Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Toggle
Nu tager jeg den store ja-hat på og fortæller at når vi har vundet de to kampe vi har i baghånden så er vi nr. 2. Ja-hatten er faktisk så stor at jeg tør stille spørgsmålet: har vi mon allerede nu et mesterskabshold? Under Ole har vi jo faktisk været bedst i slutningen af sæsonerne ;)
LUHG
Skrevet af fedefynboen
Hehe Geddar

Synes jeg sporer en vis frustration i det lille ord fanden
Med god ret, var jeg Gunnersfan, ville det nok være det samme for mig

Du har selvfølgelig nok ret. Sådan må det dog være, når man sjældent gæster Arsenaltråden og aldrig udsætter sig for Murdochs løgnefabrikker.
Men trist er det at se en traditionsklub som jeres nærmest gå i frø.
Må sgu håbe at juleanden er velstegt og skindet sprødt, ellers skal I nok lede længe efter noget at glædes over.
Skrevet af Don_Millionaire
1: første argument


Men det er jo ikke et argument?
Det er en sætning der udstiller din uvidenhed. Istedet kan du måske fortælle mig hvad der specifikt manglede i de kampe jeg refererede til? For netop de kampe indeholdt meget af det du efterspørger, du har sandsynligvis bare ikke set dem.

Xg siger ikke en skid om, hvordan spillet og konceptet har været.


Nej, men sammenholdt med det kampbillede der var i de kampe, fortæller det noget om den overlegenhed vi spillede og hvor let vi kom til chancer. I stedet for at klynge dig til din holdning, og være direkte uenig, så må du jo komme med nogle specifikke argumenter om netop de kampe, ellers har du jo ikke noget at have din holdning i.

Jeg kan også spørge på en anden måde; Mener du slet ikke at vi har forbedret os i tiden under Solskjær, og i forhold til de 3 tidligere managers? For det er sådan du fremlægger din argumentation, og det er sådan det fremstår, når du kommer med en kommentar som den her, kort efter kampen mod Manchester City, som jeg desuden kan læse mig frem til at du heller ikke har set:

Ufatteligt United kan spille så elendigt igennem så mange år. Sørgeligt.

Det bliver bare ikke mere sort/hvidt.


Og nej, jeg har ikke en aggressiv måde at kommunikere på til andre. Jeg indrømmer, at jeg har firkantede og polemiske holdninger, men jeg er ikke aggressiv mod andre, sådan som du er. Som i: slet ikke.


Fair nok at du ikke mener det.
Kan konstatere at mine svar provokerer dig. Så kan du sætte dig ind i hvor provokeret jeg bliver af dine unuancerede og uargumenterede kommentarer.
Skrevet af fedefynboen
"Xg siger ikke en skid om, hvordan spillet og konceptet har været."

Det tror jeg kun de færreste vil hævde.
Hvor jeg finder det her lidt interessant, det er hvorfor dog folk læner sig op ad statistik/gennemsnitsberegninger som disse overhovedet.
Jeg kan selvfølgelig tage fejl, men i udgangspunktet tror jeg hele idéen om xg er udsprunget ikke så meget af nysgerrighed og et ønske om at forstå spillet, men som en genvej til lettere at vinde et væddemål.
Da jeg ikke vædder/spiller, men stadig ønsker at forstå mest mest muligt, er valget om at droppe den vinkel derfor naturlig for mig.
Jeg må spørge. Er det blevet lettere at vinde et væddemål med xg? Og i så fald, hvor meget? Eller vel rettere, hvor lidt?

Grundlæggende synes jeg der er så mange usikkerheder og tilfældige parametre i beregningen, at det giver meget lidt mening.
Fodboldspillere er mennesker, ikke robotter, hvorfor tanken om at beregne en gennemsnitssandsynlighed forekommer absurd.
Selv en spiller som har en xg på 0,9 eller endda højere, kan skovle et indlæg over fra en meters afstand. Hvornår han eventuelt gør det "is anybodys guess".
Mere en noget andet tror jeg, at de som læner sig op ad den slags i forsøget på at forstå, ender op med at forblænde sig selv og det vil unægteligt være kontraproduktivt, hvis det er tilfældet. Der vil i så fald være andre parametre man misser ud på.

