Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Flying Dutchman
Ja, men ham må I altså ikke få!

Ej, spøg til side. Du har en valid pointe hvad angår kulturbærere. Dem havde Milan også i overflod for ikke så længe siden - og I lavede egentlig (også her) samme stunt, som vi gjorde et par sæsoner inden jer; at de "gamle" blev erstattet med spillere, som måske, måske ikke havde samme niveau - men for hvem konceptet "Inter" ikke betød en tøddel andet end en lønseddel.

I øvrigt synes jeg, at netop Ambrosini, Gattuso, Seedorf (og Silva, Inzaghi og selvfølgelig Maldini) havde langt mere kvalitet, end det der render rundt hos jer nu på de samme pladser.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Magnifico
Så nu har jeg kontaktet Institut for Menneskerettigheder for at få afklaring på, hvad der - ihvertfald juridisk set - er op og ned mht. diskrimination og racisme.

Jeg talte med en kommunikationsmedarbejder, som ville få en af deres jurister til at ringe til mig senest i morgen.
I dag ringede en jurist fra instituttet så tilbage. Hun kunne fint forklare, hvad der juridisk set var racisme og hvad der ikke var iht. racismeparagraf 266b.

Men da jeg begyndte at komme med forskellige eksempler fra vores fodboldverden - inkl. Pjanic-episoden - blev hun godt nok i tvivl. Hun synes, at det var fremragende gråzone-eksempler (som hun kaldte det) og ville gerne konsultere en juridisk kollega for at kunne give svar.

Hun undrede sig for øvrigt over, at en (sports)journalist ikke havde konsulteret instituttet om emnet, når nu det i fodboldens verden var så aktuelt, kontroversielt og åbenbart ikke så entydigt. Og det kan man jo kun give hende ret i.

Anyhow, hun vender tilbage i næste uge med svar.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Flying Dutchman
Hehe! Magnifico - investigative reporter.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Magnifico
Lige det med identitetskrise er meget rammende for Milan.
Udover kulturbærer-aspektet kan der så i begrebet "identitetskrise" ikke også ligge en yderligere dimension.

Jeg mener, Milan har en utrolig historie med en mængde af titler og pokaler bag sig. Netop... bag sig.

Kan selvforståelsen ikke også være et problem?

Man hedder Milan og derfor opfatter man sig selv per automatik som en storklub. Og det indebærer en selvfølgelighed, der hedder, at man da altid skal være med i toppen. Og det betyder, at man lægger nogle kæmpe og urealistiske forventninger på skuldrene af nogle spillere - og for den sags skyld også en træner - som ikke er fordoms stjerner og derfor kun kan skuffe.

Milans selvforståelse bliver altså et selvskabt åg, der paradoksalt nok hæmmer muligheden for at vende tilbage til fortidens storhed.

Hvis Milan erkendte, at man - ihvertfald pt. - "kun" er en subtopklub, som først skal præstere på banen og levere topresultater, før man igen med rette kan kalde sig en storklub, ville det så ikke være lidt nemmere for alle?

ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Magnifico
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Martinovic
Det kan du have en pointe i. Jeg tror som sådan ikke, at fanskaren forventer top4 og kæmpe med om titlerne, men omvendt har vi heller ikke fået nogen af delene i flere år.

Personligt ønsker jeg stabilitet. Med stabilitet kommer resultaterne også. Pt. er der en del usikre momenter som f.eks. formation, startopstilling etc. Når først en klub får oparbejdet et hierarki og har en grundstamme, så vil de andre ting flaske sig.

Ovenstående har Milan ikke haft i årevis. Vi havde et par rigtig gode år fra 2010-2012, men da klubben solgte Zlatan og Silva, som i den grad var de altoverskyggende spillere, gik det nedad bakke.

Stabilitet, ro på de indre linjer, rød tråd i henhold til transfers, formation og tålmodighed, så skal det nok komme.

Jeg tror, vi har fået en fornuftig ledelse ind. Måske Giampaolo skal have tid. Maldini og Bobans næste opgave må være at finde en, to eller tre spillere, som kan løfte holdet. Vi har brug et par rutinerede profiler, som kan løfte de nuværende. Der er ikke råd til at finde lykken i one season wonders.
Mojn do!
Skrevet af Martinovic
Man har et standpunkt, til man tager et nyt.


Som han selv siger, så vil han få en masse fjender, hvis han går imod strømmen.

Bliver det Populous og en masse grønne områder omkring stadion, kan han umuligt være modstander af projektet.
Mojn do!
Skrevet af Acheron 3
Populous projekt ser da også mega fedt ud. Anderledes og spændende.
Brøndby Fiorentina Portsmouth
Skrevet af Rossoneri
@magnifico
Er ikke helt sikker på at jeg forstår præmissen.

