Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Flying Dutchman
Conte skal bare være den større mand i sådan en situation og bide det i sig.

CdS er i øvrigt normalvis en glimrende avis. Tuttosport er en sladdersprøjte.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Slettet(042125212608)
Magnifico

Nej jeg vil blot have medier der kan forholde sig bare nogenlunde sagligt og objektivt. Men det har CDS og deres tabloid tendenser, vist vist rigeligt med eksempler på at de ikke formår.

Først den skabs racistiske forside og nu denne forsmådede mod Conte. Den avis har i årevis ikke formået at byde ind med andet end laveste fællesnævner og det er på tide Inter ikke lukker dem ind varmen længere.

Jeg er udemærket godt klar over den kommer i to udgaver, det er også den Roma baserede der nu flere gange har vist sig fra sit tåbelige side.

At TS så er endnu værre gør det ikke bedre.
Skrevet af Rossoneri
Vi skal, først og fremmest, lige være enige om, at der er tale om en slags læserbrev. Det er skrevet af en Bologna-fan.

Skal aviser nu til, at udføre editorial censur for at undgå, at træde nogen over tæerne? Det må umiddelbart være det der menes med at "garantere respekt". Det ligner jo noget man bl.a. har set med Trump - og det er i mine øjne ikke kønt.

Derudover forstår jeg simpelthen ikke, at man vælger, at skabe sådan en negativ situation.
Inter ligger på en flot førsteplads, men har samtidig en svær trupsituation.
Det sidste der er behov for, er en masse fnidder og omtale der handler om andet end fodbold.

Det kunne lugte en smule af at ledelsen følte de havde sovet lidt i timen ift boykot ifm den famøse forside, og nu skal finde deres egen sag.
Men det er selvfølgelig gætværk herfra.
Skrevet af Slettet(071156212702)
Laver lige en lynhurtig oversættelse af det læserbrev, som blev sendt af en Bologna-fan til Italo Cucci.

"Kære Italo, jeg nyder at se, hvordan Barcelona B viste, hvordan man spiller fodbold. Så skal man ovenikøbet høre kommentatorerne tale om, at Inter mangler Barella og Sensi! Det er fint, at du med den løn skal sige et eller andet, men lidt ærlighed ville være på sin plads! De spillede mod Barcelonas B-hold! Glem ikke, at jeg ikke er Juve-fan - jeg holder derimod med Bologna, men jeg er så træt af glorificeringen af Conte, som - uanset sine sejre - aldrig har vist flot fodbold. Så har han også grædt over, at de ikke har en bred nok trup, men Inter er det hold, der brugte flest penge i Serie A i sommer med 150 millioner euro. Men når du så ikke engang kan slå Slavia Prag og taber til Dortmund, hvad er det så, du forventer?"

Svar fra Italo Cucci var, at det måske var op til Inters fans at indse, at de ikke kun har smidt CL væk uden Icardi, men måske det hele? Så kom han med mottoet: "NO ICARDI NO PARTY"

Billede af artiklen i CdS + overskrift: https://bit.ly/35o2IWH + https://bit.ly/34ru3Gh

Fundet hos: https://www.fcinter1908.it/primo-piano/cds-lettera-cucci/
Skrevet af Gustenv@rius
Det ligner mest en klassiker fra Mourinhos playbook. Når der er en smule modgang, så forsøger man at skabe en “os mod dem” stemning. Det har Conte gjort utallige gange før.
Non rispondo a quelli che odiano la Juve, perché il loro é solo un problema psicologico. 36 ★ ★ ★
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg kan godt forstå Conte´s irritation. Der bliver i både italienske og ikke-italienske medier skildret et billede, af et på papir meget stærkere Interhold der ikke kunne nedkæmpe elleve bravt kæmpende Barcelona-reserver.

Det er selvfølgelig ikke sandheden. Sandheden var og er, at et hårdt ramt Inter-hold tabte kampen på midten, hvor Barcelona både på papir og i praksis var bedre. Kampen blev for en meget stor del tabt der, samt på de brændte chancer. Det var ikke Inters bedst præstation, ej heller i år - men det var nu heller ikke pinligt, som så mange ellers forsøger at vinkle kampen til at være.

