Du svarer på indlægget:
@ FD

Men tror du ikke, at din udtalte og fuld forståelige kærlighed til Italien og italiensk fodbold spiller dig et puds her? Det kunne - med al mulig velment respekt - godt lugte lidt af, at du måske er en anelse for følsom omkring det.
Jeg holder meget af Italien, og deraf følgende er jeg optaget af calcio som en fascinerende del af landets kultur. Men det er i dén rækkefølge, og dette fremgår fx også af min signatur. Og når jeg skriver, "jeg har efterhånden fået Italien ind under huden og mener at forstå nationens dybere mekanismer, på godt og ondt", er dette udtryk for dyb indsigt, og ikke blind kærlighed. Bemærk, at jeg netop skriver "på godt og ondt". Jeg skal være den første til at påpege dårligdomme i Italien og italiensk fodbold, hvilket jeg også har gjort, når talen er faldet på fx bureaukrati, vanetænkning, nepotisme, klientilisme og racisme. Omvendt mener jeg også, at landet og her dets fodbold bør fremhæves positivt, når der en gang i mellem er nye og konstruktive udviklinger i gang.

At flere brugere kom med lignende opstød, tillægger jeg ikke meget sandhedsværdi.
Tja, der er vel lige så meget sandhedsværdi i de indlæg, som når du, Gusten og Duck udkommer med jeres helt personlige holdninger.

Som Duck helt rigtigt påpeger, så var det larmende stille, de mange gange, især Werge havde noget positivt at sige om Napoli, hvorfor man her i tråden paradoksalt nok var lige så "uretfærdig", som man forsøger at skildre kommentatorerne som.
Det er i den menneskelige natur at fare i blækhuset, når der sker fejl, uretfærdigheder og lignende misgerninger. Sjældent det modsatte. Bare se på indholdet af alverdens læserbreve. Hvornår har du f.eks. sidst rost en kommentator? Jeg tør vædde på, at du oftere har kritiseret en. Det handler desuden ikke om, at en TV-kommentator skal omtale et hold hverken positivt eller negativt. Vedkommende skal som en god, formidlende journalist forholde sig tilpas objektiv og tidssvarende oplyst til tingenes aktuelle tilstand. Begge dele står det desværre sløjt til med, når det handler om calcio på dansk TV.
0