Der kommer jo til at være en periode med en masse nye spillere der skal spilles ind ligegyldigt hvordan vi gør det..
Hvis det ikke kommer til at flyve derudaf lige fra sæsonstart så er der ikke nogen der er overraskede over det.. Det ville for en gang skyld være en formnedgang som man ville kunne forstå årsagen til..
Du ved ligeså godt som jeg, at når FCK starter op uden at køre henover alle andre med champagnebold, vil størstedelen af fodbolddanmark højlydt undre sig over at så mange penge kan spille så dårligt.
Jeg er dog ikke så nervøs ved situationen. Nu er jeg heldigvis også stadig lykkeligt uvidende omkring eventuelle fejl og mangler ved Høgli, Andresen, Mussis, De Ridder og Nilsson + hvad vi ellers får af nye spillere de kommende måneder.
Men kigger vi et år tilbage, så vi at Bif så snart de havde fået fyldt pengekassen op og brugt løs af den, kom der resultater i hus og point på kontoen.
De spiller stadig ikke godt her et lille år senere, men niveauet i suppen er tilpas dårligt til spillere fra en vis hylde lynhurtigt kan gøre en forskel.
De havde et hold der lige undgik nedrykning året inden, vi har et hold der trods alt lige er blevet nummer to i ligaen (og får noget der minder om de tre bedste mand tilbage fra lange skader). De havde en rookie coach, vi har den mest vindende i ligaens historie. Vi køber ind fra en noget højere hylde og indtil det modsatte er bevist tillader jeg mig også at tro at vi får betydeligt bedre spillere end de gjorde.
Selvom det sikkert ikke bliver kønt, er jeg ikke så bange for det ikke nok skal skabe resultater. Med mindre AAB kan holde kadencen og måske lægge lidt til, skal der en del negative overraskelser til før jeg ikke ser os som klart bedste bud på de næste mestre.
Jeg synes det ville være en fejl fx at bruge et halvt år med Mellberg og Bengtsson som faste startere, istedet for at få dem begge erstattet ordentligt med det samme (og af én omgang).
Her er jeg uenig.
Jeg tror nye spillere kommer bedst ind i tingene hvis de kan koncentrere sig om eget spil og have andre til at tage hovedansvaret for taktiske/systemtingene. Så skal de nok med tiden bygge de ting på. For mange nye folk der både skal have styr på eget spil og læne sig op ad spillere der selv er nye, så giver man alle unødvendigt dårlige muligheder. Så konceptspillere til at lette overgangen ser jeg som ekstremt vigtigt. Netop derfor håber jeg snart nyheden om TK forlængelse tikker ind.
At Mellberg stadig kan have en rolle i truppen er jeg enig i, men vi må ikke blive afhængige af at han er klar (som vi var sidste år).
Ingen kan vist være uenige i vi har været for afhængige af enkelte spillere, ligesom vi har været for tyndt besat i midterforsvaret. Afhængigheden af Nicolai Jørgensen har skreget til himlen. Med Mindre naturligvis De Ridder er tænkt ind det, er jeg ret sikker på vi kan forvente en kant der kan sætte en modsatender i dette vindue også.
Jeg synes ikke det gør så meget hvis det tager lidt tid med at få holdet spillet sammen, så længe der er perspektiver i de ting man foretager sig..
Der tror jeg heldigvis Ståle er uenig med dig. FCK kan ikke leve med endnu en sæson uden mesterskab og belært af sidste år hvor holdet ikke leverede fra start, er jeg ret sikker på man vil stå med et hold der fra første runde kan hive massere af point i land.
Om det så lykkes skal jeg ikke spå om, ligesom jeg er sikker på det vil taget tid at få det til at kulminere og blive kønt. Men ambitionen er helt sikkert et være solide og få mange point fra start - altså at få holdet spillet sammen i et effektivt koncept lynhurtigt. Om det så tager 6, 12 eller 18 måneder at have det spillet sammen så det er kønt at kigge på er mindre væsentligt.