Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Slettet(100838201910)
Ja, Sanchez må selvfølgelig forventes at bidrage med mål-bidrag i højere grad i næste sæson, det er klart.

Uanset hvad, så synes jeg dog vi har brug for en ekstra mand, hvis vi sælger fra forreste kæde. Lige nu har vi 6 mand i Martial, Rashford, Alexis, Lukaku, Lingard og Mata, og det er i min optik det mindste antal, vi har brug for. Jeg tror ikke en spiller som Chong eller Gomes endnu er klar til at træde ind som nr. 6, hvilket ellers kunne være ideelt med tanke på, at vedkommende nok ikke får frygteligt mange kampe set over sæsonen.

---
Calciomercato i Italien skriver, at vi har budt €91 mio. + bonusser for Milinkovic-Savic. Så er vi da ligesom også i gang.
Skrevet af Slettet(100838201910)
Nå, vi har kamp i morgen. Jeg er sgu meget i tvivl om, hvad vi kommer til at se. Pilen har peget nedad de sidste par uger, hvad den i øvrigt også har for Chelseas vedkommende.

I de seneste to ligasejre over Chelsea har vi spillet nærmest en mand-vs-mand formation. Det er lidt svært at sætte tal på, men det lignede nærmest en skæv 4-4-2 diamant sidste gang. Jeg synes egentlig det meste af formationen giver sig selv, men i midterforsvaret er der flere måder at blande kortene på. Går vi efter luftstyrke overfor Giroud og Morata med Jones og Smalling, der spillede så glimrende mod Spurs, eller spiller vi med Lindelöf eller Bailly, der er bedre til de små hurtige folk som Hazard og Willian og i højere grad ville kunne spille henover Chelseas første pres. Og så er der Rojo, der kan lidt af det hele uden at være den bedste til noget af det. For at være helt ærlig, så kan jeg se alle 5 mand starte, men jeg tror alligevel det bliver Jones og Smalling sammen, hvilket godt kan vise sig at være problematisk.

Martial er klar igen, men Lukaku skulle være på vippen. Kan dog ikke forestille mig andet end at han spiller, selvom der selvfølgelig er et VM forude.

Dermed gætter jeg på følgende opstilling:

De Gea;
Valencia, Smalling, Jones, Young;
Matic;
Herrera, Pogba;
Lingard;
Lukaku, Alexis;

Rashford, Martial og Fellaini som jokere fra bænken.
Skrevet af Slettet(262004201905)
Han er reelt købt for ingenting, da han er byttet med Mikhy

Njaehhh, altså bortset fra, at Mkhi kostede £38m, og at Alexis skulle have £10m i sign-on fee og hans agent skulle have £15m for handlen, og han får over £20m pr. sæson.
Så i alt kommer vi jo altså til at betale over £150m for Sanchez, selvom vi byttede lige over med Mkhi i forhold til udvekslingen med Arsenal.

men Sanchez skal og bør levere 20 assist/mål over en sæson

Der er jeg enig - til den pris/løn, og når Mou vender to at de største talenter ryggen, til fordel for ham, skal han jo levere dominerende indsatser i næsten hver kamp.

Det er en opgradering af Uniteds offensiv på papiret, hvis vi starter næste sæson og den eneste ændring er Sanchez for Martial.

På papiret - men det har vi jo endnu ikke set på banen i denne sæson. Jeg forstår stadig ikke hvorfor Sanchez partout skal spille i den side, hvor vi var dækket ind, og har nogle af de største talenter i Europa.
Sanchez har spillet falst 9´er, højre kant og hængende angriber. Jeg forstår ikke hvorfor han nu skal spille venstre kant, når han tidligere har været lige så god eller bedre på andre pladser.

