Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af LionelSchmeichel
Hold nu kæft, tænk sig hvis Lenglet havde ødelagt det hele igen i går? det ville jo have ødelagt ham fuldstændigt psykisk, dog synes jeg det er fint der ikke er straffe da den er alt for tynd i min bog.

Også noget med der ikke kan blive straffe når det er krop til hånd? ny regel så jeg staggerlee skrev - hvis det er sandt er det så kun i Spanien eller hvordan? i øvrigt en rigtig fin regel.


Nå men, dette ændre jo intet, Lenglet må og skal være fortid til sommer, han er simpelthen alt for usikker at have randende nede bag i.



Skrevet af Daniel V.
Ja, Spanien havde først reglen at den mindste berøring af arm/hånd gav straffe, uanset konteksten.

Det gav selvfølgelig enormt mange tynde straffespark, så nu har de endelige lavet reglen om, som du siger.

Det var nok det som gjorde at der ikke var straffe, men jeg synes nu også at der var højt ben fra modstanderen.

Han har foden helt oppe i hovedhøjde, så Langlet skal bevæge hovedet tilbage, hvilket for mig giver bevægelsen med hånden som gør at den rører bolden.

Selv med den gamle regel i kraft, havde jeg godt nok været skuffet hvis de ikke dømte højt ben.
Skrevet af Slettet(002353223001)
Bliver nødt til - trods enestående moral, forbilledlig fight, glimt af good old Barça - at fremhæve den startende 352-formation som den der er kimen til succes, den energi og det flow der ses i første halvleg er sådan der skal spilles fodbold i FC Barcelona.

Så kom Griezmann på banen (afløste Dest der var meget aktiv og initiativrig, men med for stor spildprocent, stadig fin præstation i min bog), Koeman skiftede fra 352 til 433 og spillet begyndte at stivne, Dembélé blev klemt, Griezman selv tøffede rundt som han har gjort hele sæsonen, ikke decideret elendig, men ikke på nogen måde sprudlende. Så bidrog han med én afgørende aktion, oplægget til Piqué, the rest is history.

Jeg mener ikke Griezmann passer til Barcelona, og jeg mener ikke man skal spille 433, spillet bliver forkrampet, fløjene får ikke plads, midtbanen evner ikke genpres og bolderobring.

I modsætning til mange inkl alle på facebook, så mener jeg at både Busquets og Piqué stadig er bærende kræfter, det beviste de igen i går. Mingueza passer som højremand i 352. Lenglet er okay, også i opspillet, men han virker ikke adræt nok, smidig nok, han laver fejl. De to franskmænd var for mig de to svageste i går.

En enkelt bemærkning om Ilaix (som han vist skal kaldes) - selvom han er en stor dreng taber han stort set alle dueller på fysikken, måske mangler han temperament? Jeg er ikke overbevist om talentet, han er rolig, ja, men han mangler meget.

Braithwaite mangler også temperament, fint mål, men han er sgu for flinkeskole, bukker og siger undskyld hver gang han står i vejen for fx Messi, det skal en måltyv ikke gøre.

Men det ser godt ud, løfterigt.
Skrevet af LionelSchmeichel
Ja, Spanien havde først reglen at den mindste berøring af arm/hånd gav straffe, uanset konteksten.

Det gav selvfølgelig enormt mange tynde straffespark, så nu har de endelige lavet reglen om, som du siger.


Nogen der ved hvornår reglen er blevet lavet om? er den helt ny eller hvordan.
Skrevet af NickRomano
Det kan godt være, at Piqué og Busquets stadig er bærende kræfter på holdet, men det ændrer ikke på, at de står i vejen for ombygningen til et nyt hold.

Det er klart, at man vil miste noget med de 2 spilleres afgang, og det er ikke sikkert, at yngre afløsere vil kunne tage tilstrækkeligt over til at begynde med, men i mine øjne er man nået dertil, hvor det giver bedst mening at bygge et helt nyt hold ( den proces er man allerede relativt langt i ) sammen, fremfor at forsinke processen ved at holde fast i nogle spillere, der kun bliver dårligere fremover.

Den synsvinkel indbefatter reelt også Messi hans enestående kvaliteter til trods.

Det skal ikke forstås sådan, at jeg har noget imod ældre spillere - næsten tværtimod, men jeg bryder mig ikke om, at fundamentale kræfter på holdet er for nedadgående i deres kvaliteter, mens resten af holdet gerne skulle være på vej den modsatte vej.

Min indfaldsvinkel er ikke en gang så meget kvaliteten på banen, men mere håndteringen af projektet post-Messi-generationen.
Efter at have læst gårsdagens udgave af The Telegraph indser jeg nu, at NickRomano sandsynligvis (som altid) har ret,
Skrevet af Slettet(002353223001)
Jeg mener ikke der er nogen der står i vejen for noget som helst, hverken ældre spillere eller helt unge. Er de gode nok til at indgå i en sæsonplanlægning, så er de gode nok uanset hvad.

