City-trådens modepoliti holder razzia
I aftes vandt Tottenham 1-0 på udebane over Fulham. Det var der jo som sådan ikke noget overraskende i, og tillykke til Spurs med det. Det mest opsigtsvækkende ved kampen var da heller ikke resultatet, men Tottenhams valg af udebanedragt. Dette kan man selvsagt hverken klandre klubbens spillere eller fans for, og det er bestemt heller ikke meningen her. Generelt synes flere af de store europæiske ligaer at lide under et ondsindet angreb imod sporten som helhed fra en hær af farveblinde og smagsløse trøjedesignere, der tilsyneladende har fundet et frit spillerum i deres kontraktunderlagte klubbers udebanespilledragter. Mens der trods alt er grænser for hvor meget man kan fifle med årets udgave af hjemmebanedragten, så synes der desværre ingen hæmninger at være for farvepalettens udskejelser når det handler om 2.- og 3.-trøjerne. Som man endda har indtryk af at trøjesponsorerne kan tvinge klubberne til at bruge i et minimum antal udekampe, selvom det forvekslingsmæssigt slet ikke er nødvendigt i forhold til hjemmeholdets spilledragt.
Her er min personlige Top 10 over de grimmeste spilledragter i Premier League i sæsonen 22/23. Modsat den tidligere trådvært evner jeg ikke at lægge billeder ind her på forummet, hvilket i dette tilfælde også kan være heldigt nok, så man må i tilfælde af interesse selv tjekke rædslerne efter på Wikipedias klubbeskrivelser, Google og lignende.
Nr. 10 er Fulham 2, en mintgrøn sag med et udtværet mørkeblåt mønster på trøjen. Liiige fræk og urolig nok for min smag, uden at være decideret horribel. I stil og grimhed minder den faktisk meget om Leeds 3, men hvor de her anvendte farver (gul og mørkeblå) trods alt indgår i Leeds’ klublogo, er der ikke rigtig nogen tilsvarende undskyldning for Fulham.
Nr. 9 er Man City 3, en overvejende sort dragt med røde skråstriber på trøjen. Dragten og farvevalget er måske ikke voldsomt grim i sig selv, men den ligner i betænkelig grad en skævsyet Milan-trøje – hvilket er nok til at kvalificere til en Top 10-placering hos en romanista som undertegnede.
Nr. 8 er Everton 3, en gul heldragt med blå kanter. Farvevalget er som sådan homogent nok, men jeg har det bare lidt svært med den der skriggule heldragt, som jeg ikke rigtig kan se hvad har med Everton at gøre. Det er nok bare mig, men jeg vil aldrig kunne holde med et hold, der ser sådan ud. Så er Evertons lyserøde 2. dragt næsten elegant til sammenligning.
Nr. 7 er Brighton 2, hvor jeg ikke engang er sikker på hvad farven hedder (her kan Klopptimist måske hjælpe?), men vi er ude i noget selvlysende mørkorange, der på den ene halvdel af trøjen fader over i en mørkere tone, for så at slå brat tilbage til grundfarven på venstre ærme. Det er en af dem, hvor man først tænker, at nogen har leget med farveindstillingen på skærmen. Kunne måske have gået som trøjefarve alene, men det bliver for voldsomt i fulddragt.
Nr. 6 er Brentford 3, en overvejende sort heldragt med et mangefarvet pletmønster foran på trøjen. For mig ligner den noget fra en nytårsfest i 90’erne, der er løbet løbsk. Hvordan kan man lave sådan et farvedesign og tænke ”Dét vil se godt ud på en fodboldtrøje?”
Nr. 5 er Crystal Palace 2, en hvid dragt med en lodret rød-blå stribe foran midt på trøjen. Farvekombinationen er ok og kunne i princippet også være elegant nok, men de skitseagtige streger i dette års version er simpelthen bare grimme på den hvide baggrund. Det fungerer bedre på hjemmebanetrøjen og er faktisk tæt på at være pænt på 3. trøjens sorte baggrund. Alt er dog bedre end Palace’s tidligere venezuelansk-inspirerede gule trøje med en rød-blå skråstribe.
Nr. 4 er Newcastle 2, en overvejende koboltblå trøje og orangegule bukser+strømper. Den orangegule kontrast på trøjen kunne have gået, hvis grundfarven på bukser og strømper også havde været koboltblå, men med helt orangegul underdel clasher det for meget i mine øjne - det gør nærmest ondt at se på.
Nr. 3 er Man United 3, en neon-gulgrøn trøje og sorte bukser. Bare hæslig. Næsten lige så grim som nr. 2 på listen, og ser endda ud til lige at have ligget lidt længere i atomreaktoren. Til gengæld har man dog undgået naboens tværstriber, hvilket koster en plads nedad på listen.
Nr. 2 er Man City 3, en fesen neongul rædsel med brede udtværede sorte streger foran på trøjen. Den er bare på enhver måde ikke pæn. Ligner en forvasket Dortmund-trøje, som nogen har kørt over med en knallert, og man så også lige har kørt igennem en atomreaktor for den sidste fluorescerende finish.
Nr. 1 er Tottenham 2, svær at beskrive, den skal ses – eller, nej, det skal den i virkeligheden ikke. Fluorescerende farver er sjældent godt, og slet ikke på en fodboldspilledragt, som voksne mænd skal spille i og millioner af tv-seere kigge på. Men her tager farvekombinationen og trøjemønsteret pinslen et niveau ekstra op. Vi har en vinder! 🏆
Af boblere lige uden for Top 10 kan nævnes Arsenal 3, Leicester 3 og Bournemouth 2, der alle leger med ilden, idet farvevalget i sig selv kunne have endt ud i en rædsel, men i det færdige trøjedesign har farverne fået en så diskret og afdæmpet tone, at det fungerer ok – og i Arsenals tilfælde næsten er pænt, i hvert fald hvis man er til lyserød.
I den helt modsatte ende af skalaen ligger efter min vurdering Aston Villa. Man kan mene om farvesammensætningen (lyseblå og bordeaux) hvad man vil, men det er jo nu engang klubbens farver, og med det som udgangspunkt synes jeg at 2. trøjen er en elegant variantform af hjemmebanetrøjen i en for udebanedragter sjældent loyal relation til de officielle klubfarver. Valget af en matsort heldragt som 3. dragt slår heller aldrig fejl. 👍