Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Dumbledore
Adriaanse, du "spørger" fordi du ønsker at provokere.
Fis ud af tråden.
FCK Man Utd Alle danske hold når de spiller i Europa.
Skrevet af vincevega
Du lægger dig ganske enkelt op af et ban for at være så flabet lige efter en kamp, hvor FCK dominerer totalt, men to gange lader modstanderne, som intet ellers kan, score.

Stort tillykke med det indlæg.
Skrevet af GammelBitterMand
Stort tillykke med det indlæg.


Dit bidrager med ingenting, så den ryger vist lige over.

Vi slækker for meget, AGF er glade for at trille bolden og var piv-elendige til det, når især angriberne trykkede på. Det er fair nok hvis vi skal hvile i kampen, men så skal det #¤"!¤! være med bolden.

Anton virker lige pludselig over the hill, og Zanka virker stresset og som om han alene skal bære hele forsvaret. Kan vi nå at hente en klasse-forsvarsspiller?
Batman Close. London W12.
Skrevet af Dumbledore
Tak. Det var et fint indlæg, som beskriver kampen ganske præcist. AGF var intet værd, udover to utroligt flotte scoringer.
FCK Man Utd Alle danske hold når de spiller i Europa.
Skrevet af repos , moderator
Synes nu AGF gjorde det fint, og de havde stort set lige så mange chancer som os. Det er elendigt af Ståle, at han skifter vores to bedste spillere ud. Vi mister fuldstændig momentum, og vi er slet slet ikke kompakte nok til at stå dybt.
Det bliver en lang sæson det her, for FCM virker solide, og har, modsat os, styr på defensiven.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Dumbledore
Antonsen lader til at have komplet mistet det vigtigste for en gammel, slidt og langsom forsvarsspiller. Forudsigende pga erfaring.

Han stiller sig forkert utroligt ofte og så skal der løbes op. Og ved Nordstrands scoring står der INGEN i nærheden af Nordstrand selv. Manden er 170 cm. Han skal sgu da aldrig kunne komme til at sparke til bolden på den måde.

Han havde ikke behøvet at sakse den ind. Han havde rigeligt med tid til bare at sætte panden på. Ingen forsvarer i nærheden. Komplet udueligt.
FCK Man Utd Alle danske hold når de spiller i Europa.
Skrevet af Toon Toon!
Hvis AGF "intet kunne" må man som FCK´er være sindssyg nervøs for resten af sæsonen. For som en anden bruger også skriver, så skabte AGF cirka lige så mange (og lige så store) chancer som FCK. Morten Wieghorst vil være ganske godt tilfreds med kampen, der til allersidst, kunne være gået begge veje.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Skrevet af Dumbledore
Jeg er bestemt også bekymret for resten af sæsonen. For så snart vi stopper trykket, så får modstanderne lov til alt. Som vi så i dag.
Hver gang der trykkes på, så lukkes der helt ned og modstanderne kommer til intet.
FCK Man Utd Alle danske hold når de spiller i Europa.
Skrevet af Toon Toon!
Ok, så har vi ikke set den samme kamp. AGF skabte i min optik - mere eller mindre - chancer gennem hele kampen.
Black and White Army! "The Entertainers" er tilbage.
Skrevet af Slettet(320937202705)
Skrevet af GammelBitterMand
AGF fik langt mere end en håndfuld chancer foræret på grund af håbløse boldtab, dårlige defensive aktioner og så videre. Så kan man diskutere om det kvalificerer til betegnelsen at skabe chancer, men det kan vi passende tage i en anden tråd, sammen med uddelingen af kampbolde.
Batman Close. London W12.
Skrevet af Kipvits
AGF fik rigtig mange chancer de sidste 10 minutter, og det var ikke ufortjent at udligningen kom. Jeg forstår bare ikke hvorfor man holder op med at presse efter 2-1 målet. Holdet er, modsat sidste år, Klart bedst i offensiven. Vi kreerer jo chancer i hobetal når vi presser på. Santander NJ har et par mægtige afbrændere.

Antonnsson virker langsom i tanke, og vi skal være glade for at Aabech ikke scorer på den gave han får af svenskeren.

Opløftende offensive takter, men i guder en dårlig defensiv.

Lad os håbe Esbjerg kan nuppe en uafgjort i aften.
"plast bøjer sig ikke for passion. sådan er det bare!"
Skrevet af anonymbruger
På mange måder en nederen kamp. Forstår intet af, hvorfor Kusk og Santander skulle skiftes ud. De var sammen med Kvist og Ludwig vores bedste spillere.

Noget siger mig, at Ståle slet ikke er den rette mand.
Skrevet af Def-monk
Jeg forstår godt man tager Kusk ud. Han var færdig. Han så tung og træt ud. At man sætter Corner ind forstår jeg ikke - går ud fra tanken er at han giver noget på defensive dødbolde.

