Du svarer på indlægget:
@inter
Jeg kan da godt forstå at man (helt isoleret set) frygter et sundhedssystem modelleret efter det amerikanske. Jeg vil dog mene, at man hører til i samme kategori som flatearthers, hvis man anser det som en reel risiko (no offense).

Der findes absolut intet rationale bag en sådan revolution af sundhedsvæsenet og det vil naturligvis aldrig ske.
Først og fremmest fordi de amerikanske sundhedssystem både er dyrt og dårligt (i et relativt perspektiv).

Det er også en lidt slidt plade, at venstrefløjen (med henvisning til Information) bruger USA som argument for ikke at bevæge sig i en mere liberal retning. Ja, jeg fik jo selv en opfordring til at flytte til USA i denne tråd.

Det er dumt - punktum. Jeg har stadig til gode, at finde en liberalist der mener at USA er et forgangsland (i større perspektiv). USA er i øvrigt et af de mest regulerede lande i den vestlige verden og derfor giver det på ingen måde mening, at bruge dem i en sådan sammenhæng.

Jeg tror (og håber) dog på enform for privatisering - dog på ingen måde på bekostning af tilgængelighed.
Men det er et faktum at det danske sundhedstilbud er meget dyrt ift hvad man får for pengene - fx målt på antal læger pr. indbygger.
Derudover bruger vi en af de største andele af BNP og de fleste der har været i kontakt med sundhedsvæsenet i andre lande, vil nok nikke genkendende til, at vi ikke leverer en service i verdensklasse.

Jeg vil (for at undgå misforståelser) her igen understrege, at jeg anser det som et strukturelt problem. Det handler ikke om de enkelte ansatte.

OECD har bl.a. i mange år haft en stor interesse i udviklingen af Luxembourgs sundhedsvæsen. Det mener jeg også vi med fordel kunne i Danmark. Dels fordi det netop er et sundhedsvæsen i verdensklasse, dels fordi det er universelt tilgængeligt og dels fordi Luxembourg på mange måder minder om os - lille land, meget åben økonomi, samme demografi osv.

I Luxembourg betales der et fast beløb for sygesikring. Den enkelte borger vælger selv en (statsgodkendt) forsikringsleverandør. En meget vigtig detalje er, at alle i landet sikres sygesikring uanset indkomst. Dette gøres ved en tilskudsordning til folk med lave indkomster.

Jeg mener under alle omstændigheder, at vi har et paradoks vi bliver nødt til at adressere. Vi har et af verdens dyreste sundhedsvæsener uden at have et af de allerbedste. Samtidig synes de ansatte i sektoren (overordnet set) heller ikke at være tilfreds med deres situation.

I enhver konkurrencesituation ville en sådan virksomhed gå konkurs på ingen tid.

Skal man tage nogle hjemlige erfaringer, tegner meget på, at fx privatisering af hjemmepleje har vist sige både at højne serviceniveauet og sænke udgifter.

Dermed ikke sagt, at dette kan tages og overføres til resten af sundhedssektoren, og det kan også meget vel være, at en løsning kunne være et større samspil.

Jeg tror i sidste ende ,at alle kan blive enige om at der må gøres "noget" - ikke mindst med det demografiske træk in mente.
Jeg mener det er utopi at tro, at man kan afbureaukratisere i den grad det er nødvendigt og alternativet er så omvendt at poste markant flere penge i. Med verdens højeste / andethøjeste skattetryk, er dette ikke en reel mulighed. Og heller ikke en særlig ønskværdig tanke, når vi nu i forvejen har svært ved at levere "value for money".

Uanfægtet hvad vi gør, så mener jeg, at der også her er behov for nytænkning.
0