Så jeg hælder til at forsøge at begribe spillet ud fra mere traditionelle parametre som egenerfaring, ganske som det altid har været tilfældet.

Beklager hvis nogen med udtalelser som disse, forarges eller ligefrem irriteres.
Det er, vil jeg gerne understrege, ikke hensigten.
For jeg ved at nysgerrighed og ønsket om at forstå, er drivkraften for langt de fleste. Også uden at ha´ statistisk belæg for det.
Skrevet af Mr. Pink
"Xg kan ikke og bør aldrig stå alene.
"

Det er en påstand, hvor belægget imo giver sig selv.

Påstand + belæg = argument.

Jeg har skrevet, at jeg må finde de kan kampe, og så skal jeg vurdere, om United i de fire specifikke kampe var gode/overlegne.

Du læser stadig ikke, hvad jeg skriver, for fire kampe gør ingen sommer, og det ved du også godt.

Nej, jeg mener ikke, at Uniteds spil har været under en positiv udvikling, med en tydelig opadgående kurve rent spillemæssigt.

Under LvG var spillet stort set intetsigende. Masser af boldbesiddelse. Ingen chancer.

Under Mourinho var der i store perioder elendigt og rædsomt spil, hvor konceptet var: forsvar jer selv

Fint du bliver provokeret af "fakta", og du så kan finde fire kampe med høj XG i Uniteds favør, men det klinger altså noget hult.

Jeg mener egentlig, at du virker til at have en god hukommelse, men alligevel har du fortrængt rædslerne fra LvG og Mourinho, hvor alle i verden (undtagen dig) kritiserede spillet
Christian Eriksen siger selv, at han var død i fem minutter, og at det er paradoksalt, at han får blomster, bare fordi han er i live.
Skrevet af Don_Millionaire
Jeg mener egentlig, at du virker til at have en god hukommelse, men alligevel har du fortrængt rædslerne fra LvG og Mourinho, hvor alle i verden (undtagen dig) kritiserede spillet


Hvad i alverden snakker du om?
Når jeg snakker om udviklingen i vores spil, refererer jeg udelukkende til perioden under Solskjær, for det ville da være urimeligt at lægge ham til last, hvad andre managers har gjort før ham. Så jeg kan jo passende spørge igen; Mener du ikke at holdet har udviklet sig i en positiv retning under hans ledelse?

Jeg kan da godt se at det må være svært for dig, at have nuancer med i dine vurderinger af holdet, når du tilsyneladende sammenholder alle årene efter Sir Alex´ afgang.

Fint du bliver provokeret af "fakta", og du så kan finde fire kampe med høj XG i Uniteds favør, men det klinger altså noget hult.


Det er jo netop det der er pointen. Du fremlægger ingen former for fakta.
Du fremlægger din egen subjektive holdning, og når det så bliver udfordret, går du i forsvarsposition, og siger at 4 kampe er ligegyldigt i den sammenhæng.

Jeg bliver skam ikke provokeret af fakta. Jeg bliver provokeret af udsagn fra personer, der ikke har noget belæg for at sige det de gør, men udelukkende råber op, fordi de kan se andre gør det, uden at tænke på om de andre personer har ret.

Din vurdering af Manchester City kampen siger alt. Du så den ikke, men deltog flittigt i den negative tone efter kampen. Pinligt.

Jeg har skrevet, at jeg må finde de kan kampe, og så skal jeg vurdere, om United i de fire specifikke kampe var gode/overlegne.


Det ved vi jo begge godt, at det ikke kommer til at ske, når du har svært ved at se selv de største kampe. Pointen har heller aldrig været, at der kun var 4 kampe, men det var snarere eksempler der skulle udfordre din påstand. Det skrev jeg også i mit første svar.
Mangler stadig at se dig argumentere for hvad der helt specifikt mangler i vores spil, i de perioder hvor vi har spillet rigtig godt (hvilket er mere end de 4 kampe).
Skrevet af Slettet(130902220507)
@fynboen

Vil nu mene at netop Carrick var verdensklasse i hans Prime. Men er bestemt enig i ræssonementet om at 6´er står øverst på ønskelisten. Men jeg kan ikke gennemskue hvem, udover Kante. Måske en ung Camavinga, men det køb vil være rettet mod fremtiden.
Men vi er nu mere end en spiller fra et mesterskabshold. Vi mangler en højrewing, en 6´er, en angriber og en midterforsvar. Om det er Maguire eller en anden der skal være makkeren vil jeg lade være usagt, da de to dernede har været lige ringe i år.