Jeg oplever ingen i og omkring Milan, der taler om andet end en (ambitiøs) målsætning om top 4. Desuden er det meldt klart ud at holdet er i en opbygningsfase. Så sent som igår, udtalte Maldini at han så de problemer Giampaolo havde, som meget lig dem Sacchi havde.
Selvfølgelig med henvisning til hvordan det gik da hans ideer var implementeret.

Hermed sagt at jeg ikke forstår hvori der skulle være et mismatch mellem selvforståelsen og de forventninger der stilles både internt og eksternt.

Når snakken går på Giampaolo, så er det ikke i så høj grad pointene i de første fem kampe der er temaet. Det er at han ikke har formået at få indarbejdet et koncept endnu. Eller, der var væsentlig fremgang mod Torino og vi må naturligvis se om det kan følges op søndag aften.

Det AGF-syndrom du omtaler, vil jeg i højere grad sige eksisterer hos vores bysbørn. Efter en (pointmæssig) flot (ja, perfekt) start på sæsonen, bliver der pludselig talt om mesterskaber, gode chancer mod Barcelona m.m.

Men det er vel netop dem der skyder over mål med en trup der, udover på målmandsposten og i forsvaret, er middelmådig. Og i hvert fald et væsentlig stykke fra både Napoli og Juventus.

Rent trupmæssigt mener jeg ikke der er væsentlig forskel på de to klubber. Inter er bedre i nogle aspekter, Milan i andre.
Den væsentlige forskel skal, efter min mening, findes i at Conte har været dygtig til at implementere sit koncept. Den fordel kommer de dog ikke til at have over en hel sæson.

Tiden vil selvfølgelig vise hvem der får ret, men mit bud er (stadig) at Inter skal orientere sig mere mod 3./4. pladsen end mod de to øverste placeringer.

Jeg har derfor svært ved at forstå snakken omkring manglende realisme i Milan. Det mener jeg netop der er. Med mindre altså du mener at et realistisk niveau hedder noget omkring en 7. plads. I så fald er vi bare uenige om niveauet (og det er naturligvis fair nok).
Skrevet af Interforlivet
@Rosso: I hvilke "aspekter af truppen" er Milan bedre end Inter efter din mening?
Skrevet af Rossoneri
Til dels på midtbanen. Brozovic er rigtig dygtig og selvfølgelig bedre end Bennacer. Omvendt synes jeg både Hakan, Bonaventura (i form) og Paqueta er bedre end jeres 8ere.

Og jeres største problem er at de næste i rækken hedder Gagliardini, Vecino og Valero. Det er et væsentlig drop i kvalitet, efter min mening.

Jeg anser vores angreb som bedre end jeres. Primært fordi jeg ikke ser en oplagt målscorer hos jer. Hvad man end måtte mene om Icardi, anser jeg at hans afgang er en svækkelse.
Desuden er problemet at der ikke findes et alternativ (typemæssigt) til Lukaku. Læg dertil at jeg føler mig overbevist om at Lukaku nok igen igen skal få sit formmæssige blackout i løbet af sæsonen. Men, det er selvfølgelig gætværk på nuværende tidspunkt.

Piatek har vist at han er en ægte målscorer. Desuden har tilgangen af Rebic og Leao løftet niveauet og jeg anser at de begge er (minimum) på niveau med Lautaro.
Skrevet af Interforlivet
Ok. Jeg er (ikke overraskende) meget uenig. Specielt det med angrebet synes jeg ærlig talt virker helt skørt. For mig at se når Piatek ikke engang Lukaku til sokkeholderne. Lukaku er simpelthen i en helt anden klasse. Piatek har haft én god sæson på topplan i hele sin karriere. Lukaku har haft (hvad?) 4-5-6 stykker? At Rebic og Leao skulle være på niveau med en mand der pt. er den klare målscorer på Argentinas landshold har jeg ligeledes utroligs svært ved at se - også selvom Lautaro ikke rigtig har leveret så godt i denne sæson endnu. Og hvem skal vi så sammenligne Alexis og Politano med? For mig at se er det ikke engang tæt - Inter har et laaaangt bedre angreb end Milan.

Jeg vil faktisk vove pelsen og sige at du ikke finder én ikke-Milan-fan som vil give dig ret i det besyv.

PS: Jeg vil personligt blive meget overrasket hvis Piatek ikke viser sig at være et one-season-wonder.

