Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Slettet(262004201905)
Simpelthen utroligt at det lykkes for Pep at fjerne fokus fra City´s håbløse kamp mod Liverpool med denne Pogba historie, som jo er lige så urealistisk som at vi vinder mesterskabet i år. Men fedt at medierne endelig er begyndt at fokusere på Pep´s mangler i CL-regi, hvor han trods verdens største budgetter og klubber foreløbig kun har kunnet komme i en CL finale med Messi på holdet. Det har jeg ventet på i lang tid i disse Pep euforiske tider (jeg ville selvfølgelig stadig have foretrukket ham som vores træner fremfor Mou, ingen tvivl om det).

Nu er PL jo for engelske klubber vigtigere, end CL. Det er de 2 store, men PL må og skal altid prioriteres højest af de to. Og der gør Pep det jo ganske glimrende.

Jeg er da enig i, at han ikke har præsteret hvad man kunne forvente af ham i Europa - når han overtager et hold i München, der lige har vundet the treble, er det selvfølgelig ikke godt nok, at man på 3 år ikke vinder en CL titel mere - heller ikke selvom man ret klart vinder BL alle 3 sæsoner.

Men han er dog stadig en af verdens bedste trænere.

Jeg ville i øvrigt ikke afskrive City i CL endnu - men det ser meget svært ud.
Skrevet af Slettet(591633201312)
Vi er helt enige Crazy - jeg har bare savnet hans CL CV i debatten for han er vel den der betragtes som verdens bedste træner idag (eller som minimum blandt top3)
Skrevet af Genne
Hvis man antager at det Pep siger er korrekt, og jeg finder det ret usandsynligt at han ville sige det hvis det ikke passede, er det så ikke dybt utilfredsstillende som klub at have en spiller hvis agent render rundt og tilbyder ham til de direkte konkurrenter? hvis Raiola har handlet uden at tale med Pogba, så burde Pogba vel også være rasende - hvorfor i alverden betale en mand for at varetage sine interesser, hvis de eneste interesser han varetager er sine egne? Og, igen antaget at det Pep siger er korrekt, ligegyldigt om Pogba har vidst hvad Raiola render rundt og laver eller ej, så kan United vel ikke være tjent med at deres mest profilerede spiller, dyrt indkøbt, dyr i løn og en profil har et så uprofessionelt forhold til sin egen agent, at denne bare kan gøre hvad han har lyst til?

Det er altså lidt nemt bare at skyde skylden på Raiola synes jeg. Alternativt har Pep bare fabrikeret historien, men han virker ikke som typen der bevæger sig i de baner.
Skrevet af Fribytter
Det virker lidt mærkeligt at kritisere Pep for ikke at have vundet flere CL-trofæer, når en legende som Ferguson kun formåede at vinde to, og når det højeste antal CL-trofæer, en træner nogensinde har vundet, er tre.

Før Man. City har Guardiola vist altid nået semifinalerne som minimum.

Jeg tror i øvrigt sagtens, at Pep kan have fabrikeret historien.
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af Slettet(591633201312)
Jeg forholder mig blot til at han overtog et treble-winning Bayern hold hvor han fik et kæmpe budget, hvorefter han missede 3 CL-finaler i træk - herefter tog han til City hvor han også fik et kæmpe budget og røg ud til Monaco og nu potentielt Liverpool. Uanset hvor meget han har toppræsteret i Bundesligaen og PL synes jeg det er en meget fair kritik af hans CL præstationer....nu er det 5 år i træk (så ligesom når nogen fremhæver Mourinho´s præstationer med Inter, Porto og Chelsea som yesterdays news kan man vel sige det samme om Pep´s Barcelona præstationer)
Skrevet af Fribytter
Så du forholder dig reelt set ikke til, hvordan andre trænere har klaret det, du kritiserer Pep for ikke at have klaret.

Hvilken klub har formået at vinde trebler med relativt korte mellemrum? Hvor ofte har Bayern München stået i en CL-finale?
"The problem with my life is that I've said too much shit in the past and no-one forgets it"
Skrevet af Pete2
Man må bare sige at Guardiola er fantastisk til at flytte focus. Han er på røven/max presset efter 0-3 mod Liverpool og nu taler stort set alle folk om Pogba deal. Smart fyr
Skrevet af Toggle
Han har slået Mourinho på sin egen hjemmebane.
Arrh. Lad os gå så langt som til at sige at han har scoret et mål men kampen ikke er slut. Mourinho har haft en nattesøvn til at finde et modsvar og vinde kampen. Lidt ligesom kontroversen med content.time.com der troede alle også at conte havde vundet kampen men den kamp ved vi alle jo godt hvordan endte
LUHG
Skrevet af trannel
"Jeg forholder mig blot til at han overtog et treble-winning Bayern hold hvor han fik et kæmpe budget, hvorefter han missede 3 CL-finaler i træk"

Men han nåede trods alt semifinalen. At nå semifinalen 3 år i træk har jeg svært ved at se kan kritiseres og noget der kan hives frem, som taler mod ens managerevner. Han kan vel sagtens få kritik for hans to sæsoner i Europa med City, hvis de ryger ud til LFC vel og mærke. Ellers tror jeg altså langt de fleste klubber køber 3 semifinaler i streg i CL. Det begynder at blive et nærmest uopnåeligt ideal at være god, hvis man skal vinde CL i tide og utide for at kvalificeres til dette.