Martial er ikke konstant nok til at være førstevalg, ej heller Fred, Mctominay, Matic, Pogba skal kyles ud, måske også tiden er inde til at De Gea smutter. Jeg er heller ikke synderligt imponeret af Obiwan, Telles eller James.

Kort sagt har de kun lykkedes 100 % med en signing under Ole, så utopi at tro at de næste stykker er værdiskabende. Det er dog ikke alene hans fejl.
Skrevet af fedefynboen
Connie_Lingus

Jeg skal ikke kritisere dit valg om at benævne Carrick i sin prime.
Kan tilmed sagtens forstå hvorfor, mener jeg.
For på positionen, i rollen på det daværende Unitedhold, var det svært at forestille sig nogen kunne gøre det stort bedre.
Han var god. Rigtigt god tilmed.

Når jeg alligevel hævder at han ikke havde verdensklasse, så har det mere med min egen tolkning af fænomenet at gøre.
Den begrænser sig nemlig til spillere, som udover stor klasse på egen position, har påvirket spillet i en ny retning, både i egen klub og generelt.
Og så er der jo ikke så mange at betegne sådan.

Tror årsagen til at jeg oprindeligt lærte at definere fænomenet sådan, var en hoven, overlegen og bandsat fræk overklassedreng fra Amsterdam, nogle få år ældre end jeg selv.
Men som den dag i dag sætter sine spor overalt hvor der spilles god bold.
Debuterede som 16årig for Ajax, som vel at mærke allerede forinden havde introduceret sig selv, og var året efter det helt store navn, ikke blot i Holland, men snart overalt. Stjerne på landshold og han vidste at vise det til alt og alle. Decideret blærerøv, som end ikke Ronaldo, eller for den sags skyld, Eric Cantona kommer i nærheden af hvad det angår.
Han havde "verdensklasse" hvad allerede var åbenbart på tidspunktet og er i min optik den største i den tid jeg har kendt fodbold.
Han gjorde samtlige medspillere bedre stort set. Som en diktator ofte tilmed.

Sammenlignet med den svada. blegner selv Carrick en smule - desværre. Plus en masse andre ellers fremragende spillere.
Kun få kandiderer med det udgangspunkt.

Det er altså et spørgsmål om definition og samtidigt også beviset på at mennesker ofte taler forbi hinanden. Ord forstås ikke ens af alle og så udfordres kommunikationen naturligvis.

Men hvor ville dog en ung prime Carrick ha´ været rar at ha´ lige nu.
Skrevet af FrancescoTotti
@Connie_Lingus

Jeg bliver en smule provokeret af at du nævner så mange spillere fra vores førstehold som ikke værende gode nok. Det sker faktisk relativt tit i den her tråd og jeg synes overhovedet ikke det giver mening. Jeg er bestemt enig at mange af de spillere der bliver nævnt har mangler, men at du nævner Wan Bissaka er mig en gåde, han er den spiller der laver flest tacklinger i hele Premier League. Han har haft nogle fantastiske kampe og har til tider dæmmet op for virkelig gode spillere. At han ikke er så god offensivt er selvfølgelig træls, men jeg ved sgu ikke lige hvad man forventer så? Man kan altså ikke få det hele og han er fast man i start-elleveren.
Telles har måske fået 4-5 kampe fra start og så er han ikke god nok? Jeg synes det er for tidligt. Jeg synes også det er for tidligt at dømme så ung en spiller som James ude, det samme med McTominay der efter min mening til tider spiller rigtig godt.
Matic var rigtig god i starten af 2020, hvor han efter at have været ude af startelleveren meldte ud at han ville kæmpe for sin plads, hvorefter han gjorde det så godt at han kom tilbage.
Fred har også nogle rigtig gode kampe.
Min pointe er at man ikke kan sælge et halvt hold og købe et nyt halvt hold, det kan ikke lade sig gøre og specielt ikke når det er spillere der starter fast.