Bedste gæt fra min side, er at det var en Woodward marquee signing, og Mourinho har fået ordrer på at bruge ham, og at han i trods vælger at spille ham dér hvor vores største talenter normalt huserer.
Skrevet af Toggle
Var begrundelsen for at bruge smalling og jones i midten ikke at de skulle bevise sig ift landsholdet. Smalling er sorteret fra og jeg tror egentlig at bailly står foran i køen til en startplads hvis jeg skal være ærlig.
LUHG
Skrevet af Slettet(262004201905)
Jeg har ikke set de sidste 3 kampe, og misser med stor sandsynlighed også kampen i morgen.
Jeg synes faktisk ikke jeg er hået glip af noget. Jeg ærgrede mig over st have misset EL finalen sidste år, men synes ikke jeg er/går glip af noget i denne sæson.

Jeg forventer ikke et brag af rn kamp eller et festfyrværkeri af chancer i morgen. Så jeg føler ikke, som tidligere, at jeg misser noget ved at misse den kamp.
Jeg kommer selvfølgelig til at følge med via Forza.

Det kan kun blive bedre i næste sæson
Skrevet af fedefynboen
Crazy

"Det kan kun blive bedre i næste sæson"
Næppe overraskende at jeg er helt enig i den statement. Trods andenplads og evt. FA Cuptriumf.

Der er nu gået en rum tid siden sidste alvorlige prøvelse for United.
Alle bør have FA Cupfinalen helt fremme i bevidstheden.
Spillerne selvfølgelig. En titel er altid endnu et hak på CV´et. Pladsen i næste sæsons hierarki er også i spil og måske i endnu højere grad udsigten til det kommende VM.
Her kan plads i startformationen vindes, men den kan også tabes.

For Mourinho gælder to ting. Sejr er vel nærmest et must for ham, skal han retfærdiggøre sæsonens spillestil og sine valg, både hvad angår indkøb og holdsammensætning.
Men måden en sejr evt. kommer i hus på, vil på ingen måde være ligegyldig.
I en pokalfinale er der intet at forsvare, der er kun den mulige sejr foran snuden på ham og på alle vi der følger United.

Hvordan han griber det an, vil efter min mening signalere om han har rykket sig overhovedet. Derudover vil aftenens kamp være en klar indikator om flere andre ting.
Næste sæsons spillestil og hvilke spillere der evt. kan komme på tale til næste sæsons trup især.

Det er eksamenstid for Mourinho og vel også for Woodward og det vel i endnu højere grad end for spillerne.

Lad os nu for pokker se et United hold gå all in for at vinde på offensiv og dermed give sommeren og fremtiden lys.

Vi trænger sgu!
Skrevet af Don_Millionaire
Var begrundelsen for at bruge smalling og jones i midten ikke at de skulle bevise sig ift landsholdet. Smalling er sorteret fra og jeg tror egentlig at bailly står foran i køen til en startplads hvis jeg skal være ærlig.


Det håber og tror jeg også. Hvis det virkelig var Mourinhos intention at hjælpe de spillere der var VM-aktuelle (iøvrigt en bisar udtalelse), så må han nu vælge ud fra hvilke spillere der er de bedste nu hvor trupperne er udtaget. Der kan jeg ikke se anden udvej end at Bailly må være vores klare førstevalg og så er det lidt ´up in the air´ hvem der er nummer 2. Jeg ser gerne at det bliver Jones.
Skrevet af Morten5500
Calciomercato i Italien skriver, at vi har budt €91 mio. + bonusser for Milinkovic-Savic. Så er vi da ligesom også i gang.


LaPioche - Du virker til at have ok styr på vores transfertargets. Jeg ved du ville have foretrækket Jorginho fremfor Savic, men kan du uddybe dette? Jorginho er lidt mere Carrick-agtig med bolde der går igennem kæderne, men hans defensive position er jo ligesom blevet fyldt af Matic (som har en helt anden spillestil end Carrick). Af hvad jeg kan se er Savic (14 mål og 9 assists i 17/18) en meget mere offensiv midtbanespiller end Jorginho. Jeg kunne da forestille mig at han er tænkt at skulle erstatte Herrera, så på den måde giver det vel ok mening (selvom Herrera har haft en mere defensiv rolle de senere sæsoner). Jeg kunne forestille mig en 3-mands-midtbane a la:

Pogba - Matic - Savic

Med Matic i den tilbagetrukne rolle, og Pogba & Savic som 8´ere. Hvis dette ender med at være tilfældet er det jo også et tegn på at Mou er klar på at spille lidt mere offensivt, så vi nu forhåbentligt kan angribe i både venstre og højre side, med hhv. Pogba i venstre og Savic i højre.

