For alt i verden? Næppe - selvom en kamp søndag unægteligt havde været at foretrække, end at spille den i morgen. Jeg tror dog også samtidigt, at Inter, der er i live i tre turnerninger, helst vil holde sig til skemaet. Glem ikke, at Marotta inden Dal Pino´s udtalelser, var ud og sige, at beslutningen blev truffet over hovedet af Inter - så indtil videre er det, i min verden, ord mod ord.
Hele forløbet lugter langt væk af inkompetence og manglende kommunikation. Tidslinjen er i al fald ikke for køn.
- Lega beslutter, at visse kampe skal afvikles bag lukkede døre.
- Lega rasler med sabler om, at der alligevel må komme tilskuere ind til Juventus - Inter - dette bliver dog ændret kort efter.
- Ud af det blå, beslutter Lega sig for at flytte de kampe, der skulle spilles bag lukkede døre. Udadtil begrunder man det med Coronavirus, men alle med bare to hjerneceller kan se, at den begrundelse ikke giver mening. Ikke kun får Serie B kampe lov til at blive afviklet, men man har fra Lega´s side åbenbart en forventning om, at Coronavirus ikke længere smitter på onsdag, hvor Juventus fint må tage imod Milan. I mellemtiden får fans fra smittede områder lov til at rejse frit omkring til områder, der ikke er i karantæne.
- Så forklarer regeringen i dag, at man ophæver karantænen, natten i dag til i morgen, hvilket åbenbart lå til grunde for Lega´s beslutning om at flytte kampene, fremfor at lade dem blive afviklet uden tilskuere. Dette faktum blev dog tilsyneladende ikke kommunikeret ud til klubberne.
Hvad jeg ser her, er en form for inkompetence, der bør resultere i fyresedler. Hvis Lega Calcio fra start af havde været klare og åbne i deres beslutningsproces, havde der formentlig intet været.
Endvidere giver deres beslutningsproces stadigvæk ikke mening. Hvad var kriterierne bag hvilke kampe måtte blive afviklet og hvilke skulle flyttes? Hvorfor måtte fans fra berørte områder godt rejse ud? Hvorfor flyttede man ikke bare hele runden, fremfor enkelte kampe? Tilbød man de øvrige otte klubber, at deres kampe kunne blive afviklet i morgen, eller var det kun Juventus og Inter?
Det lugter stadigvæk. Og medmindre der kommer nogle konkrete beviser på bordet, at Inter blev tilbudt en mandagskamp og takkede nej, tror jeg ikke en tøddel på det, Lega´s øvrige håndtering af sagen in mente.
PS: En anden ting; det undrer mig, at Juventus skulle have sagt ja til at spille om mandagen, når man har en kamp om onsdagen igen.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza
Triplete Solo Noi