Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af FrancescoTotti
@Muggedreng

Jeg synes altså det er dig der er unuanceret her. Jeg har set mange kampe hvor Pogba lavede fejl. Jeg har set ham tabe bolden omkring eget felt mange gange, hvilket overhovedet ikke er noget, en spiller af den kaliber du taler ham op til at være, ville gøre. Han er, som sagt så mange gange før, alt for svingende i sit niveau.
Skrevet af fedefynboen
Pindhund

"Før Fernandes fik han en ledende rolle, som han som type ikke kan bære. Han kan levere store aktioner, men han er ikke en ledertype. I Juventus var han box-til-box-spiller med fx Pirlo, Buffon og Chiellini sim klare ledere. Han skulle hverken lede holdet med bolden eller mentalt."

100% præcist og korrekt - spot-on på nudansk

Og ansvaret for dette må hvile på Mou oprindeligt
Måske tilmed med ordene: du er bedst lønnet, du skal tage ansvar og så skal Zlatan have nogle bolde at arbejde med
Allerede et misbrug af hans talent og en fejlvurdering af Pogba som leder af spillet dér
Vi havde Blind på det tidspunkt, som om nogen kan spille de der bolde frem i banen
Men Mous vurdering var at hollænderens defensive mangler var mere betydningsfulde, end hans offensive accenter.
Sådan var det vist nogenlunde også her i tråden og begge dele er i min optik stik modsat af hvad United bør gøre. Det er historie.
Kun Pogba selv kan nu gøre noget ved den misforståelse!
Vel assisteret af godt managerarbejde naturligvis

Han er IKKE bedst når han er spilstyrer, men når han uimodståeligt baner sig vej gennem de andres midtbane og skaber noget
Som 8´er naturligvis, det er hans game og her vil han naturligt heller ikke være den der sætter spillet op.
Men hvor han i den grad kan gøre sig spilbar, for den der gør længere bagude og fortsætte med et af dersens de uimodståelige løb.
Han vil ofte være i bevægelse ved boldmodtagelse, hvad gør ham meget svær at neutralisere

Med andre ord. Pogba skal styres, ikke styre. For han er en fandens god spiller forudsat han får lov til at være det. Så væk med ansvar, andet end det som påhviler enhver, der tager trøjen over hovedet

Så skal fans nok tilgive hans tåbeligheder
Inklusive mig selv
Skrevet af Pindhunden
Fedefynboen: jeg er meget enig i, at Pogba er ret suveræn, hvis man kan ramme ham, mens han er i bevægelse fremad. Af en central midt er han ganske hurtig og atletisk, og han er kropsstærk.
Han burde også kunne score mange mål som en, der ankommer sent i feltet på indlæg. Jeg vil gerne se ham i en Yaya Toure-funktion fra hans tid i City, hvor han drev bolden frem, løb mere fremad end sidelæns og var involveret i rigtigt meget offensivt output.

Til gengæld har vi alle set, hvor skidt Pogba kan spille, når han modtager bolden stående for langt tilbage på banen. Måske pga. størrelse han han ikke så hurtige fødder og har svært ved at acceptere blot at spille bolden hurtigt videre til siden.
Skrevet af fedefynboen
Jeps

Læg dertil at han har et godt blik for spillet, selv i bevægelse og kan spille andre fri. Han er jo ikke egoistisk i den situation. Han kan sagtens acceptere at levere en god aflevering og behøver ikke selv at score, for at ha´ succes.
Et par aktioner med Rashford eller Martial, som munder ud i chancer kunne være den "nye" Pogbas kendetegn

For nogen tid siden, diskuterede vi (nogen af os), hvor skidt Lukaku så ud når han, plantet få fødderne, skulle gøre noget ved indlæg
Det kom der sjældent noget fornuftigt ud af, men ikke desto mindre blev han brugt som targetman

Knald i låget, for fuldstændigt som Pogba er han et fysisk monster, som skal være i bevægelse for at kunne foretage sig fornuftigt umiddelbart efter boldmodtagelse
Det er nu også historie og igenigen må man konstatere hvor skidt managerarbejde Mou gjorde Og så i "vores" klub. Vorherre til hest.