Det virker for mig som om dagene med Carrick-bolde igennem kæderne er slut. Carricks position er istedet fyldt af Matic som når der skal forsvares står for at "intercepte" samt hjælpe midterforsvaret - og når der skal angribes skal han bare give den videre til Pogba eller Savic som så må føre bolden frem igennem småspil i siderne.

Hvad tænker I?
Skrevet af Slettet(100838201910)
Når jeg siger, at jeg ville foretrækker Jorginho-typen frem for Savic-typen, så er det fordi jeg er bange for, at der bliver for mange "modtagere" og for få "afsendere". Hvis vi leger med tanken om, at de forreste 6 i idealopstillingen næste år hedder Matic, Pogba, Savic, Lingard, Alexis, Lukaku, så er det 5/6 spillere, der meget gerne vil søge frem, centralt i banen og modtage bolden. Det er jeg for det første bange for vil blive for kompakt, men jeg er også bekymret for, hvem der skal stå for at afsende de afleveringer, der skal ramme Lukaku og Savic i luften eller Lingard i lommerne. Det kan selvfølgelig delvis afhjælpes med centrale forsvarsspillere, der er dygtige med bolden, men jeg ville egentlig også foretrække at have en dygtig playmaker på midtbanen fordi jeg synes ikke Matic er SÅ dygtig til det.
Skrevet af fedefynboen
Morten 5500

Der er vel almindelig enighed om at spredning af spillet til fløjene tilbage på banen, ikke er særligt farligt for et forsvar. Faktisk gør det forsvaret lettere, mere overskueligt, fordi vinklerne bliver færre. Og dermed også de "huller" man skal dække.

Helt anderledes er det, hvis bolden føres frem centralt og først henad den sidste tredjedel fordeles ud på flankerne.
Her er antallet af vinkler igen større, fordi forsvaret her også skal tage højde for bolde spillet tilbage eller på tværs.

Forudsat men ønsker at spille offensivt, er det altså tvingende nødvendigt at have spillere tilbage på banen, der evner det direkte spil frem gennem kæderne. Helst selvfølgelig til modtager(e), der har overblik til at sprede spillet ud derfra.

Af den grund er det utopi at tro at tiden med spil frem i mellem kæderne er passé.
Tværtom er det både nutiden og fremtiden, for kun sådan kan et velorganiseret forsvar bringes i vildrede, hvorefter chancer kan opstå.

Som LaPioche er jeg også af den mening, at flere med de evner, i centerforsvaret og centralt, betragteligt øger muligheden for at skabe chancer.
Vi har netop været igennem en sæson, hvor United i rigtigt mange kampe har haft svært ved at skabe chancer. Bolden har ofte været spillet på tværs i en uendelighed, indtil muligheden for fremstød på fløjene har været der. Det har holdet været god til, men indlæggene fra fløjene har som regel været af så dårlig kvalitet, at det har skabt alt for få chancer.

