Enig. Det dér ultralave tyngdepunkt gør ham næsten umulig at få fat i. Han er så vigtig for Atalanta.
Bestemt, og så selvfølgelig den fine teknik - samt at han ofte ser ud til at vide hvad modstanderen gør, før modstanderen selv ved det.
Og så er han bare så pokkers kreativ. Fodbold er blevet ret forudsigeligt. Hvor mange gange ser vi ikke en kamp og kan forudse hvor bolden er på vej hen - enten fordi det er den eneste, den nemmeste eller den bedste beslutning. Spilleren ved det, modstanderen ved det, vi ved det - og kameramanden ved det.
Men en gang i mellem er der bare en spiller, der ser en helt fjerde mulighed, som snyder alle - inklusiv kameramanden. Prøv tænk hvor mange gange det sker, at Papu har bolden, lægger an til en pasning eller et skud, hvorefter kameraet flytter billedet hen til der, hvor bolden egentlig burde have været på vej hen - alt i mens Papu har set en spiller, som egentlig stod fri, selvom han var omringet af fem modstanderen.
Der er - uden yderligere sammenligninger - en Iniesta´sk, Scholes´k, Pirlo´sk, ja måske endda Baggio´sk kvalitet over det han laver. Jeg indrømmer blank, at Atalanta nok er det hold, jeg ser næstflest Serie A kampe med, alene fordi Papu laver to-tre genialiteter per kamp.