinho fast, at hans liv var forfærdeligt på et hotelværelse i Manchester, men her 15 måneder senere bor han stadigvæk på Lowry Hotel – hvorfor har han ikke købt et hus at bo i? - er han overhovedet faldet til i Manchester? "

Skrevet af Slettet(262004201905)
Jeg ser Mourinho som en trædesten i projektet

Så du forventer at næste træner kommer ind og fortsætter med samme spillestil, som man nu har brugt 3 mia. på at hente spillere til?

Kigger man på de kolde facts, så er det egentlig en ok udvikling, hvis vi bliver nr. 2 i ligaen og kom videre fra CL-gruppespillet.

Kun hvis man sammenligner med hvad de trænere, som floppede præsterede.

Hvis vi ser på hvad man kan og bør forvente som klub, når man tilsidesætter alle sine principper for hurtige resultater, er en forbedring fra sidste (faktisk de sidste 4) års floppede placering faktisk et ret ringe pejlemærke.

Skrevet af Inuk.
https://www.youtube.com/watch?v=lZC07e-Qda0&feature=youtu.be&t=25m19s

Omkring Uniteds DNA: "You´re not allowed to play boring football, you´ve got to entertain".
Den der er godt tilfreds, er en rig mand - Lao Tzu
Skrevet af Slettet(100838201910)
Så du forventer at næste træner kommer ind og fortsætter med samme spillestil, som man nu har brugt 3 mia. på at hente spillere til?

Ikke nødvendigvis. Men jeg forventer da, at den næste manager også kan gøre brug af de spillere, som vi har hentet til under Mourinho. Zlatan er formentlig væk til sommer, Lindelöf har stadig noget at bevise og Matic har jo hele tiden været en kortsigtet signing (jeg talte selv for en mere langsigtet løsning i sommers), men de 4 resterende af Mourinhos 8 indkøb forventer jeg da så sandelig, at en ny manager kan bruge. Bailly, Pogba, Alexis og Lukaku er alle klassespillere, som ikke udelukkende passer ind i Mourinhos filosofi. For nu at holde fast i Pochettino for eksemplets skyld, så kunne jeg da sagtens se ham arbejde med dem alle 4, selvom han tænker fodbold på en anden måde end Mourinho. Lindelöf kan man også godt medregne dér - Pochettino kan godt lide boldspillende forsvarsspillere.

Hvad du og jeg forventer af klubben har jeg ærlig talt ikke lyst til at indlede nogen debat med dig omkring. Jeg synes ikke det plejer at gå specielt godt, når du og jeg debatterer den slags - både fordi vi er uenige og fordi jeg har mine holdninger om din debatstil.
Skrevet af Slettet(100838201910)
Mht. til artiklen om Fred her på bold.dk, så stemmer det meget godt overens med den Duncan Castles-artikel, vi fik i slutningen af januar, hvor han sagde, at både United og City scoutede ham intenst.

Jeg skal ikke kunne sige, hvor interesserede vi er, men ud fra artiklen lyder det som en ejer, der meget gerne vil sælge - og allerhelst til en meget rig klub. Man skulle jo faktisk næsten tro, han havde en interesse i at presse prisen op.
Skrevet af Mr. Pink
Inuk, Mourinho har aldrig set eller læst noget om Uniteds historie. Han er ligeglad. Han er jo Mourinho.

Fyr nu det pragmatiske, pissekedelige og postresultatorienterede fjols!
Hvor er verdens bedste rygtebonanza? Savner den. Elsker transferrygter
Skrevet af Slettet(262004201905)
Bailly, Pogba, Alexis og Lukaku

Jeg er enig i Bailly, Lukaku og Pogba (hvis nogen kan få sat skik på ham). Jeg synes lige nu mest af alt, at Alexis ligner en marquee signing, man bare hentede, fordi en klassespiller var mulig at hente - og fra en af rivalerne til top 6.
Og Lindelöf har jeg heller ikke givet op på endnu.

Jeg håber da ikke du forventer, eller vil acceptere samme spillestil efter Mourinho.
Skrevet af Slettet(262004201905)
Hvis Mourinho bliver i klubben, håber jeg egentlig ikke vi henter nogen spillere til sommer.
Spillet bliver alligevel ikke bedre, og potentielt set står vi med endnu en spiller, som ikke kan skibbes afsted, fordi han får for høj løn, når ledelsen indser, at vi ikke vinder (de rigtige) titler med Mourinho.
Og hvis vi køber spillere, stiger forhåbningerne bare, uden at blive indfriet.
Skrevet af Slettet(100838201910)
@TCG
Nu handlede det jo primært om spillertyperne, som jeg forstod dit spørgsmål. Om vi nu skulle til at købe nye spillere i stedet for dem vi har, fordi de ikke passer ind som typer i en ny managers ideal. Jeg tror ikke der er nogen topmanager, der ikke kan arbejde med en spillertype som Alexis. Det er klart, at hvis vi snakker om form, så er både ham og Pogba helt af helvede til i øjeblikket.

Det er ikke fordi nogen af de 4 spillere er død og pine Mourinho-typer og låst til hans spillestil på samme måde som Daley Blind f.eks. var skræddersyet til Louis van Gaals Ajax-system og ikke så frygteligt meget andet.
Skrevet af Paz
Kigger man på de kolde facts, så er det egentlig en ok udvikling, hvis vi bliver nr. 2 i ligaen og kom videre fra CL-gruppespillet. Det er klart, at det udelader historien om et ualmindeligt passivt hold i to opgør mod Sevilla, som afgjort er en ridse i lakken, men det er stadig et skridt i den rigtige retning - også selvom vi lige nu er ærgerlige over, at skridtet ikk blev større, når modstanderen "kun" var Sevilla.