Den dybere årsag er selvfølgelig at holdet har været tvunget til at spille sådan, fordi de spillere, der har evnet den penetrerende aflevering bagfra, har været sidelined eller på anden måde haft andre opgaver.
De spillere er Pogba, Carrick, Blind, Lindelöf og i lidt mindre grad Young. I starten af Mourinhos regime, var også Schweinsteiger relevant i den sammenhæng.
Pogba har tilsyneladende hele tiden syntes han skulle springe mellemregningerne over og levere guldafleveringen hver gang. Hvad ikke er lykkedes ham, formentlig især fordi han har gjort det konsekvent og modstanderne forlængst har "læst" det.
Young har været back og senest også anfører. Tillige har han nok også for meget tænkt på at fastholde sin plads og dermed være i spil til yderligere et par sæsoner og Lindelôf har aldrig været fast mand. Af disse årsager har begge de to ikke fundet det risikoen værd at spille alt for mange risikable afleveringer.
Carrick er desværre "over the hill" og derfor ikke været et tema som fast mand.
Hvad angår Blind og Schweini, så har deres fart og defensive evner forhindret dem i at finde nåde for Mourinhos øjne.
Fordi han som altid primært har fokuseret på sikkerhed nede bagi.

Tror jeg at Mourinho ikke ønsker en defensivt orienteret spiller, der evner den rigtige aflevering. Nej, det nægter jeg at tro på. Men som sagt, den side af sagen skal være på plads, for at Mourinho tør binde an med dem.

Tilbage står at den penetrerende aflevering inde centralt fortsat er og vil være muligheden for at skabe chancer.
Skrevet af Slettet(100838201910)
Kan se FA Cup finalen vises på Viasat i dag. Plejede det ikke at være Discovery, der havde rettighederne? Nu bliver det med garanti et Mølby-show, hvor han ender med at tale begge hold ned i et par timer. Suk
Skrevet af han_solo
@LaPioche

Jeg mener det plejer at være league cuppen. Desværre!
UTD
Skrevet af fedefynboen
I tidligere sæsoner har Discovery haft rettighederne til både FA- og ligacuppen.
Indeværende har Fa været delt imellem dem.

Så, ja. Det medfører desværre nok vi skal trækkes med Mølby
Som jeg finder nærmest utålelig, ikke fordi han er Liverpoolmand.
Fred være med det. Nej snarere fordi han leverer selvfølgelighed på selvfølgelighed og synes at betragte sig selv som guds gave til kommentatorerne.
Man krummer tæer tit med ham.

Når han og Christian Frederiksen kører deres macho-jeg-ved-mest (som Mølby altid mener han gør, fordi han har spillet på højere niveau end Christian), er det for alvor jeg får myrekryb.
Det er uudholdeligt og aldeles barnligt

Nej så hellere Pihl og Bruun. Man skriger ikke af grin, men der er meget mere substans i deres arbejde.
Skrevet af Slettet(100838201910)
Lukaku er desværre ikke blevet klar til startopstillingen, hvilket er et stort slag med tanke på hvor ringe Rashford har været på det sidste. Der er brug for, at han løfter niveauet betragteligt til denne kamp.

Det er eneste ændring ift. min startopstilling i går.

4-3-3:

De Gea;
Valencia, Smalling, Jones, Young;
Herrera, Matic, Pogba;
Lingard, Rashford, Alexis

Bailly, Mata, Martial, Lukaku med på bænken.
Skrevet af Slettet(100838201910)
Chelsea stiller til gengæld op med kun Hazard og Giroud som angribere. Så har man ellers også garderet sig defensivt da.
Skrevet af Morten5500
LaPioche & FedeFynboen

Jeg kan godt se hvad I mener. Der er for få "afsendere", og det kommer Savic ikke til at hjælpe på. Som I siger ligger problemet så ved Matic og midterforsvarene, og pt. er der ingen af dem (pånær Lindelof engang imellem) som er særlig gode til det.

Der er vel almindelig enighed om at spredning af spillet til fløjene tilbage på banen, ikke er særligt farligt for et forsvar. Faktisk gør det forsvaret lettere, mere overskueligt, fordi vinklerne bliver færre. Og dermed også de "huller" man skal dække.

Helt anderledes er det, hvis bolden føres frem centralt og først henad den sidste tredjedel fordeles ud på flankerne.
Her er antallet af vinkler igen større, fordi forsvaret her også skal tage højde for bolde spillet tilbage eller på tværs.