Tilgengæld sker der noget i pausen da Ankersen kommer ind. Han mangler bare noget defensivt, især med det pres, vi tillader os at blive sat under.

Men til Ståles forsvar (nogle skal jo gøre det) Så har han heller ikke en bænk hvor man kan gøre meget. Optimalt - på det tidspunkt der bliver skiftet på - bliver Toutouh og Kusk taget ud, simpelthen fordi de ikke er gode defensivt og begge så umådeligt trætte ud fra min position. Men Brandur er nok udelukket i sådan en situation og Mathiesen og Stadsgaard vil måske fucke organisationen op (skete så alligevel). Men min pointe er at med alle spillere klar så kan vi sætte bashkim ind som er langt bedre og spiller positionen rigtigt. Det er mit syn på det der udskiftningsshow. jeg synes det var rigtigt at pille enten Kusk eller Toutouh ud. om der blev valgt rigtigt ved jeg ikke.

I forhold til kampen ellers synes jeg offensiven ser god ud. det ligner jo et FCK-hold. Især efter Ankersen kom ind. Jeg kunne godt tænke mig at jeg kunne forstå hvilken rolle NJ har i den der 4-4-2. synes han var ringe i dag. Og så kunne jeg godt tænke mig at vi fra tid til anden smækkede nogle tidlige indlæg, Idag har især Ludwig flere muligheder hvor vi har 3-4-5 mand i boksen og så bliver den spillet bagud hvor man kunne have skabt noget farligt.

Fint offensivt, rædderligt defensivt.
Skrevet af Matias
En pose meget blandede bolcher i dag. Det defensive var egentlig ok i perioder, men faldt til gengæld fuldstændigt sammen, når der (fra AGFs side) blev lagt højt genpres og der blev skruet op for tempoet i pasningsspillet. Offensiven var i store dele af kampen aggressiv og god i den forstand, at mange deltog og lod til at kende deres roller - til gengæld for denne del, kom den alt for sent i gang i kampen. Det nytter ikke, der skal gå i retning af en halv time af 1. halvleg, før der kommer orden og struktur på den front.

Stephan Andersen: 7
- Han begik en del fejl i dag ifm. udkast/udspark, samt virkede ikke til at være god i kommunikationen med midterforsvaret.

- - - - -

Tom Høgli: 6
- Bestået, men heller ikke mere. Dvs. defensivt bestået, for offensivt ødelagde han flowet i de skabeloner, der tydeligvis er øvet i. Yderligere var hans indlæg ringe.

Mathias Zanka: 7
- Havde nogle glimrende indgreb og et par gode dueller, som han vandt, men han havde også et par udfald, som i bedste fald må tilskrives umodenhed (han holder formentlig aldrig op med at være et barn). Tæt på et 6-tal.

Mikael Antonsson: 6
- Meget tæt på ikke-bestået. Vi mangler en styrmand i midterforsvaret, Mathias Zanka har ikke det, der skal til, og Mikael Antonsson har for travlt med at koncentrere sig om eget spil (hvilket heller ikke helt lykkedes).

Ludwig Augustinsson: 9
- Spillede en god kamp, som med lidt større kvalitet i indlæggene, havde resulteret i en karakter højere. Havde fint styr på både defensivt og offensivt bidrag.

- - - - -

Kasper Kusk: 8
- En rigtig god kamp af Kasper Kusk i perioder, men jeg er bestemt ikke enig i, at han skulle have spillet mærkbart bedre end andre på holdet. Han brugte det meste af 1. halvleg på at spille sig mod til, og missede et par gange den mulighed, der var, for at aflevere ud til Tom Høgli, som lå helt blank. Om nordmanden havde fået det store ud af at modtage bolden, er selvfølgelig tvivlsomt, men ikke desto mindre, var det i første omgang fejl af Kasper Kusk. I 2. halvleg gjorde han det strålende, og var klart med til at sætte grå hår i hovedet på vores modstander.

William Kvist: 9
- For mig at se var dagens store lyspunkt den centrale midtbane, som var her, der og alle vegne, var synlig og tog ejerskab. Både den gamle og den nye anfører lavede en enkelt større fejl, og for den gamles vedkommende kostede det et mål (til 1-1). Ud over den del, var det William Kvists bedste kamp for FCK indtil videre, i denne omgang.

Thomas Delaney: 9
- Anføreren gjorde som han har gjort i alle kampe i denne sæson; spillede bundsolidt, aggressivt og med et højt bundniveau. Hverken han eller hans midtbanemakker kan dække for seks defensive positioner, og den centrale midtbane må i dag have følt sig godt og grundigt svigtet af de rutinerede spillere på de bagerste fem positioner.