Nu har Tottenham så "geniet" og det ser jeg som en fordel OGS kan udnytte i næste uge.
Og som han vil glæde sig til at sætte på plads
Skrevet af FrancescoTotti
@fedefynboen

Mourinho er kendt for at stille sig tilbage og spille på kontra, de sidste 3-4 sæsoner har United haft svært ved at spille mod hold der netop stiller sig tilbage og scorer på den ene chance de har. Jeg tror ikke man skal glæde sig over at spille mod en mand der spiller på den måde vi har allersværest ved at spille mod, samtidig med at han kender stort set hele truppen.

Men hold kæft hvor jeg glæder mig til at se Marcus Rashford hamrer den ind fra venstre, glory glory.
Skrevet af fedefynboen
FrancescoTotti

Du har bestemt ret - i begge dele

Men jeg hælder til at vi nu, med en anderledes fremadrettet og kvalitetsmæssigt stærkere midtbane, stå væsentligt bedre i forhold til at åbne de hold
Håber faktisk at det præcis er hvad Mou gør og vi derved for syn for sagen i forhold til hvor vi selv står

Lidt medvind på cykelstien i den kamp, kan udgøre forskellen på vores sæson
Mener der skal tages chancer, hvad bestemt kan være farligt mod et Mouhold
Spørgsmålet er om OGS har modet til det
Han kan vælge at spille med den gamle trekant i den kamp, hvad sikkert betyder Matic/McT, Fred og Bruno
Men han kan også satse butikken og overrumple Mou, selv om denne starter ultra forsigtigt
Og så betyder det både Fernandes og Pogba plus formentlig Matic
Jeg håber og tror det egentligt også

Vi har de seneste kampe redet på lidt af en bølge og det må gerne fortsætte
Mod skal der til
Skrevet af Inuk.
Pogba skal styres, ikke styre.

Jeg er uenig. Tværimod, Pogba skal slippes løs. En mand med hans talent skal slet ikke styres, han skal bare slippes løs. Han skal være fri til tage de løb han har lyst til, spille de bolde han har lyst til. En glad Pogba er jo ustyrlig.
Den der er godt tilfreds, er en rig mand - Lao Tzu
Skrevet af fedefynboen
Inuk

Mener det er lidt et spil om ord synes jeg, for jeg er meget enig
Han skal ikke styres på den måde - som i begrænses, men lade instinktet råde

Hvad jeg mente var at han IKKE skal være bagude og sætte spillet op
I stedet skal han videreudvikle det længere fremme, med et stort øje for hvad Bruno gør og hvad midtbanens behov er. Det må Bruno så passe ind i og vice versa

Der går det så ikke at ærgre sig og slå op i banen
Når de andre har klatten må han indgå i genpres og erobringsspil. præcis som alle andre
Ellers dur det ikke - ikke i en 4-3-3

Den rolle jeg har i sigte for ham, er meget lig Scholes´s, selv om Pogba er en anderledes spiller
Fantasi med bold, disciplin uden
Pogba har en rollemodel at kigge på
Skrevet af Toggle
Hvem er mest offensiv af bruno og pogba? Hvis begge skal agere fripas så kræver det en roy keane, vieira etc. der kan agere sweeper på midtbanen. Den eneste jeg kan se med fysik til den rolle er mctominay - og ellers skal man lede andre steder end i united. Hvad tænker i?
LUHG
Skrevet af fedefynboen
Ingen af dem Toggle
Eller begge, afhængigt af hvem først træffer en beslutning

Man kan sige at den af de to, som får bolden først, bestemmer den videre færd og den anden må så understøtte det valg

