Du svarer på indlægget:
Personligt synes jeg det er super svært at spå om.

Kort fortalt kan man vel sige, at Valencia har et bedre hold mens Atalanta er et bedre hold.

Jeg tror meget kommer til at afhænge af, hvor dygtige de to på den centrale midt hos Valencia er til at hjælpe det centrale forsvar. Og ikke mindst til at bryde spillet.

Atalanta er enormt dygtige til at komme med dybe løb fra midten (navnlig fra Pasalic). Derudover anser jeg også, at der kan være plads bag de to backs hos Valencia - noget som Papu er en mester i at udnytte.

Men, i de her cup ties er der bare så mange andre ting der spiller ind. Her har erfaring så ofte før vist sig, at være udslagsgivende.

I det perspektiv ser jeg klart, at Valencia sidder med de bedste kort på hånden.

Vi så dog i gruppespillet, at Valencia havde store problemer med Ajax, hvor de fik en 3-0 afklapsning hjemme på Mestalla. Det er interessant i denne sammenhæng, fordi der er visse lighedstegn mellem Ajax og Atalanta. Løbende fra 2. kæde, spil på en markeret mand, hurtige korte pasninger, direkte spil osv.

Jeg kender ikke meget til Caledes og hans taktiske kunnen.
Men for mig at se, bør det taktisk oplæg være, at "tvinge" bolden ud på Atalantas wingbacks. Hvis de kan have held med, at lukke rummene ned centralt i banen, anser jeg deres muligheder for væsentligt forbedrede (og som favoritter til at gå videre samlet).

Men, min endelige vurdering er nok, at jeg faktisk ikke kan sige hvem jeg anser som favorit. Jeg tror det bliver et taktisk spil.
0