Forudsat men ønsker at spille offensivt, er det altså tvingende nødvendigt at have spillere tilbage på banen, der evner det direkte spil frem gennem kæderne. Helst selvfølgelig til modtager(e), der har overblik til at sprede spillet ud derfra.

Af den grund er det utopi at tro at tiden med spil frem i mellem kæderne er passé.
Tværtom er det både nutiden og fremtiden, for kun sådan kan et velorganiseret forsvar bringes i vildrede, hvorefter chancer kan opstå.


FedeFynboen - Jeg siger ikke at det er passé. Jeg tror bare det simple svar er at Mou ikke er interesseret i en "kæde-bryder" i 6´er-positionen. Han har istedet valgt Matic og han kommer (desværre) til at blive på pladsen de næste par år som det ser ud lige nu.

Du må huske FedeFynboen, at der er mere end én måde at spille offensiv fodbold på. Jeg synes det er for snæversynet at sige andet. United havde eksempelvis en del 4-0 sejre i starten af sæsonen, hvor målene istedet kom på standard situationer, høje bolde og kontraer med hurtige løb ude i kanterne.
Skrevet af fedefynboen
Jeg synes Kjærs og Tøftings diskussion meget fint afspejler de uenigheder vi også har her i tråden.

Fra Kjærs altid snusfornugtige tilgang, over den "lad-os-nu-vente-og-se-det-er-trods-alt-bedre-nu-agtige, til Tøffes ukomplicerede frem over isen.

For mig er Kjærs version alt for restriktiv, alt for "programmeret".
Manden var målmand og har derfor næppe nogensinde været fremme hvor det sker. Ergo giver hans defensive, strukturerede tilgang mening fra hans perspektiv.

Tøffe siger det rigtigt godt. Det er ikke til sådan lige at udpege Mourinhos foretrukne elver. Med andre ord, der er ikke nogen rigtig plan, andet end at forsvare sig og siden håbe de forreste leverer noget brugbart.
Blegt og mirakler, hedder den slags i billard.
Jeg er klar tilhænger af forsøget på ægte rødt (læs traditionel Unitedbold)
Skrevet af Battlegoat
ja tøffe er faktisk ganske fornuftig at høre på.

Lukaku er et stort tab i dag, men jeg føler vi er ovenpå stadig. jeg er optimistisk.
Skrevet af fedefynboen
"Du må huske FedeFynboen, at der er mere end én måde at spille offensiv fodbold på. Jeg synes det er for snæversynet at sige andet. United havde eksempelvis en del 4-0 sejre i starten af sæsonen, hvor målene istedet kom på standard situationer, høje bolde og kontraer med hurtige løb ude i kanterne"

Det kan du, beviseligt, have en pointe i Morten5500.
Jeg vil dog hævde at de mange mål du refererer til i vid udstrækning kom mod ikke så prangende modstandere, mod slutningen af kampene primært og dertil i starten af sæsonen.
Det kunne derfor vel være fordi opponenten ikke havde det defensive i fokus i særlig grad og i stedet søgte udligning/reducering.
Her i foråret har de mindre hold haft kniven på struben, hvad har givet mindre plads til "vores" spil og de bedste hold truer altid fremad, samtidigt med at de kan forsvare sig.

United lykkedes ikke med at profitere rigtigt af den fine start, givet fordi spillet konsekvent har været konservativt og tilbageholdende og derfor har 4-0´erne ikke hængt på træerne efter min mening siden september.

Havde man dengang satset mere på at ride den positive bølge, end på den konservative tilgang, er der ingen garanti for at det havde givet flere point.
Jeg hælder dog til det og under alle omstændigheder havde jeg givet følt mig bedre underholdt.
Skrevet af Don_Millionaire
Det er længe siden jeg har set så lidt frem til en finale som denne her, men når man så ser billederne af Wembley, og hvor flot og stemningsfyldt det ser ud, så kan jeg da alligevel mærke at det begynder at krible i kroppen.

God kamp derude og lad os nu få guds skyld få en bare nogenlunde kommentering fra de to tumper! ;-)
annonce
0