Pps: Ét mål i åbent spil i fem kampe. Ny træner eller ej, så vidner det da heller ikke just om noget der bare ligner klasse.
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg er absurd uenig i dit udlæg, Rosso. Jeg kan ikke pege på én eneste spiller i jeres trup, som jeg finder bedre end den, der spiller samme plads og/eller har samme rolle i vores trup.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
Og jeg er absurd uenig med dit indlæg.
Skrevet af Flying Dutchman
Super!
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Rossoneri
@inter
Jeg har reelt ikke lavet en Lukaku-Piatek sammenligning. Først og fremmest fordi de slet ikke er samme typer.

Jeg ved selvfølgelig heller ikke hvad du definerer som "topplan" og i øvrigt hvad du specifikt vil frem til. Men de fleste vil mene at Lukaku ikke har imponeret i sin karriere, på nær en enkelt god sæson i Everton.

I Chelsea kunne han ikke bruges og det samme i United. Så man kunne måske snarere argumentere for at han ikke har niveauet til et tophold.

Det kan selvfølgelig godt være at han har fundet sit rette miljø i Milano - det må tiden vise. Men hans præstationer rent historisk, siger ikke topangriber.

Jeg har skrevet at jeg ikke ser en oplagt målscorer for jer.

Som jeg ser det, er Lukaku ikke 9er - han er i højere grad link-spiller. Den rolle kan han meget vel lykkes i.
Men dermed skal målene i høj grad komme fra andre.
Og det er her jeg anser I har problemer. At Lautaro skulle være den klare målscorer på Argentinas landshold er i bedste fald søgt.

Hvad end man måtte mene om Icardi, dennes indflydelse på omklædningsrummet osv, så er han flere niveauer over Lautaro som afslutter.

Lautaro scorede sidste sæson fire mål på 50 afslutninger. Icardi lavede 10 på 68.

Det kan selvfølgelig godt være at Piatek viser jeg at være et one-season-wonder. Det tror jeg dog ikke - tværtimod.

Men modsat Lautaro, har han vist at han rent faktisk kan score masser af mål i ligaen. Det må vel give ham en væsentlig fordel i en direkte sammenligning, eller?

Hvad angår Alexis og Politano, er det vel i høj grad to store spørgsmålstegn.
Måske kan Alexis genoplive hans karriere. Men han kommer fra en sæson der bedst kan betegnes som en komplet fiasko. Så indtil andet er bevist, må det være hans niveau.

Napolitano er en ok fodboldspiller i mit univers - hverken mere eller mindre. Han hører nok snarere til i Sassuolo end Inter.

Og slutteligt er det naturligvis ren nonsens at sige at ingen ikke-Milan fans skulle være enige i at Milans trup på visse områder er på niveau med eller over Inters.

Det er fint nok at du har et andet synspunkt - jeg giver også blot udtryk for en holdning og tager ikke patent på sandheden.
Men de der non-argumenter om at være biased, giver absolut ingen mening når det eksakt samme kunne siges om dig.

Jeg hører hjertens gerne på dine holdninger og argumenter - men cool hvis du holder det sagligt.
Skrevet af Rossoneri
Fedt!
Skrevet af Stankovic
Livet er for kort til at diskutere Inter med en rossonero eller en rubentino.

God aften d´herrer.
Skrevet af Rossoneri
@stankovic
Nu var det også en Milan-diskussion til at starte med. Inter var blot en sidebemærkning.

I øvrigt trist (efter min opfattelse) hvis man kun kan diskutere sin egen klub med ligesindede i et ekko-kammer.
Men dig om det, naturligvis.
Skrevet af Martinovic
Spiller for spiller ser jeg nu heller ikke den helt store forskel centralt på midten og offensivt. I midterforsvaret og på målmandsposten er der den største forskel i Inter-favør.

Jeg synes dog ikke, det giver mening at sammenligne holdene. Inter er langt foran, og det er de primært fordi, at de har fået Conte. Han har et fast koncept med sin 3-5-2 og har fået spillere, der passer perfekt ind i den formation. Giampaolo leder stadig efter de rette løsninger.

For at drage paralleller, så mener jeg, at Theo sagtens kan erstatte Asamoah 1 til 1. Det samme med Calabria - D´Ambrosio, Bonaventura - Sensi, Hakan - Barella etc. Som skrevet ovenfor har Handanovic 15 års mere erfaring end Donnarumma. Sidstnævnte skal nok nå slovenerens niveau om 5-10 år. I forsvaret har Milan Romagnoli, som kan matche Inters forsvarsspillere. Resten er langt efter Inters ditto.

Inter spiller uden boksspillere, og derfor er det svært at sammenligne de to holds offensive spillere, da de er vidt forskellige. Conte har to typer, som passer ind i hans filosofi. Dermed ikke sagt, at jeg ikke tror, at Piatek, Leao eller Rebic kunne spille startende rolle i Contes angreb.

Conte er en vinder, og den vintermentalitet har han allerede fået indprintet i spillerne.
Mojn do!
annonce
0