Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Rossoneri
Nu havde vi for nylig snakken om vigtigheden af en "Bonucci-type" i et tre-mands forsvar. Noget som jeg tillader mig at konkludere vi begge er enige i.

Her er der vel milevid forskel på de Vrij og Godin (?). Det er klart at sidstnævnte også er en rigtig dygtig forsvarspiller, men hans kompetencesæt er bare et helt andet.

Det samme gør sig egentlig gældende med Lukaku og Sanchez. Jeg anser Lukaku som fuldstændig central for Contes måde at spille fodbold på, fordi han giver en opspilsmulighed der skaber plads til hans medspillere (foruden selvfølgelig, at være jeres topscorer).
I Inter har man godt nok Lautaro der nærmer sig Lukakus måltotal, men næste mand på listen hedder Candreva - en højre wingback med fire mål på samvittigheden.
Og jeg vil, i samme åndedrag, komme med den påstand, at Lukaku er essentiel for Lautaros succes.

Igen, Sanchez er en dygtig spiller men han bidrager med noget helt andet end Lukaku.

Hvad angår Brozovic, mener jeg på ingen måde Eriksen er en erstatning. Det vil i hvert fald være en væsentlig nedgradering ift defensiven. Sensi har tidligere fungeret godt på pladsen i Sassuolo, men han har jo også været enormt uheldig med skader i denne sæson.

Fra mit perspektiv, er situationen egentlig rimelig sammenlignelig i de to klubber.

Men ja, det er jo ingen eksakt videnskab. Det er blot min holdning.
Skrevet af Slettet(042125212608)
Nu rejser folk jo rundt i Italien uagtet om der er fodbold på programmet eller ej. Oveni er landet stuvende fuldt med turister der fiser fra nord til syd, hvoraf ikke en ubetydelig del kommer fra kina og resten af Asien. Italien har også en del forretningsrejsende fra regionen, mange kan sagtens være bære uden at vise de voldsomme symptomer, som sagt der kan gå op til 14 dage før man har symptomer, det er umuligt at dæmme op for og nogle lukkede stadions gør altså ikke det store billede da det sagerne også viser ofte er fra folk der rejser til og fra asien (f.eks. forretningsfolk) eller har været i nærkontakt med disse. Havde der været konstateret større udbrud i den jævne befolkning gav det måske mening, men når det som regel stadig kommer fra kineser og forretningsfolk der har været i regionen virker der mest som klassisk politisk vi skal vise handling.
Skrevet af Magnifico
I den sammenhæng kan det godt undre en, at man ikke spiller samtlige kampe i Serie A for lukkede døre denne weekend. Norditalienere der rejser til fodboldkampe i syden er jo potentielle smittebærere.
Nu kommer der så også meldinger om, at man overvejer forbud mod, at norditalienere må rejse til kampene - for åbne døre - i syden. Udeholdene kommer jo fra Bologna, Torino og Atalanta - fra regioner hvor der konstateret coronavirus. Kun kampen Cagliari-Roma er pt. uden for diskussion.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Janus
Det giver ingen mening at f.eks Bologna´s fans ikke må rejse til boldbold på Olimpico og se Lazio - Bologna.
Men de må gerne til Rom og se Peterskirken, Vatikanet og Piazza di Spagna.
Nåh men med de seneste udmeldinger har det spredt til Rom og Sicilien. Og snart hele Italien.
Skrevet af Rossoneri
Synes generelt ikke det giver mening, når fans ikke må se boldbold!
Skrevet af Janus
Helt enig med Flying:
Jeg må nu stadigvæk ærligt indrømme, at jeg synes, Lazio ser svagest ud af de tre hold (med forbehold for, at mine Interbriller dugger lige lovligt meget). Resultatmæssigt er de pt. rækkens bedste hold (og spillemæssigt det bedste i top tre), men det hviler efter min mening på for få skuldre (navnlig Immobile, Acerbi og SMS).

Mister Lazio SMS i en periode er det slut med mesterskabschancen.
De andre kan måske erstattes men ikke SMS. Han er motoren og omdrejningspunktet på holdet og ingen kan erstatte ham. Særligt i de store vigtige kampe har han været forskellen.
Skrevet af Flying Dutchman
@ Rosso

Nu havde vi for nylig snakken om vigtigheden af en "Bonucci-type" i et tre-mands forsvar. Noget som jeg tillader mig at konkludere vi begge er enige i. Her er der vel milevid forskel på de Vrij og Godin (?). Det er klart at sidstnævnte også er en rigtig dygtig forsvarspiller, men hans kompetencesæt er bare et helt andet.

Det er jeg faktisk ikke enig i.

Godín var i mange år kendt som en midterforsvar, som havde en absolut force i sit pasningsspil. Tilføj dertil at han, qua sin erfaring, også vil leve op til hvad jeg mener er De Vrij anden store styrke - nemlig at han læser spillet enormt godt - og så vil jeg vove den påstand, at Godín (eller Skriniar) vil være en noget bedre erstatning for De Vrij, end Vavro er for Acerbi.

Angående Lukaku har du straks en bedre pointe - typemæssigt. Men nu vil jeg stadigvæk vove den påstand, at Sanchez er tættere på Lukaku´s niveau, end Caicedo er på Immobile´s ditto. Tilføj dertil, at Lautaro også er flittigt scorende, og så vil Inter, teoretisk set, ikke være helt så hårdt ramt på målkontoen, som Lazio vil være, skulle Immobile ramme en skade eller et formdyk. Du har i øvrigt vel sagtens en pointe i, at Lukaku har haft en finger i spil for Lautaro´s succes - men jeg mener ikke, det er altafgørende.

