Rigtig godt, grundigt og velovervejet oplæg Geddar.
Top 2 er mere eller mindre givet, spørgsmålet bliver så hvordan de to pladser fordeles. City har overraskende nok solgt for mere eller mindre samme beløb som de har købt for indtil videre, men på papiret er de stærkere med en klasse 9´er som Haaland. Philips er også en opgradering på Fernandinho, alt andet lige.
Liverpool ser også ud til at være i gang med et velgennemtænkt generationsskifte, og selvom Nunez ikke startede så godt i pre-season har han fysikken til at burde passe godt ind i PL. Der er selvfølgelig mistet noget fart med Manés afgang, men omvendt burde man kunne dominere boksen mere.
Jeg forventer at Spurs fortsætter de lovende takter under Conte, siden hans tiltrædelse var man det 3. bedste hold i PL, og det forventer jeg også bliver tilfældet i år. Truppen er forstærket på nogle fornuftige positioner, særligt Bissouma er jeg begejstret for, ligesom man i Richarlison endelig har fået en spiller ind der kan agere ægte back-up for Kane. Perisic var fantastisk for Inter, og virker ikke som om alderen trykker endnu. Jeg forventer som minimum én god sæson fra ham.
Arsenal har åbenlyst forbedret sig væsentligt på marginalen med Jesus som ny 9´er, og Zinchenko kan både dække af på VB når Tierney som oftest er ude, ligesom han kan bruges på CM. Saliba er måske også en marginal opgradering på White i centerforsvaret. Partey-situationen er dog en dark-horse som kan have væsentlig negativ impact. Hvis Arsenal skal i top 4, skal det blive i år.
Chelsea virker som om kaosset fra foråret med Abramovics afgang ikke helt har lagt sig, og det er åbenlyst en svækkelse at særligt Rudiger er væk, og det samme med AC. Koulibaly er dog på papiret en fuldgod erstatning for Rudiger, og en imponerende signing. Sterling transferen forstår jeg ikke helt, han er en god spiller, men kant/kontraangriber er vel en af de positioner hvor man er godt besat i forvejen. Umiddelbart ville en 9´er give mere mening, medmindre Havertz er fast udset til den rolle. Selv der kunne man vel godt bruge en fornuftig backup. Kante ser desværre ud til at nærme sig noget der ligner fodboldinvaliditet, synd for så sympatisk en fyr. Jeg tror Chelsea får færre point end sidste år, og det kan blive tæt med Arsenal og Man U om 4. pladsen.
Netop Man United kommer højest sandsynligt til at forbedre sig spillemæssigt, men det vil nok alt andet lige tage tid at få implementeret Ten Hags spillestil mm. Truppen ser ikke umiddelbart meget stærkere ud end sidste sæson, og der er stor uro om Ronaldo. Jeg tror det kommer til at koste tilstrækkeligt på den korte bane til, at de ender bag både Arsenal og Chelsea.
Lænere nede i tabellen er jeg i øvrigt enig med dem der ser Leeds som del af nedrykningskampen, og jeg tror også at Leicester kan få det svært i år, særligt hvis Maddison og Tielemans ryger, uden at der er de store midler til forstærkninger.
Everton bliver nok også en del af nedrydkningskampen, da man ikke rigtigt har forstærket sig, selvom jeg føler McNeil er en undervurderet signing. Tarkowski var god i en lav blok i Burnley, men Lampard vil vel gerne spille på en anden måde.
Brentford kunne godt få det svært i deres 2. sæson. Nottingham Forest og Bournemouth ser dog svagere ud på papiret, imens Fulham kan blive både en dreng og en pige.
Southampton går all-in på et par unge talenter, og det skal blive spændende at se hvorvidt det lykkes. Wolves scorede alt for få mål i sidste sæson, og hvis det fortsætter kunne de godt blive en del af nedrykningskampen. Brighton har indtil videre mistet en central spiller i Bissouma, og hvis Cucurella også ender med at blive solgt, kan det blive svært. Potter er dog en fremragende træner, og jeg tror aldrig rigtigt de kommer i fare.
I midten tror jeg Villa går en solid sæson i møde under Gerrard, imens West Ham i klassisk stil har fået deres store sommerindkøb i forsvaret langtidsskadet med det samme. Scamacca er en god spiller, men virker ikke som en voldsom marginal opgradering på Antonio.
Hvis Newcastle kan fortsætte de gode takter under Eddie Howe, tror jeg også de blander sig i kampen om de europæiske pladser. Botman er en rigtigt god handel til centerforsvaret og Pope er en solid keeper, men det kommer lidt an på hvad det ellers lykkes dem at få ind mod slutningen af vinduet. Crystal Palace har haft en rigtig god pre-season, og det ser ud som om man er ved at have gennemført et fornuftigt generationsskifte. Der er i hvert fald et par interessante spillere imellem. På deres gode dage kan de slå alle, men de kan også komme ind i perioder hvor intet lykkes.
Mit bud på slutstillingen:
1: Man City
2: Liverpool
3: Spurs
4: Arsenal
5: Chelsea
6: Man United
7: Newcastle
8: West Ham
9: Aston Villa
10: Crystal Palace
11: Brighton
12: Southampton
13: Wolves
14: Leicester
15: Brentford
16: Leeds
17: Fulham
18: Everton
19: Nottingham Forest
20: Bournemouth
Topscorer: Kane
Top assister: De Bruyne
Flest clean sheets: Alisson
POTY: Kane
Årets køb: Gabriel Jesus
Årets flop: Sterling