Jeg synes man skal sælge dem der er helt ude i kulden (det kan være man forsøger, hvad ved jeg). Phil Jones, Marcus Rojo, Eric Bailly (han er skadet nærmest altid), Jesse Lingard, Andreas Pereira, Sergio Romero, Diogo Dalot (jeg havde mine forhåbninger, men han lader til at være forsvundet helt ud af truppen) og så Paul Pogba.
Pogba er ikke god for United, han passer efter min mening ikke ind i vores spillestil, det går for langsomt, han falder tit ud af kampene og så er der der her konstante støj omkring at han vil videre. Han er dyr i løn og jeg tænker sagtens man kan finde en bedre midt der passer bedre ind. Jeg forstår hvorfor man siger en 6´er, men det bliver for specifikt for mig. En kreativ midt, som kan erstatte og spille sammen med Fernandes, ville være fantastisk.
Skrevet af Mathews
Men er bestemt enig i ræssonementet om at 6´er står øverst på ønskelisten. Men jeg kan ikke gennemskue hvem, udover Kante. Måske en ung Camavinga, men det køb vil være rettet mod fremtiden.

Camavinga er 8´er, ikke 6´er. Det er nok nærmere en spiller i støbningen af Fabinho, Casemiro, Gueye, Ndidi, Allan, Fernandinho, Partey, Kimmich osv. I bør kigge efter til at tage over efter Matic. Måske Fred kunne udfylde den rolle, hvis han havde en "bedre" spiller liggende foran sig end Pogba.

Telles har måske fået 4-5 kampe fra start og så er han ikke god nok? Jeg synes det er for tidligt.

Telles var heller ikke god nok før han skiftede til United, så det spiller ingen større rolle.
Skrevet af Slettet(130902220507)
@Mathews

Camavinga kan spille begge dele og er defensivt orienteret, så at oplære ham som 6´er burde kunne lade sig gøre.

Men ja forstår heller ikke at man ikke kiggede mod Parret og Allan da de var nemme at få.

Fabinho ville være drømmespilleren men han er jo desværre i fold hos jer. :-)

@Totti

Jeg benævner Mctominay og Fred som spillere der på nuværende tidspunkt ikke er gode nok som startere på et hold der skal slå Liverpool over en hel sæson.

Af de indkøb jeg nævner er Obiwan også den bedste men han har stadig enormt mange mangler og passer ikke med Oles idé om at Backs skal kunne angribe. Telles har lignet en hund i et spil kegler defensivt og gjorde det også for Porto internationalt før han ankom. Det var min anke med indkøbet og selvom det er tidligt er han trods alt ikke et talent men indkøbt til at forstærke start 11´eren.
Skrevet af fedefynboen
Jeg er på linje med FrancescoTotti i den her diskussion.

Fordi jeg mener at skal United for alvor gøre sig gældende igen, må der under dagens forhold være 2 kvalificerede spillere til samtlige pladser.
Ikke nødvendigvis kvalificerede på samme måde, men gerne så de tilsammen giver en tredje dimension. Valget mellem dem.

For kampe er forskellige og en spiller, der udmærker sig i én type kamp, kan meget vel fravælges i en anden, fordi konkurrenten/kollegaen er bedre til den opgave.
Sådan betragter jeg flere af de spillere, som Connie_Lingus lidt brutalt hælder ned af brættet.
McT, Fred, Wan-B især.
Tanken om at en spiller ALTID skal spille, kan sagtens være personligt vigtig for en spiller, men ikke nødvendigvis også det bedste for holdet på dagen.

