Du svarer på indlægget:
@FD: For mig handler det ikke om hvorvidt Werge og Frimann (og resten af Viasatklanen) er i stand til at rose de italienske hold. For selvfølgelig er de det, og det gør de da også løbende som de gør det i alle fodboldkampe når en given spiller eller et givent hold laver en god aktion.

For mig handler det om at det efterhånden ældgamle narrativ om at italiensk fodbold generelt er baseret på defensiv soliditet og kynisme danner rammen for (nærmest) alle deres udtalelser omkring calcio - både i studiet og undervejs i kampene.

Det synes jeg selvsagt er meget kritisabelt fordi det overhovedet ikke hænger sammen med hvordan italiensk fodbold ser ud i 2020.

Og den tendens synes jeg ikke at Werge eller Frimann fik lavet om på i tirsdags - overhovedet.

Samtidig (som jeg også påpegede i mit første indlæg i denne debat) er der selvfølgelig ikke så meget at sige til det når man tænker på italiensk fodbolds eksponering i DK kontra den spanske og den engelske fodbold. Det kunne kritikerne her i tråden måske nogle gange godt være lidt mere opmærksomme på.

Det ændrer dog ikke på at de (i min optik) har en pointe, og at Duck med sit indlæg skyder langt forbi skiven ved at insinuere at det blot handler om at svælge i en offerrolle.

0