Er det ikke som om at der forudsættes en eller anden lineær progression her? Så næste sæson er I med garanti klar som bejlere til PL-titlen, fordi i denne sæson har sluttet som nr. 2 (20 point efter City - eller deromkring).

Mourinho er historisk set garant for titler, men han er historisk set også garant for en eller anden opløsning, typisk i tredje sæson. Hvad er det så der taler for at tredje sæson ender ud med titler og ikke opløsning, i dette tilfælde?

Hvad nu hvis at progression i højere grad skal måles i forhold til stabilitet, spillestil og det langsigtede som andre peger på?

Jeg er med på at der er købt nogle gode spillere ind, men det er vel ikke Mourinhos fortjeneste, eller hvad? Kunne man ikke have tilføjet de fleste af de spillere der skal bygges videre på, selv hvis Mourinho ikke havde været i klubben?

Med den trup I har ville det være en stor fiasko ikke at slutte i top-4, så jeg kan også have svært ved at se hvad det er han forløser så godt rent resultatmæssigt. Altså at han skulle være selve årsagen til nogen særlig resultatmæssig "progression" set i forhold til spillemateriale. Der er i hvert fald ligeså mange relevante parametre for en progression man kunne kritisere ham for, vil jeg mene.

Ps. Jeg "hader" Mourinho, så I skal ikke tage noget af det jeg lige har skrevet seriøst. Jeg hader også United.
Skrevet af Muggedreng2
Men så længe der fortsat er en progressiv udvikling,

Synes du også det er en "progressiv" udvikling at United tillod Sevilla 21 chancer på mål i går, for øvrigt det højeste antal af en modstander i 7 år
Skrevet af Slettet(100838201910)
@Paz
Jeg er ked af det, men jeg synes ikke det er en valid fyringsgrund, at det "plejer at gå skidt i 3. sæson". Hvis Mourinho har løftet holdet i denne sæson, hvad jeg mener, han har, så er han fortsat den rigtige mand indtil der er stagnation/tilbagegang. Sker der en sammensmeltning i næste sæson, så må man tage det til den tid. Det er min holdning.

Progression kan være på flere forskellige planer, hvilket jeg også nævner. Jeg skriver endda, at der ikke er meget spillemæssig progression i øjeblikket, forstået på den måde, at vi spiller ikke mere seværdig fodbold i dag end da Mourinho overtog. Men nu hvor du selv nævner stabilitet, så synes jeg United er blevet langt mere stabile under Mourinho. At i går blot var sæsonens andet nederlag på hjemmebane taler i den grad også herfor.

Præcis hvor stor en rolle Mourinho har haft mht. spillerindkøb, skal jeg lade være usagt. Jeg ved det faktisk ikke. Jeg vil dog sige, at jeg synes vi har købt markant bedre end i de sidste to sæsoner end gjorde i de tre forudgående.

Det er muligt, at det ville være en fiasko ikke at slutte i top-4 med den nuværende trup, men det kan man jo så passende også sige om de år, hvor vi rent faktisk rendte udenfor det selskab, f.eks. sidste år. Arbejdet skal jo stadig gøres. Der er også mange der mener, at Man City har den med afstand bedste trup i ligaen (mig selv inkluderet), men derfor skal man jo stadig slutte som nr. 1 for at få mesterskabet, og når de så ender der, så skal Guardiola da også roses.

@Mugge
Jeg baserer ikke min vurdering på enkeltstående begivenheder. Jeg taler om det store billede.
Skrevet af Don_Millionaire
Jeg er med på at der er købt nogle gode spillere ind, men det er vel ikke Mourinhos fortjeneste, eller hvad? Kunne man ikke have tilføjet de fleste af de spillere der skal bygges videre på, selv hvis Mourinho ikke havde været i klubben?


Hvis der er en ting Mourinho skal have ros for, så vil jeg sige at det er indkøbene. Han har for det meste formået at hente spillere med masser af udviklingspotentiale, og som allerede havde et højt niveau. Samtidig er det spillertyper der passer til stort set de fleste systemer, som LaPioche også påpeger.

Det har de to foregående managers ikke formået, så jeg synes ikke man kan sige at enhver anden manager ville kunne have hentet selvsamme spillere. Tværtimod faktisk.
Skrevet af fedefynboen
Godt gået LaPioche

Velkommen i klubben :)
Skrevet af Muggedreng2
Ok det store billede for mig er at stort set alle de andre tophold har en middelmådig sæson og City har en exeptionel.

Vores er på ingen måder en progressiv udvikling af tidligere tider.

Og hvordan kan man kalde en 1/8 del finale imod et spansk lortehold for udvikling når vi sidste år gik hele vejen i den turnering vi var med i. Vi kan sku da ikke gøre andet end at vinde.

Jeg er ked af det men jeg kan ikke se din udvikling, jeg kan se en udvikling i spillermaterialet i takt med milliarderne bliver brugt.

Jeg vil endda gå så langt som til at sige. Jeg tvivler på der er trænere derude der vil formå at få mindre ud af de milliarder der er hente ind for, end Mourinho har.
Skrevet af Slettet(100838201910)
@Fynboen
Tænkte nok du ville fange den ;-)

@Mugge
Det er sgu en alternativ udlægning, at klubberne på 5., 4., 3. og 2. pladsen fra sidste sæson blot har flyttet sig for os, så vi ved at træde vande kunne kravle 4(!) placeringer op i tabellen.

Champions League er nu engang ikke det samme som Europa League, så jeg ser det som progression at spille i den bedste turnering og komme videre fra gruppespillet.
annonce
0