Prøver lige at lege Mag light.
Faldt i snak med en italiener fra Altare den anden dag. Ligger i Ligurien.
Sagde en masse spændende ting om Italien fra et samfundsperspektiv. Kan sikkert ikke huske det hele, men jeg prøver.
Først og fremmest fortalte han, at det at køre sort, hvad end der er tale om bus, tog eller metro, det er meget normalt i Italien. Han sagde, at du kan få en bøde, men du kan smide bøden væk, og staten vil ikke gøre noget ved det. Det er mere normalt, at du får en bøde, at du ikke betaler, end at du rent faktisk betaler bøden.
Han sagde, at italienere generelt er meget egoistiske og fortalte en masse vilde historier om, hvor skidt det står til i Italien. At italienerne betaler for, at deres skrald bliver kørt til Tyskland, hvor tyskerne dels får penge for skraldet og dels vælger at genbruge skraldet til egen fordel. Den tanke har altså ikke strejfet italienerne...
Han sagde, at mange italienere påstår, at de er utrolig stolte af deres byer. Ikke desto mindre er der mange steder i Italien, hvor der er graffiti på flotte monumenter. Han kunne ikke forstå, at man kunne sige, man elskede sin by, hvis man tillod, at flotte monumenter blev malet på den måde.
De fleste veluddannede italienere forlader landet til fordel for Tyskland, USA, UK, Australien, Frankrig med mere, hvor der er bedre løn og levestandard.
At italienere skal betale 50 € om måneden for at se Sky Sport, og så har de ikke engang alle kampe, for der er stadig DAZN, som viser et par kampe om ugen. Det kan hurtigt blive omkring 500 danske kroner om måneden, hvis du vil se alle Serie A-kampe dernede. Det har gjort, at der er mange italienere, som kører pirattjenester og lignende.
Han sagde, at alt for mange italienere ved, hvordan man svindler. At italienere ved, hvad der skal til for, at de lige kan manøvrere sig udenom at skulle betale for det ene og det andet, uden at de bryder loven.
Han mente, at Italien er godt på vej til at blive - hvis ikke det allerede var - et tredje verdensland.
Fortalte alt muligt med, at Rom er i økonomisk krise, og at mange føler, at alt for mange penge går til Rom og for at vedligeholde byen, men ikke de små landsbyer rundt omkring.
At Italien helt grundlæggende ikke er et land. At navnet "Italien" blev navngivet og ikke har nogen historisk betydning (FD ved sikkert, om det er sandt eller falsk), og at Italien primært blev skabt med interesser fra England og Frankrig.
Han bekræftede, hvad mange napolitanere har sagt, og som TR sikkert vil synes om at læse: At Norditalien (mere specifikt Piemonte) stjal fra Napoli og tog deres penge, efter Syditalien blev erobret. Hvis det passer, er det ikke helt uden grund, at mange napolitanere ikke bryder sig om Norditalien, men omvendt kan man også nævne Tyskland og den måde, de har kæmpet sig frem, efter de blev knust efter WWII.
Han sagde, at mafiaen i Napoli stadig har for meget magt og tager pengene, som bliver sendt til Napoli. At det er en af årsagerne til, at mange folk i Veneto og Lombardiet ikke gider at være en del af et forenet Itailen. De føler, at de bidrager alt for meget i forhold til, hvad de får igen. Det samme gælder i øvrigt med Rom, hvor de føler, at de betaler for at holde Rom ved lige.
Han sagde, at det er normalt, at ultraerne videresælger billetter for at tjene ekstra penge, og at klubberne ofte gør det af frygt for, at ultraerne ikke laver for meget ballade på stadion. At give ultraerne gratis billetter er en slags "lav ikke ballade"-aftale med de mest inkarnerede tifosi.
Han mente, at var det ikke for fodbold, ville kaosset i Italien være endnu større, end det i forvejen er. At det at gå på stadion er en mulighed for at komme ud med aggressioner og lignende.
At fodbold i Italien nærmest er noget, der står i vejen for de virkelige problemer, der er i landet. Han sagde, der var mange i Italien, som ved utrolig meget om fodbold, men som næsten ikke ved noget om politik. "Vi har større problemer end fodboldhold i krise," sagde han.