Jeg ser også McT som afrydder bag dem, men tænker at Matic nok foretrækkes i starten
Pga. erfaringen
Skrevet af Pindhunden
Vi spillede åbenbart en dobbelt træningskamp mod WBA i går, 2x60 min. Lidt foruroligende tabte vi 2-1 I den første og vandt 3-1 I den næste.
Det er svært at finde helt præcise oplysninger om kampene, men som jeg kan se det, spillede vi med de offensive startere i den tabte kamp og de defensive startere i den vundne kamp.
Det betyder, at Fernandes og Pogba spillede sammen med Rashford og Martial i den tabte kamp.
Da beskrivelserne af kampene er meget sparsomme, er det svært at blive klogere på, hvordan vi kunne tabe en kamp mod WBA, men her var den bedste beskrivelse, jeg lige kunne finde:

https://www.birminghammail.co.uk/sport/football/football-news/heres-what-happened-west-broms-18413272
Skrevet af Toggle
Netop derfor det er vigtigt med en god defensiv før man kan bygge videre på offensiven. Fundamentet er vigtigst. Og ligeså vigtigt at vi har defensive spillere der kan spille de offensive bedre
LUHG
Skrevet af Pindhunden
Toggle:
Da jeg spillede fodbold, vandt forsvarerne altid over angriberne, når man spillede kamp til træning :)

Nu ved jeg ikke, hvordan WBA stillede op, men de må jo også have delt førsteholdsspillerne ud på de to hold. Hvis de spillede med et rent starterhold i den kamp, de vandt, så kan det selvfølgelig forklare lidt.
Skrevet af fedefynboen
Meget enig Toggle

Det er vel som vi kender det
I træningskampe vinder defensiv struktur altid, eller næsten altid
Offensivspillerne bliver overdrevent ambitiøse og giver pokker i at arbejde baglæns
Lidt fortegnet naturligvis, men det er som jeg husker det

Det gør mig ikke nervøs, tællende kampe er en anden størrelse
Nu kender vi heller ikke oplægget fra OGS og det gør så også at det hele bliver lidt uigennemsigtigt
Skrevet af fedefynboen
Sorry Pindhund

Du var først på aftrækkeren med en nogenlunde enslydende konklusion
Skrevet af FrancescoTotti
En kvalitetsmæssigt stærkere midtbane hvor kun Bruno Fernandes er kommet til.
Jeg tror og håber ikke at Solskjaer undervurderer Mourinho og i særdeleshed Kane. Det bliver en svær kamp hvor jeg er overbevist alle vil komme ud for at vinde. Tottenham har intet at tabe, United har alt at vinde.
Det ville i min optik være fjollet, i min optik, ikke at stille med Matic, Fernandes og Fred som alle så yderst forstærke ud før pausen.
Det bliver forhåbentlig et brag af en kamp.
Skrevet af Don_Millionaire
Træningskampe skal bruges til at prøve ting af og skabe relationer. Resultatet er fuldstændig underordnet.

Skrevet af Mc86
De sparsomme highlights der findes på MUTV, viser trods alt, at vi skabte en del chancer med det offensivt stærke hold. Specielt Rashford med stærke aktioner.
Specielt en detalje der satte forsvareren fuldstændig af.
Skrevet af Slettet(100838201910)
Mr. Training Camp Andreas Pereira skulle have været vores bedste mand. Det kan ikke overraske nogen efterhånden, men klog af skade lader jeg mig ikke falde for det og blive optimistisk omkring ham. Han er altid flyvende i optaktskampene, men når det så gælder, er han helt til rotterne og pløkker på kassen hver gang han er indenfor 40 meters afstand af målet.

Skrevet af Vince71
Mr. Training Camp Andreas Pereira skulle have været vores bedste mand. Det kan ikke overraske nogen efterhånden, men klog af skade lader jeg mig ikke falde for det og blive optimistisk omkring ham. Han er altid flyvende i optaktskampene, men når det så gælder, er han helt til rotterne og pløkker på kassen hver gang han er indenfor 40 meters afstand af målet.

Det lyder næsten som en perfekt beskrivelse af Barkley. Som stort set hver sommer er den der tropper op i den bedste form og også blandt dem der imponere mest i træningskampene. Bare for at han så skal falde tilbage til den "gamle" Barkley når sæsonen starter. Ikke at jeg kender Pereira vildt godt. Men hvis der er noget som træningskampe har lært mig gennem årene, så er det at man skal passe på med at være for optimistisk som du også skriver :)
annonce
0