Du svarer på indlægget:
@ Mag

Hvis Milan erkendte, at man - ihvertfald pt. - "kun" er en subtopklub, som først skal præstere på banen og levere topresultater, før man igen med rette kan kalde sig en storklub, ville det så ikke være lidt nemmere for alle?


Nu ved jeg ikke helt hvordan du definerer subtopklub og hvad det indebære?

Men hvis det er realistiske og afmålte udmeldinger du søger fra Milan som klub, leverer Ivan Gazidis netop det i et stort interview med Gazzetta dello Sport inden mercatoen. I det interview gennemgår Gazidis meget sagligt den nuværende situation, som Milan befinder sig i. Og udmeldingerne er meget konsekvente. Ingen fan skal forvente sig noget spending spree pga. den situation omkring FFP, som Elliott Group har overtaget fra slendrian Berlusconi og vanvidskineserne(mine ord). Videre snakker han om at sammensætte et hold der er ungt og fyldt med talent til fremtiden. Altså har han allerede sat det langsigtede perspektiv på.

Den anden side af medaljen er at Gazidis træder ind i en klub, som ikke har spenderet nævneværdig tid på kommercielle interesser. Hans primære opgave i Milan er at øge de kommercielle indtægter – og det markant. Derfor siger han også i omtalte at Milan skal kæmpe for at komme i Champions League denne sæson. Det gør han - 1) Fordi bare en kvalifikation til CL betyder omtrent 50-60mio€ for en klub som Milan 2) Fordi han ikke har nogen interesse i at devaluere sit eget produkt, når han skal ud i marken og øge de kommercielle indtægter.

For tiden er Gazidis i gang med at genforhandle sponsoraftalen med Fly Emirates, hvor han (naturligvis) er ude efter en markant stigning i det faste beløb derfra. Sat på spidsen; hans forhandlingssituation havde næppe været god, havde han i interviewet med GDS fx sagt at Milan stilede efter en top 10 placering, Det ville også være en meget opsigtsvækkende udmelding idet Milan var ét point fra 4.pladsen i sidste sæson – han havde fremstået decideret useriøs.

Videre til det sportslige; Nu nåede jeg ikke, eller snarere fandt jeg ikke tid til et skriv herinde, omkring slutstillingen i Serie A, men jeg havde Milan i en pulje med Rom-klubberne, Atalanta og sidst Torino som outsider til den sidste CL-plads. Kvalitetspuljen i Milans hold, bare baseret på rent individuelt niveau, er der til at nå den 4.plads – dermed synes jeg heller ikke Gazidis skyder langt over målet i målsætning om at Milan skal stræbe efter at nå den 4.plads. I min slutstilling vejrede jeg dog Lazio som det bedste, og mest sandsynlige bud, fordi Lazio har kontinuiteten, et meget indarbejdet koncept alle spillere er komfortable i, en dygtig om end ofte klynkende træner, alt imens der er nogle profiler i SMS og Immobile, der må have noget blod på tanden efter en noget svingende 18/19-sæson. Ydermere ser jeg ikke den store forskel på selve den individuelle kvalitet overordnet på Roma, Lazio og Milans startere og bredde.

Men hvor hurtigt kunne hhv. Fonseca og Giampaolo indarbejde deres koncept og filosofi, der begge er meget ”specialist”-præget ? Imo var der flere spørgsmål end svar inden sæsonen for hhv Roma og Milan kontra Lazio. Så er der træthedsfaktoren, hvor Milan står gunstigt ift. Lazio, Roma og Atalanta, da de alle er europæiske deltagere og særligt Atalanta synes jeg ser smalt ud, med en meget krævende spillestil.

Ergo – en masse mellemregninger foruden – synes jeg ikke målsætningen er i skoven, fordi Gazidis ikke påpeger at Milan skal i CL. I hvert fald ikke offentligt. Regnskaberne fortæller nok en lidt anden sag..

Derfor er det ikke mit indtryk at Milans ledelse stiler alt for højt. Målsætningen er realistisk. Er man favoritter? Nej. Er det opnåeligt? Ja.

Det er nok snarere fanskaren, du skal rette skydeskiven imod når du snakker om selvforståelsen. Og det er efterhånden en meget skeptisk indstillet og prøvet fanbase.

Jeg anser mig selv som realist. Men det afholder mig ikke fra at være forbandet som helvede, når jeg bliver slæbt igennem elendige forestillinger fra Dacia Arena, Bentegodi eller derbyet for den sag skyld. Det er jo stoltheden og passionen af selvforståelsen, der bliver sat under stort pres når man igennem snart 10år har fået smidt den ene skuffelse efter den anden lige i hovedet. Du beder om rationelle følelser hos irrationelle fodboldfans i deres følelsers vold.

Vi kan jo også tage Fiorentina som case; hvorfor ville fansene så gerne af med Della Valle familien ?

Og trods min harme og vrede i sekundet eller øjeblikket, er jeg jo stadigvæk enig i strategien Milan overordnet har lagt. Der føler jeg mig dog overbevist om at jeg står i ret stort mindretal, fordi hovedparten af fanskaren giver domsafsigelse fra søndag til søndag.

Deraf ekstra vigtigt at Gazidis & Co. holder skruen lige i vandet i alt larmen, fordi strategien læner sig op af Berlusconis vision, og den er ret essentiel i Milans historie, fordi det er deri Milans identitet ligger. Og det er den identitet og vision, der skal skabe Milans fremtidige kommercielle indtægter, fordi det er en troværdig differentiering, hvorimod det nuværende omsætningsniveau nærmest udelukkende er skabt via historik.

Beklager længden – der var dog meget som skulle rundes.

0