Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Magnifico
Silvio er tilbage.

Berlusconi har sammen med Galliani købt 70% af aktierne i Serie C-klubben Monza, som ligger 18 km uden for Milano. De resterende 30% beholdes af Nicola Colombo, søn af Felice Colombo, der var præsident i Milan 1977-80.

Idéen er at re-lancere Monza med unge italienske talenter og over tid at få klubben helt op i Serie A..

Interessant projekt. Med garanti for høj underholdningsværdi.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Acheron 3
Meget interessant endda. Monza er den klub der har tilbragt flest sæsoner i Serie B uden nogensinde at være rykket op i den bedste række.
Brøndby Fiorentina Portsmouth
Skrevet af Magnifico
Italien spiller sin første Nations League-kamp i aften mod Polen kl. 20.45.
Den anden kamp er på mandag mod Portugal. Begge kampe sendes på 6´eren.

Aviserne gætter på følgende startformation i aften:

Donnarumma
Zappacosta, Bonucci, Chiellini, Criscito
Gagliardini, Jorginho, Pellegrini
Bernardeschi, Balotelli, Insigne
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Duck
Det er jo ikke just nogen nyhed, hvor grelt det står til med Italiens landshold, men middemådigheden understreges i den grad af, at Pellegrini står til en startplads. Han er selvfølgelig ikke en færdigudviklet spiller, men hvis han betragtes som en af Italiens tre bedste midtbanespillere, så ser fremtiden grum ud for Azzurri.

I Golazo nævnte de i øvrigt, at klubben Monza kun ligger 5 kilometer fra Berlusconis hjem, så det bliver ikke besværligt at komme til bunga bunga-festerne after kampene.
Skrevet af Acheron 3
Hvor er det dog deprimerende at se det italienske landshold. Det er milevidt fra niveauet for bare 5-6 år siden. Ingen tager ansvar, ingen har ideer. Mancini kan starte med at kyle Bernadeschi af holdet. Han har været decideret elendig i aften med simple boldtab til følge.

Nå, men i det mindste er det nu tydeligt, at den nylige deroute ikke bare skyldtes Ventura. Der er ganske enkelt ikke tilstrækkelig kvalitet i truppen.
Brøndby Fiorentina Portsmouth
Skrevet af La Mir!!
Hvor er det håbløs spil, de har gang i. De kan knap nok strikke 2-3 sammenhængende afleveringer sammen. Det danske amatør landshold spillede bedre end dem her.

Sæt Chiesa ind i stedet for Berna, og så gerne en HB, der ikke smider bolden udover sidelinjen hvergang.
Daje!
Skrevet af Duck
"Hvad sker der med podcasten?" er det nye "hvornår udkommer pladen?" fra 90´erne.

Men seriøst ... har I droppet ideen igen? Den var ellers god.
Skrevet af Magnifico
Vi har droppet den indtil videre pga. tid og andre prioriteter. Men Mediano har varslet en månedlig Serie A-podcast, som vi ser frem til at høre. Man bliver jo klogere af at lytte end at snakke.

http://www.mediano.nu/oversigt/2018/8/29/nu-kommer-preview-la-liga-serie-a-bundesliga-championship-bootroom-og-lidt-mere
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Duck
Øv, det var da ærgerligt nyt. Men selvfølgelig helt fair, det skal være et rent overskudsprojekt, hvor lysten driver værket.

Havde I indkøbt noget dyrt teknisk udstyr, mikrofoner etc.? Sælg skidtet billigt til Flying, så lave han og jeg en monsterpodcast, hvor vi ugentligt slagter Inter og hylder de romerske helte.
Skrevet af Magnifico
Ikke købt udstyr. Egentligt ærgerligt. Kunne have været interessant at opleve dig og FD på slap verbal line.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Flying Dutchman
Flying har læst historie, så han har nok ikke råd til at købe alt muligt dyrt udstyr, brugt eller ej.

Ellers havde jeg da gerne sat mig i et studie med Duck, og slagtet alle andre klubber end Inter og Roma (og Fiorentina, kun for Mags skyld).