Derudover anfører FrancescoTotti også at det ikke nytter noget som helst at skifte en halv trup ad gangen. Konsistens og hierarki går fløjten ved samme lejlighed og så skal der i mange henseender startes forfra. Der har vi været og der ønsker i hvert fald ikke jeg at vi igen befinder os.
Nej lad os bygge til. Stille og roligt. Med den nuværende spilstrategi kan vi opnå både succes og spil for øjet. Med de rette tilføjelser til rette tid.
Fordelen ved den nuværende konsistens, er at det er lettere at udpege positioner og spillere til dem, når der hentes nye til.
Skrevet af fedefynboen
Matthews

Jeg foreslår bare, at I afleverer Thiago ved Carrington
Komplet med julesløjfe og det hele.
Var det ikke en fin gestus, overfor en mangeårig rival?
Skrevet af fedefynboen
Cavani skal stå skoleret i FA
Der er skøre de romere!
Skrevet af TheUnitedWay
Jeg har sagt det før, vi skal have Ruben Neves som defensiv midtbanespiller.
Manchester United siden 92, GF siden 96.
Skrevet af Grønne
Kunne Delcan Rice ikke være en sublim tilføjelse til midtbanen?
Skrevet af Slettet(130902220507)
@fynboen

1. Jeg har ikke brutalt hældt nogle af brættet udover Pogba. Jeg mener blot at hverken Obiwan, James eller Maguire har været fantastiske køb.

Derudover står jeg fast ved at de spillere jeg nævner er gode spillere med en fremtid i United men ikke som den bærende akse på midtbanen.

2. Du snakker om konsistens eller kontinuitet om man vil, men proklamerer samtidigt at vi skal have 2 til hver plads uden en af dem er førstevalg.

Jeg er med på at Fergie kunne dette som ingen anden, men det var måske også grunden til at vi i hans tid "kun" lykkedes med 2 CL trofæer. Altså at han roterede, specielt på midtbanen og specielt i hans senere år.

Vi ser et Liverpool hold som sjældent roterer, kun af nød men med gode spillere i backup, som accepterer at de er backup. Det er ideelt. Ikke at stille med 15 forskellige konstellationer i løbet af en sæson.

3. Jeg snakker ikke om at sælge et halvt hold. Jeg nævnte TO (Pogba og De Gea) som jeg mener skal videre. Sidstnævnte fordi det vil gavne begge parter på sigt.

4. Jeg er om nogen og HAR været fortaler for tid er en faktor, ligeledes er kontinuitet og tiltro til projektet. Men derfor må man godt påpege og påtale de fejltagelser der er sket under Oles tid i klubben.
Skrevet af Don_Millionaire
Ingen tvivl om at Declan Rice er en sublim bolderobrer, men jeg har virkelig svært ved at se, at der er nok visioner i hans spil, og det er jo det vi mangler.

Ruben Neves er et godt bud, og har været det længe, men det er jo ikke fordi han er er safe bet. Generelt synes jeg ikke det stråler med klassespillere til 6´eren, når man ser rundt omkring i fodboldeuropa, og selvom det altid er spændende med unge talentfulde spillere, så ser jeg nu helst at vi henter en der er klar med det samme.

Denis Zakaria har været nævnt på rygtebørsen, men må indrømme at det ikke er meget jeg har set ham spille.

Alternativt kan vi give Fred noget mere tid, og istedet få hentet den 8´er, der kan være med til at supplere ham.
Lad os få solgt Pogba til januar og hente Eriksen ind på et lavt fee ;-)
Skrevet af Don_Millionaire
Kom lige i tanke om, at vores modstander i weekenden har et godt bud på en 6´er. Kalvin Phillips havde en rigtig god sidste sæson i Championship, og synes også at han har set god ud i denne. Spørgsmålet er så bare om han bliver alt for dyr, men det samme kan siges om Ruben Neves.

Jo mere jeg tænker over det, så er jeg ret sikker på at han ville være mit foretrukne valg.
Skrevet af FrancescoTotti
@Mathews

Hvis du vil se dig klogere end alle dem der køber ind for United, be my guest, jeg vil dog helst ikke trækkes ned på det niveau.

@Connie

Jeg synes ikke man skal sælge nogle af de spillere du nævner. Hvis man finder en spiller der er bedre på fx Freds position, så må Fred blot rykkes på bænken, der i min optik er tyndt besat.
Jeg synes Wan Bissaka er en af vores bedste spillere, jeg er enig i de mangler du nævner, men jeg synes nu at hans plusser overskygger hans minusser gevaldig meget. Han har haft et lille formdyk her i 20/21 sæsonen, men han har nærmest også spillet uafbrudt siden han blev signet, det samme med Maguire.
annonce
0