Hvad angår Brozovic, mener jeg på ingen måde Eriksen er en erstatning. Det vil i hvert fald være en væsentlig nedgradering ift defensiven.

Det vil det i en 1:1 erstatning. Men som vi også senest så mod Genoa og delvist mod Udinese, så kan Barella spille den plads til UG. Så nej, Eriksen vil ikke gå direkte ind som regista, men erstatningen er så at sige "på banen", hvorefter Sensi eller Eriksen ville være surrogaterstatningen.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Magnifico
Inter følger nu Milans eksempel og refunderer billetter samt kompenserer sæsonkort ifm EL-kampen mod Ludogorets, der spilles for lukkede døre på torsdag. Ifølge Inters eget regelsæt var klubben ellers ikke forpligtet til dette.

Samtidigt har den italienske forbrugerorganisation Codacons bedt regeringen om udstede et dekret, der tvinger betalingskanalen Sky til at sende alle weekendens "tilskuerløse" kampe in chiaro - altså dekoderfrit og gratis. Ja, så vigtig er fodbold i støvlelandet. Det ser dog ud til, at Sky allerede selv - og uden regeringsdekret - har overvejet at sende kampene på deres offentligt tilgængelige kanal TV8.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Magnifico
Regeringen er for øvrigt meget positiv overfor Codacons´ forslag, idet man dermed også kunne undgå at italienerne i stort antal samles på barer, i foreningslokaler og lignende med Sky-abonnement, hvor man ville kunne se kampene. Med dekretet kunne man sikre, at de pågældende i langt overvejende grad bliver hjemme og ser kampene.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Rossoneri
Godín var i mange år kendt som en midterforsvar, som havde en absolut force i sit pasningsspil.

Sådan har jeg godt nok aldrig kendt ham. Jeg synes at han, gennem en årrække i Atletico, var blandt de fem bedste duelspillere i verden. Hertil, som du nævner, en fabelagtig evne til at læse spillet.

Men at han skulle være dygtig som opbygningsspiller, har jeg endog meget svært ved at få øje på.

Nu fortæller statistik selvfølgelig aldrig hele historien. Omvendt er det også sjældent, at tallene fortæller en lodret løgn.

Jeg kiggede lige lidt på Godins stats for de foregående to sæsoner. Ser man på antallet af afleveringer, antallet af chanceskabende afleveringer og præcision, lander Godin (i bedste fald) et sted midt i felt af alle forsvarere i La Liga. I de fleste tilfælde faktisk i den nederste halvdel / bunden. Navnlig i hans sidste sæson i Atletico.

Faktisk scorer Gimenez bedre på samtlige parametre.

Igen, ovenstående indeholder ikke en fuldstændig sandhed. Jeg mener dog omvendt, at det er svært at argumentere for, at han skulle have haft sin absolutte force i pasningsspillet.

I mit univers, efterlader de Vrij et lige så stort gap som Acerbi.

I parentes bemærket, er det vel heller ikke Vavro der den oplagte erstatning. Ville det ikke snarere være Luiz Felipe?
Skrevet af Flying Dutchman
Men det var Vavro der erstattede ham i søndags.

Jeg er i øvrigt ikke enig i din karakterisering af Godin. Ikke kun har kommentatorer nævnt det flere gange, men han har også vist prøver på det i Inter-trøjen. Jeg siger ikke, at Godín er helt på samme niveau som De Vrij, men jeg ville være tryg ved ham (og nok mere Skriniar, i øvrigt), skulle det utænkelige ske.

I øvrigt er Conte begyndt at spille med et firemandsforsvar, så der ligger også en mulighed i at droppe tremandsforsvaret. Den mulighed har Lazio selvsagt også.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af Janus
Vavro spillede i søndags fordi Luiz Felipe havde karantæne. Lazio kan ikke skifte til firemand forsvar. De har spillet 3-5-2 i flere sæsoner nu og har ikke spillerne til det.
Skrevet af Magnifico
Maradona håber, at Messi får en dårlig kamp i aften mod Napoli.

Det gør jeg sørme også.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Flying Dutchman
Ah okay, Janus - tak for oplysning. Luiz Felipe er straks en noget bedre forsvarer.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Skrevet af TR1986
Jeg glæder mig helt vildt til iaften. Forza Napoli Sempre!
Forza Napoli Sempre!
Skrevet af Janus
Tror på Napoli får et resultat i aften.
Skrevet af Acheron 3
Jeg håber mere end jeg tror. Vinder Napoli i aften bliver det pga. offensive kvaliteter, for Barcelona skal nok få scoret. Men det sagde jeg så også før de tabte med 0-3 hos Roma for to år siden...
Brøndby Fiorentina Portsmouth
Skrevet af Magnifico
Fingrene krydset for Napoli.

Vai, ragazzi!
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af TR1986
Hvorfor siger Carsten Werge at Diego Demme er hentet i Dortmund? Stram op
Forza Napoli Sempre!
Skrevet af JuveFella
Er Carsten Werge efterhånden ikke færdig som kommentar? Eller er det bare mig.
annonce
0