Wow! Jack Grealish har scoret et mål! 😲 Ikke for City, ganske vist, men for England. Til 6-1 mod Iran, som efterfølgende fik reduceret yderligere. Og efter at chokket havde fortaget sig lidt, må jeg indrømme, at min første tanke var, at det nok er meget godt at han ikke scorer så ofte for City. For jeg var ikke udtalt imponeret over hans fejringsdans.
Men det viser sig, at der faktisk er en meget sød historie knyttet til den. Jack Grealish har en søster, Holly, der lider af spastisk lammelse, og han bruger ganske meget tid sammen med hende. En 11-årig engelsk dreng ved navn Finlay, der selv er spastisk lammet og spiller kørestolsfodbold, har af den grund Grealish som sit store idol, og havde kontaktet ham for at udtrykke sin anerkendelse af City-spilleren. Jack dukkede så efterfølgende op en dag til Finlays træning, og foruden at give ham en foldboldtrøje, så sagde han at Finlay kunne bestemme hvordan han skulle fejre det, hvis han scorede et mål for England ved VM. Så det er faktisk 11-årige spastisk lammede Finlay, der har korreograferet Jack Grealish´s målfejringsdans. Good one, Jack! 👍 😃 🍺