Det skrevet, så skal Conte hold sig for god til at reagere på den slags. For ikke så længe siden talte vi her i tråden om, at aviser har det med at bringe ting, der kun er tiltænkt at sælge netop aviserne. Desuden skal CdS ikke begyndte at udføre editorial censorship på hvad er et læserbrev, fra en noget fortørnet mand fra Bologna. At selve brevet også er ganske unuanceret, skal heller ikke lægge avisen til last - det er ikke en journalist eller ekspert, der har skrevet det.

Det eneste der ikke huer mig, er Italo Cucci´s svar. Det er selvfølgelig noget vrøvl at skrive, at Inter har smidt det hele væk, samt hentyde til at alt ville have været anderledes med Icardi i truppen. Man skal som journalist helst ikke spå alt for meget om hvad-nu-hvis´er og anden alternativ historiefortælling. Desuden er det ikke oppe i angrebet, det har haltet... Jeg tror man skal være endog meget blind, hvis ikke man kan se, at samarbejdet mellem Lukaku og Lautaro har fungeret til noget der ligner UG, alt i mens Lautaro er blomstret noget mere op ved siden af en noget mere... samarbejdsvillig angrebsmakker end Icardi.

Det er altså en bommert af Italo Cucci, efter min mening - og som Rosso skriver, så kunne det hele godt lugte lidt af at de forsøger at fjerne fokus fra Black Friday forsiden.

Det ændrer i min verden dog ikke på, at Conte bare skal slå ud med armene og komme videre med sit liv. Conte og Inter har trods alt ikke krav på kontinuerlig rosenrøde artikler.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Magnifico
jeg vil blot have medier der kan forholde sig bare nogenlunde sagligt og objektivt. Men det har CDS og deres tabloid tendenser, vist vist rigeligt med eksempler på at de ikke formår.

Den avis har i årevis ikke formået at byde ind med andet end laveste fællesnævner
Kan du underbygge dette?
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Janus
Endnu et vildt comeback i Serie A. Verona fra 0-3 til 3-3 på 20 min
Skrevet af Magnifico
Atalanta er ikke samme hold uden Gomez. Og når også Ilicic og Zapata mangler, ser det lidt sløjt ud.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af ilpolpopogba
FD: Conte har gang i noget fremragende med Inter, desværre, men hvis du ikke synes det er pinligt at tabe til Barca B, må konklusionen være at Inter fortsat er for dårlige/har en for smal trup til at spille CL.

Hvis der så er så få gode spillere i Inters trup, at breddespillerne bare er fylde, så er det nok meget godt at de er ude så tidligt så de kan bruge deres kræfter på serie a
la vecchia signora
Skrevet af Magnifico
Herregud, det er jo bare et læserbrev fra en Bologna-tilhænger, der er træt af "forskønnelsen" af Conte og som så bruger den manglende videre CL-kvalifikation som et forsimplet eksempel. Hvorefter en debatredaktør føler sig kaldet til at komme med en dumsmart kommentar. Men så kan der vist heller ikke oppiskes mere storm i det glas vand.

Hvis dét er grund til at boykotte et medie, står det skidt til.

Som Rosso er inde på, kan det være, at det er en forsinket straffeaktion overfor CdS for deres "Black Friday"-overskrift. Det ved vi dog ikke en pind om. Så dét, der står tilbage, er indtrykket af at Conte og Inter er en tand for tyndhudede.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Magnifico
Atalanta nede med 0-2 mod Bologna. Så er det nu, at de skal lave det sædvanlige comeback. Tror dog ikke, at det sker i dag uden Gomez.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Flying Dutchman
FD: Conte har gang i noget fremragende med Inter, desværre, men hvis du ikke synes det er pinligt at tabe til Barca B, må konklusionen være at Inter fortsat er for dårlige/har en for smal trup til at spille CL.

Det havde været enormt pinligt hvis et Interhold i stærkeste opstilling havde tabt klart mod et Barcelona hold, lutter bestående af reservespillere, med intet at spille for.

Det er bare ikke sandheden - uanfægtet hvor ofte det bliver gentaget i diverse medier og herinde, nu også af dig.

