Du svarer på indlægget:
Men det er vel netop fordi Conte gjorde ham til offensivt omdrejningspunkt (?)

Lukaku har nu alle dage scoret mange basser, spillet godt under flere trænere og er noget mere end "bare" det offensive omdrejningspunkt. Endvidere arver den kommende træner ligesom den dynamik, alt i mens selvsamme kommende træner også har alle muligheder for at spille på Lukaku´s mange, mange styrker, som fremvist under Conte. Il Giorno melder i hvert fald, at Inzaghi (såfremt det bliver ham) har tænkt sig netop det.

Det er umiddelbart langt fra utænkeligt, at Lukaku netop vil følge den træner der har muliggjort det.

Utænkeligt? Nej. Det er der meget få ting, der er. Men dersom klubben så sent som i dag har udpeget Barella og netop Lukaku som "usælgelige", skal der noget af et bud på bordet, før Inter slipper belgieren.

Endvidere lægger formuleringen "vil følge efter Conte" lidt op til, at Inter ikke har noget at skulle have sagt. Det er selvfølgelig ikke tilfældet - og dersom Lukaku har været ganske vokal omkring, at han trives i klubben, tror jeg nu heller ikke på, at Lukaku sætter stolen for døren og vride armen rundt på klubben.
0