@Boldhenter "Rio Ferdinand er kun kommet på holdet på grund af mesterskabet! Kan i flæng nævne Lescott, Jagielka, Ashley Williams, Sebastien Bassong, måske sågar en Mertesacker eller Winston Reid?"
Skrevet af Don_Millionaire
Uanset om historien om Pogba er sand eller ej, så er det alligevel bemærkelsesværdigt at Pep udtaler sig sådan. Som en anden bruger nævnte, så virker det som om at han føler sig presset siden han føler det er nødvendigt. Måske hans diktator chef har holdt ham en pistol for panden og beordret en CL sejr senest næste år? ;-)

Mht. kampen i dag, så kan jeg egentlig ikke se nogle argumenter for hvorfor vi ikke skal angribe City. Om vi ender 2 eller 4, er for mig at se komplet ligegyldigt, da placeringerne giver det samme udfald. Derfor vil en uafgjort hentet med defensiv indstilling have en meget lav værdi. Det vil i højere grad kunne give optimisme hos fans og spillere, hvis Mourinho lagde en taktik, der gik ud på at gå efter sejren med et højt pres. Jeg siger ikke at vi skal forsøge en Liverpool kopi, for det er selvfølgelig umuligt at indøve på en uge, men alt andet end at parkere bussen vil betyde at der rent faktisk tænkes i at score mål og vinde.

Hvis det rent faktisk er muligt at presse City, så vil jeg langt hellere opsøge muligheden for det i denne sæson, hvor vi har denne ubetydelige kamp (resultatmæssigt), end at det skal være næste sæson hvor vi forhåbentligt har noget på spil når vi møder dem. Det ville have langt større værdi, at vide hvordan vi måske kan slå dem, end det ville være at vide hvordan vi kan stoppe dem, så de ikke kører os over. Jeg har intet imod at se et stort nederlag i dag, såfremt det har været på baggrund af at vi i det mindste har forsøgt.

Derfor håber jeg vi ser et hold der går efter sejren på andre måder end at stille sig defensivt i 90 minutter. Mourinho ser det nok anderledes, men det er hvert fald mit take på det.

Skrevet af Slettet(262004201905)
Mon ikke også Mourinho hellere vil have en 4. plads, end en 2. plads. Så kan han sige at der var fremgang ift. slutplacering i ligaen, og stadig fastslå, at der er fremgang ved en 3. plads i næste sæson.
Skrevet af Slettet(591633201312)
@Fribytter/Trannel
Nej jeg siger ikke det er succeskriterie at vinde CL hele tiden overhovedet, kun at Pep har fået en fair kritik i medierne efter Liverpool kampen hvor der fokuseres på hans CL præstationer de sidste 5 år. Efter Bayern´s vanvittige 2012/13 sæson hvor de bla. slog Barcelona 7-0 samlet kom Pep til, og årene efter var det altså ham selv der blev elimineret sikkert af Real og Barcelona som Bayern træner. Herefter City træner hvor der lukkes 3 mål ind hjemme mod Monaco, og ugen efter gøres præcis det samme i returkampen - og i år 2-3 måneder efter han burde have lært Liverpool lektion lukkes der 3 hurtige mål ind igen. Når gode hold tør/kan presse ham højt mangler han et modsvar eller plan B (husker også en kamp sidste år hvor Leicester vist førte 4-0 ved pausen). Men derfor er han da stadig en fantastisk træner, som jeg selv ville vælge til os hvis jeg havde frit valg på alle hylder.
Skrevet af Slettet(100838201910)
Pogba har vel efterhånden haft sit hår farvet i snart alle regnbuens farver, men at det tilfældigvis er blåt til et derby mod Manchester City er pludselig en historie. Jesus Christ. Det er en frisure, for pokker. Den er lige grim om den så er rød eller blå, men lad da være med at fortolke på det.
Skrevet af Slettet(100838201910)
4-3-3 i dag.

De Gea;
Valencia, Bailly, Smalling, Young;
Herrera, Matic, Pogba;
Lingard, Lukaku, Alexis

Det rigtige hold efter min mening. Kompakt midtbane og de 3 mest formstærke oppe foran.
Skrevet af Don_Millionaire
Han farvede det blåt op til Frankrigs landskampe, så det kunne vidst ikke være mere ligegyldigt at køre en historie på baggrund af det.

Interessant med Herrera i start 11. Længe siden han har spillet, så noget af en kamp at blive kastet ind i.
Skrevet af Slettet(100838201910)
Han har dog trænet med siden landsholdspausen, men derfor kan der jo stadig være noget rust, der skal bankes af. Man kunne godt forestille sig, at han skal sidde i haserne på David Silva, som er klart farligste mand, nu hvor De Bruyne sidder på bænken.

Jeg er bange for, at Pogba og Alexis kommer til at jokke hinanden over fødderne, hvis de begge skal spille til venstre, hvilket opstillingen jo umiddelbart indikerer. Men nu må vi se. Man skal heller ikke tage sorgerne på forskud.
Skrevet af Slettet(100838201910)
Jeg hader de der "hånd på bold i feltet"-situationer, og selvom jeg ikke kan se, hvad Young skal gøre i situationen, så var vi vel ikke helt uheldige. Der er dømt tyndere straffespark i hvert fald.
Skrevet af Mourinhos_Red_Army
Youngs mangler, og behovet for en klasse VB bliver udstillet i denne type kampe.
Skrevet af Mourinhos_Red_Army
Vi skal presse højere og mere aggressivt.
Skrevet af Slettet(100838201910)
Det var en hurtig udmelding. Han er da tæt på at være den eneste back i ligaen, der har haft styr på Salah.

Jeg synes han er alt for svingende i sine præstationer, men det er ikke fordi han falder igennem hver gang vi møder et top-6 hold.
annonce
0