Jeg tror ikke på fænomenet generationsskifte. Jeg tror på at den sportslige ledelse planlægger for max en sæson. Hold bygges op (og går til grunde) kontinuerligt. I det hele taget: at bruge ordet generation kan være noget bedragerisk og ofte have et nostalgisk/sentimentalt præg (og ja, fans elsker myterne, men...). Et eksempel: Xavi og Iniesta bliver nærmest opfattet som fodboldtvillinger og repræsenter det store altædende hold fra begyndelsen af 10erne, men da Iniesta for alvor bliver stamspiller havde Xavi været en stjerne længe, min pointe: vi gør dem mere samtidige end de var, fordi vi elsker historien og myterne...

Når Messi forsvinder efterlader han et vildt tomrum, men han har allerede efterladt et rum, nemlig sig selv som ung og ustoppelig - jeg tænkte tanken i kampen mod Sevilla i onsdags - på et tidspunkt får Messi bolden i en én-mod-én mod Diego Carlos (tror det var ham) der var sidste mand, Messi forsøger at gå højre om, men han har ikke antrittet og kan ikke matche Carlos´ fysik... For ti år siden ville Messi have tørret ham 12 gange og målmanden med... At Messi er en anden spiller end i sin prime betyder reelt mindre, han er stadig uforlignelig og vigtigere end nogen anden. Det samme gælder i mindre grad med Busquets og Piqué. Piqué gav holdet en afsindig ro mod PSG, her kom en mand der havde vundet det hele, og det udstrålede han, at han også er en spiller der har mistet hurtighed og kraft er åbenlyst, men er god nok, også resten af sæsonen ( - nu er han vist desværre skadet igen, så...)

Man skal heller ikke undervurdere betydningen af at have spillere med der har erfaring i at vinde de store titler - hvem er tilbage fra 2015-holdet? Messi, Alba, Busquets, Piqué og Ter Stegen. De fire første kan være fortid allerede næste sæson, jeg håber det ikke, tror det ikke. Et kæmpe problem når de her champions ikke er i flokken længere (et særligt overjordisk issue når Messi er væk, klart) - den øvrige trup løber rundt med traumer fra Roma og Bayern M og måske (gud forbyde det) upcoming PSG. Dermed ikke sagt de skal køres ind på banen i rullestol, de her fire, men de skal være der lige præcist så længe de er gode nok.

Skrevet af NickRomano
For mig handler det ikke udelukkende om kvaliteterne på banen.

Præsidentvalget varsler en ny tid, på den anden side af Corona´en ligeså, og Messi-æraens afslutning ligeledes.

Man har brug for et nyt projekt, som man kan samle sig om, og som man kan optimere og finpudse, når man først er kommet i gang.

Et nyt projekt stoppes af, hvis der er for mange elementer fra tidligere tider tilstede; så vil det være det gamle projekt under afvikling, som er dagsordenen i klubben.

Messi er unik, og man kan vel ikke frivilligt gå ind for, at han forlader klubben, mens Alba "kun" er venstre back.

Busquets og Piqué derimod - er centrale spillere på holdet, der obstruerer, at et nyt hold og spillemæssigt projekt træder i stedet for det gamle.

Det hele kan derfor ikke gøres op i, hvorvidt nogle bestemte spillere stadigvæk er dygtige nok.

Det har ikke noget med myter at gøre, og "generationsskifte" dækker også kun over, at et nyt projekt skal have plads at udvikle sig på.

Efter at have læst gårsdagens udgave af The Telegraph indser jeg nu, at NickRomano sandsynligvis (som altid) har ret,
Skrevet af Slettet(002353223001)
Ordet projekt er jeg heller ikke specielt glad for, i hvert fald ikke i forhold til vedvarende at udvikle en fodboldklub.

Men ja, fik måske ikke præciseret: Alba er kun en venstre back (en meget vindende venstre back), Messi er Messi, ingen ønsker hans afgang, den kommende præsidents ageren er klart afgørende.

Tror ikke Busquets og Piqué obstruerer en sund udvilking. Lige præcist dér er det også vigtigt man har en stærk træner, én der kan bænke folk der skal bænkes osv, på det punkt er Koeman den rette mand.
Skrevet af madamskrald

I lighed med Rodebutikken, så mener jeg, at en vis kontinuitet er at foretrække. Vi har vel kun 6 kulturbære i truppen pt. (Messi, Alba, Busq, Pique, Roberto og til dels Ter Stegen).

Tre af de seks bør bevares med henblik på fastholdelse af erfaring og kontinuitet. Af de 6 ser jeg helst Ter Stegen, Pique og Busq blive (en i hver af de tre strukturelt vigtigste kæder).

