Du svarer på indlægget:
Jeg syntes generelt ikke Inter fans er så optimistiske som du hentyder, mange ligger reelt på linje med din vurdering og mange har jo netop givet udtryk for at Juve og Napoli stadig er foran både kvantitativt og kvalitativt.

I know. Dette er også henvendt til dem der rent faktisk ser Inter som et bedre hold end Napoli og måske endda Juve.

Ancelotti har til dato aldrig præsteret at få sine hold til at vinde en liga mere end en gang og det er vel og mærket oftest sket med det stærkeste hold.

Det er naturligvis, isoleret set, korrekt. Der er dog lige behov for at se på hans karriere:

Milan: man kan argumentere for at han burde have vundet flere ligatitler i de 8 (hele) sæsoner han havde i Milan. Det blev dog til også til to CL titler i perioden, hvilket klart var klubbens store fokus.

Chelsea: mester i én af de to sæsoner han havde i PL. Det er vel mere end godkendt (?)

PSG: Ancelotti havde kun 1 1/2 sæson i Paris. I hans eneste hele sæson blev han mester.

Real: som i England, blev Ancelotti mester i den ene af de to sæsoner han havde i ligaen. Med Barcelonas styrke in mente, mener jeg ikke det er en skam.

Bayern: Ancelotti havde én sæson hos Bayern hvor han vandt.

Napoli: Henter en 2. plads helt efter forventningerne.

Skulle man vende den på hovedet, kan man også sige at Ancelotti har vundet fire ligatitler i syv hele sæsoner efter han forlod Milan.

Jeg var heller ikke synderligt imponeret over det han leverede i sidste sæson og jeg tvivler stadig på han rent faktisk kan gøre Napoli til en reel trussel.

Rent resultatmæssigt er det i hvert fald et faktum at Napoli var meget langt fra titlen sidste år.

Her synes jeg dog også lige man skal grave et spadestik dybere. Ancelotti spiller en meget anderledes type fodbold end Sarri (ret åbenlyst).
Det kræver selvsagt at en række spillere skal tilpasse sig, hvilket ofte tager tid. Og hvis man, som Napoli, skal udfordre et, på papiret, bedre hold, bliver det bare svært.

Nu har de dog haft en hel sæson sammen og ikke mindst er Napoli forstærket.
Personligt tror jeg det bliver et meget tæt parløb mellem dem og Juve og jeg ville ikke decideret falde ned af stolen, hvis scudetto´en skulle sydpå.

Reelt syntes jeg ikke forskellen mellem Conte og Ancelotti kvalitetsmæssigt anno 2019 er særlig stor...

Det er et personligt synspunkt som jeg har fuld respekt for. Mit synspunkt er selvfølgelig ikke mere rigtigt.

Intet hold i serie A har nogen synderlig ensartet bredde i den defensive departement.

Det vil jeg nu påstå at både Juve og Napoli har.

Problemet ift jeres forsvar, som jeg ser det, er at en skade til en af de tre startere, betyder et væsentlig drop i kvalitet. I skrivende stund er Godin skadet og har deraf ikke været fuldt med i pre season. Ser man på sidste sæson, missede han 10 kampe pga skade.

I Napoli er springet til nr. 2 til stede - omend jeg mener at springet er noget mindre. I Juve, vil jeg påstå at de, mere eller mindre, kan stille med to fire-back kæder der ikke er meget forskellig i kvalitet.

Skulle man se på et problem for Juve, ville det være at de mangler en offensivt stærk højre back. Her er tabet af Cancelo relativt stort.

Offensive backs er en central del i Sarris måde at spille fodbold og der halter deres højreside med MdS og Danilo.

...angrebet har man Sanchez/Lautaro, Politano og Esposito...

Ja, rent numerisk er I godt dækket ind. Samtidig har I også fleksibilitet til at skifte mellem flere systemer - navnlig to i front vs tridente.

Men, problemet er at der rent typemæssigt ikke er en backup for Lukaku - igen, efter min ydmyge mening.
Jeg tænker at det er ret åbenlyst at han får en meget central rolle - ikke mindst ift at gøre både en supportangriber og midtbanen bedre / farligere.

Med ham ude, skal Conte pludselig op med en væsentlig anderledes gameplan. Og her så tilbage til min vurdering af ham og Ancelotti.
Som jeg ser Conte, er han enormt dygtig til at implementere et koncept. Med de rigtige spillere, kan han helt sikkert også få succes. Men når det kommer til fleksibilitet, mener jeg ikke at han imponerer.

Det handler generelt nok om Icardi og mere specifikt at han stadig er at finde i klubben. Var han væk, er jeg ret sikker på at Conte havde bedt om (læs: krævet) at I gik efter en spiller som fx Zapata, så der var backup.

Men som skrevet, tror jeg at I kommer til at tage et skridt fremad og ikke mindst at I kan være med hvor det er rigtig sjovt fra næste sæson - forudsat at I får noget mere bredde ind.
0