Faktum er og bliver, at det ikke var et udpræget Barcelona B-hold; Umtiti, Lenglet, Rakitic, Griezmann og Vidal og siden Suarez og De Jong er alle spillere på international topniveau. Der er altså ikke meget B-hold over det. Tilføj dertil, at Inter manglede i hvert fald tre stamspillere, er det også mere eller mindre forkert at hentyde til, at det Interhold på papir skulle være så meget bedre, at det var et pinligt nederlag. Især når man medregner, at Barcelona´s såkaldte B-hold var noget stærkere på midtbanen, end Inters såkaldt A-hold. En to gange tremandsduel mellem Rakitic, Vidal og Alena mod Brozovic og to statister havde helt som forventet én vinder.

Så hen til det spillemæssige. Vores kære skribent fra Bologna hævder, at "[...] Barcelona B viste, hvordan man spiller fodbold". Igen, en tand for unuanceret. Inter bliver ingenlunde spillet af brættet og var reelt set bedste i anden halvleg. Barcelona har et par chancer (deriblandt en 1000% til Lenglet, som dog ikke går ind), mens hverken Fati´s eller Perez´ mål faldt efter stort spil. Det lykkedes med andre ord at holde Barcelona fra det meste, selvom de havde bolden mest (i vanlig Barcelona stil resulterede dette i en masse boldflytteri, frem for flydende, offensiv fodbold). Inter skabte til gengæld fem-seks større til store chancer, som en anden dag går ind. Det er træls man ikke scorer på det, man skaber - men er det pinligt? Nej vel?

Kort og godt, så synes jeg at holdene på papir ikke var så langt fra hinanden, som man ellers forsøger at skildre, alt i mens Inter desuden spillede en godkendt kamp - hvor bolden dog ikke ville ind. Er jeg træt af vi tabte? Ja. Synes jeg det over det hele var godkendt? Nej. Men pinligt? Ej, det var det ikke.

Så var uafgjort mod Prag og spillet i nederlaget til Juventus noget mere pinlige.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Magnifico
Og så reducerer Atalanta selvfølgelig til 1-2 et par minutter efter.

Mai dire mai!
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Slettet(071156212702)
Du fik ret i din forudsigelse i Inter-tråden inden kampen, FD, selvom du stod alene over for undertegnede og 2 andre, hvis ikke jeg husker forkert. Respekt!

Selvom jeg er overbevist om, du hellere ville have taget fejl.
Skrevet af Flying Dutchman
Jeg havde glædeligt taget fejl, Lele. Der var bare flere faresignaler, end mange syntes at kunne se.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Slettet(071156212702)
Det fik du ret i.

Blev personligt først og fremmest “forblændet” af de mange B-spillere hos Barca og tænkte dernæst ikke videre over, at I ville komme til at savne Sensi og Barella.
Skrevet af Janus
Napoli taber til Parma og Atalanta til Bologna. Det er bare svært at spille Champions League i midtugen og Serie A i weekenden uden en bred trup.
Skrevet af ilpolpopogba
FD:
Jeg skriver INGEN steder at Inter var i absolut bedste opstilling og at Barca udelukkende stillede med akademi og b spillere.

Men man kan godt kalde det Barca B (ihvertfald i min bog) når 7 spillere fra start 11’eren er ude (vidal starter bestemt ikke inde og mig bekendt heller ikke griezmann, men er ikke sikker og derfor har jeg pillet ved at du har skrevet griezmann)

Anyway Barca havde ikke noget at spille for og det ER skidt af Inter ikke at gå videre. Isoleret set havde det måske ikke været SÅ slemt, men når det er på bekostning af at gå videre i CL er det simpelthen skidt at de ikke kan gøre mere, på trods af 4 startere. ihvertfald hvis man forestille sig Inter har noget at gøre i Champions league.. og det mente jeg faktisk de havde.

- men helt generelt er det måske ikke så meget kun “Barca b” kampen, men at Inter, førerholdet i serie a ikke går videre pga pointtab mod Prag og “Barca b”


Måske en lidt abstrakt sammenligning men here goes:
Ligesom hvis FCK ikke havde været heldige og var røget ud af EL efter malmø. ALLE, migselv inkl. havde været skuffede og synes det var pinligt. Også selvom Zeca, Wind og Boilesen manglede.
- ved dog ikke om Malmø manglede nogen spillere, men stadig
la vecchia signora
Skrevet af Nerazzurri
Ok, så vi kan konstatere du er skuffet og dine forventninger var højere end en del Interfans.
Solo non mai in B. Altobelli-Baresi-Bergomi-Zanetti-X-Handanovic
annonce
0