Youssef Toutouh: 8
- Det var med afstand Youssef Toutouhs bedste kamp for FCK i denne sæson. Jeg er helt med på, at han offensivt ikke helt har det, der skal til for en kant i FCK, men han arbejdede stenhårdt og skabte ad den vej god rum til Ludwig Augustinsson og egentlig også Nicolai Jørgensen i "frirummet" mellem de to, hvilket 10´eren dog ikke behandlede efter fortjeneste.

- - - - -

Federico Santander: 9
- En scoring (som han burde have lavet) holder ham fra et 10-tal, da han ellers spillede en brandkamp. Jeg er meget glad for, at vi har sådan en type i truppen - mål eller ej, er han god for os.

Nicolai Jørgensen: 6
- Helt igennem ugidelig og alt andet end fokuseret. Sløsede to kæmpechancer væk. Han har altid sine gode momenter, også i dag, men det træder i den grad i baggrunden, når resten var, som det var.

- - - - -

Peter Ankersen: 9
- Han gjorde hvad han kunne for at pumpe liv og energi ind i vores (især offensive) spil, og havde også et par glimrende aktioner. Defensiven skal der stadig arbejdes med, uden han dog kom i alvorlige problemer i dag.

Christoffer Remmer: ub

Andreas Cornelius: ub
- På de små ti minutter han fik på banen, nåede han dog at vise, at han er glimrende at have i truppen, og har noget af den fysiske masen-sig-til-chancer, som vi sagtens kan bruge.

- - - - -

Ståle Solbakken: 6
- Den norske manager er den, der var tættest på at dumpe i dag. FCK har fået de spillertyper, der skal til (også selvom en del sad udenfor i dag), for at FCK kan hente mesterskabet for første gang i tre sæsoner. Så med den sult, den trup, den kapacitet andre steder i den sportslige ledelse, der burde være til stede, er det mig fuldstændig ubegribeligt, at man ikke havde bedre styr på en fucking oprykker, på hjemmebane. Nuvel, oprykkeren var AGF, men stadigvæk. Ståle Solbakken minder mig mere og mere om en kammeratlig træner, der simpelthen ikke har den gennemslagskraft, der kræves, for at rette op på helt elementære - men desværre gentagende - fejl. Det kan være, det er et spørgsmål om tid, men tid er bare ikke det, vi har mest af.
Skrevet af Fossa dei Leoni
Ståle bør vel fyre sig selv, hvis guldet ikke ender i hovedstaden. Og det ser allerede ud til at FCM har bygget et forspring, spillet er blevet for forudsigeligt og nemmere at læse for holdene. Samt må man spørge sig selv om et makkerpar med Antonsson og Zanka er gode nok, jeg har mine tvivl.
Skrevet af Reinke
Nuvel FCM hentede kun et point i dag, så det kunne være værre.
Skrevet af repos , moderator
Stort set enig om karakterne, omend jeg synes, du er flink ved Toutouh. Meget af det, der kommer fra ham er alibifodbold, men taktisk passer han, de opgaver, han får udstukket af Ståle, men når vores offensiv er afhængig af, at der kommer noget fra kanterne, så kommer der for lidt fra ham.

Vi er selvfølgelig pressede af, at kvalificerede reserver ikke står i kø, så forhåbentligt er Bashkim og Amankwaa snart klar til at bidrage.

Ståle er nemlig tæt på dumpet ved ikke at formår at opildne spillerne til at fastholde presset, og med sine indskiftningen af Remmer signalerer, han, at den skal forsvares hjem, hvilket koster sejren. Efter Nords flotte mål, formår vi jo at skabe en gigantisk chance, samt komme til to-tre farlige situationer.
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
Skrevet af Adriaanse
Ståle er tæt på dumpet?

Hvor lang tid skal han have til sit projekt?

Hvad viser, at han er på rette vej?

Hvor lang tid er FCK egentlig en rigtig storklub - uden mesterskab - efter jeres opfattelse?
(Set lidt udefra og vurderet på kvalitet og resultater, er I p.t. højst nr. 3-4 i Skandinavien, med tendens i nedadgående retning).

Vh.

Adriaanse

Skrevet af repos , moderator
Ståle er tæt på dumpet?
Læs indlæggene.

Hvor lang tid skal han have til sit projekt?
4 år, 3 måneder og 26 dage.

Hvad viser, at han er på rette vej?
Pilen fremad.

Hvor lang tid er FCK egentlig en rigtig storklub - uden mesterskab - efter jeres opfattelse?
(Set lidt udefra og vurderet på kvalitet og resultater, er I p.t. højst nr. 3-4 i Skandinavien, med tendens i nedadgående retning).
3 år, 7 måneder og 12 dage.

Mvh
repos
Even at my lowest, I have always managed to feel contempt for others.
annonce
0