Messi fylder for meget (kulturelt, forståelsesmæssigt), spillemæssigt (det har dog mindre problematisk i 3-5-2 opstillingen mod Sevilla x 2) og økonomisk, Alba for svag defensivt (i hvert fald i 4-3-3) og Roberto for perifær til at optage spilletid.

Hvis vi kun beholder Ter Stegen, så har vi vel tæt på udskiftet hele truppen over 2-3 sæsonener, hvilket vil være uset på dette niveau (og dermed sårbart).

I øvrigt ser jeg gerne en del spillere forlade klubben før nogle af disse, herunder Lenglet, Coutinho, Pjanic og Braithwaite.
Skrevet af Slettet(002353223001)
Godt set at Messi fylder mindre ´for meget´ i 352 hvor han jo er én af to på toppen i modsætning til én af tre i 433.

Ellers skriver jeg ikke sådan lige under på at Messi burde finde et andet sted at spille fodbold, men på en måde forstår jeg ræsonnementet, altså at han fylder for meget... Det var vel også grunden til at Suarez blev skippet, en indirekte nedjustering af Messis magt.

Tingene må komme, når de kommer. Sådan cirka.
Skrevet af madamskrald
Messi er isoleret set en fremragende fodboldspiller, men når hans integrering på holdet efterlader en struktur på holdet, der både bliver offensiv og defensiv sårbar, så fylder han for meget.

Helt overvejende kræver han bolden for meget (passivt/aktivt) - og det bliver for let læseligt for modstanderne med en magnet på banen, samtidig flytter han ikke bolden hurtigt nok (tager 9 ud af 10 gange driblingen efter at have modtaget bolden fremfor lade bolden gøre arbejdet). Dertil sætter han ofte spillet meget højt op, hvilket er genialt, når det virker, men det udfordrer både ham selv og hans medspillere, når han ikke er helt på toppen. For at nævne nogen af de mest opsigtvækkende sider.

Det har dog været opløftende, at se holdet i 3-5-2 formationen i de to seneste kampe, hvor Messi har været sat meget mindre i scene, og det klæder holdet som helhed.. Det betød dog også, at Messi (isoleret set i den seneste kamp) spillede en noget middelmådig kamp (mange boldtab, dårlige beslutninger og generelt lille indflydelse på spillet).
Skrevet af Slettet(002353223001)
Jeg er helt enig og har tidligere skrevet noget lignende. Tror også Koeman var fuldt opmærksom på problematikken, og i begyndelsen af sæsonen var det tydeligt at Messi ikke skulle have bolden for enhver pris. Men han suger jo det hele, Koeman er blevet noget følgagtig, og de unge spillere ser kun Messi, når kampene spidser til - det ER et problem.
Skrevet af Slettet(002353223001)
Messi har tidligere været god til at lave førstegangsafspil når det kræves, men det er som om at når han ikke stoler tilstrækkeligt på sine medspillere, så tager han misforstået meget ansvar (læs: dribler), en adfærd i afmagt
Skrevet af Fodboldtilskuer00
Sikke et mål af Ilaix.
Skrevet af LionelSchmeichel
Hvad håber folk på i aftens kamp med de to Madrid klubber? Ville en Real sejer ikke være det bedste for os?
Skrevet af B4Ev.2
I princippet håber jeg altid på et nederlag til Real Madrid. Det ville, højst sandsynligt, sætte dem helt tilbage i kampen om mesterskabet. Det vil selvfølgelig også gøre det en smule mere vanskeligt for os, så det er lidt et tveægget sværd. Jeg hælder mod uafgjort, således vi stadig har en lille afstand til Real, men samtidig haler ind på Atletíco som har en udsat kamp hjemme mod Bilbao onsdag.
Skrevet af madamskrald

Der er flere aspekter i det. En sejr til RM ville sætte maksimalt pres på AtM, men også give RM håb - og momentum inden runde 30, hvor de møder os.

Da det er svært at spå om fremtiden, så tror jeg nu nok, at jeg ville foretrække en uafgjort.

Men jeg tror, at RM får det svært uden Ramos - Suarez kan potentielt køre Varane og Militão over mentalt i sådan en kamp.
Skrevet af LionelSchmeichel
Jeg er bare mere bange for ATM end Real i det lange løb, Real har været super svingende så de skal nok smide flere point, jeg tror faktisk en Real sejr ville være bedst - uafgjort ville dog også være ok.
Skrevet af Fjelle80
Uafgjort med et par rystende usikre forsvar og målmandsdrop i en dårligt spillet kamp, så ingen af holdene får tanket selvtillid og momentum. Krydret med et par røde kort til hvert hold og et par småskader.
Skrevet af NickRomano
Så hellere, at begge holde udeblev fra kampen, hvorefter begge taberdømmes med 0 - 3.
Efter at have læst gårsdagens udgave af The Telegraph indser jeg nu, at NickRomano sandsynligvis (som altid) har ret,
annonce
0