Ej, lige kort seriøst: øv det ikke blev til noget, Mag. Jeg håber, I finder tid og overskud i fremtiden! Det kan kun blive spændende.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Magnifico
Tak for tilliden, FD. Lad os i første omgang se, hvad Mediano har at byde på. Håber ikke, at de - som oftest hørt - bare forholder sig til taktik og 4-4-2. For så har man misforstået, hvad calcio er i sit hele... secondo me.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Magnifico
Der er noget rivravruskende galt med italiensk landsholdsfodbold, når en 20-årig Chiesa efter 20 minutters indhop i Polen-kampen og et par gode aktioner, inkl. et tilkendt straffe, udråbes til kampens helt store åbenbaring og gli azzurri´s frelser.

Op til kampen mod Portugal kræver alle følgeligt, at frelseren får fuld spilletid. Det fik han så. Og faldt igennem som hele resten af holdet.

Man klamrer sig til halmstrå.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Martinovic
Det er også ris til egen røv at ansætte en uduelig træner som Mancini. I mine øjne har han aldrig været en toptræner og slet ikke til det italienske landshold.
Mojn do!
Skrevet af Flying Dutchman
Enig. Han vandt nogle nemme mesterskab med Inter og købte sig stort set til et engelsk mesterskab (som han så i øvrigt var sekunder fra at smide på gulvet) - udover det, har det ikke været prangende.

Men altså, når man stiller mod de europæiske mestre med en startellever, der består af en ung målmand, med tendens til svipsere, et ligeledes ungt midterforsvar, SPAL´s højreback og Simone Zaza, så beder man altså også om problemer.

Det var i øvrigt også morsomt, det lige var ham, der klandrede de italienske trænere for, ikke at bruge nok italiensk talent. For så vidt jeg husker, var det netop Mancini, der var den første træner til at stille med en startellever i Serie A, uden én eneste italiener på holdet.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Magnifico
Planen i begge kampene var hovedløs. Kampen mod Portugal bragte til tider grimme reminiscenser om Ventura´s selvmordskamp mod Spanien (0-4 for et år siden).

Og at rotere hele holdet fra Polen- til Portugal-kampen med begrundelsen, at Mancini ikke vil overbelaste spillerne i klubbernes opstartsfase, virker mildest talt besynderlig.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Flying Dutchman
Han bruger altså også spillere ud af position.

Set med Interbriller, er det at bruge Gagliardini som en art venstrecentralmidt intet andet end dumt. Manden har sine styrker i det defensive, og burde i al fald have lagt helt centralt og støttet Jorginho og Pellegrini derfra.

Desuden har Azzurri-fanen i mig også kun hovedrysten tilovers for, at han ikke udtog Politano, der har været én af de mest formstærke italienere på det sidste. Interfanen i mig er selvfølgelig bare glad for, at Politano er frisk og veludhvilet til Parma kampen....
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Magnifico
Han bruger altså også spillere ud af position.
Enig.

Tag fx føromtalte frelsers position: Chiesa er optimal i en rolle, hvor han kan vandre mellem venstre og højre kant - og der i mellem komme som 2. angriber bag den ene angriber. Det gør ham mere uforudsigelig for modstanderen. Og han har altså to gode ben, inkl. godt spark.

Men den mulighed forsvinder, når der er to angribere, der trækker lidt ud til siden og ned i banen - og dermed kommer i vejen for Chiesa. Og når han heller ikke har en anden kant, der også kan vandre og dermed skifte fleksibelt med ham, så er han mindre værd.

Jeg siger dermed ikke, at gli azzurri skal lægge plan og sætte hold efter Chiesa, men kan blot udtrykke, hvordan han fungerer allerbedst: Drifting i en tridente. Dét har man forstået i viola.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Barbuti
Ift podcasten vil jeg da lige tilføje at jeg vender tilbage til DK inden året er omme.
Ifm jobrokade internt er der kommet et job op, der er for spændende og udfordrende til at takke nej.

Jeg udtaler mig fortsat kun om 90erne. Jeg kender ikke halvdelen af landsholdet anno 2018 - men baseret på resultaterne er det måske ikke så mærkeligt endda.
"Figa, il Gasba solo 2,8 mln...anche se è uno stronzo ne vale almeno il doppio."
Skrevet af Duck
"Cambiassos 90´er-hjørne" er i hvert fald et ugentligt segment, som jeg ikke ville gå glip af.
annonce
0