Ja, hvis der kommer en decideret krise.
For lige at slå fast - der
er krise.
At påstå andet, ville svare til at sige, at der ikke var krise i Italien, ud fra det faktum at dødstallet pt. "kun" er på en tredjedel af en normal influenzaepidemi.
Come on - skal vi ikke lige være lidt seriøse?
Vi har allerede brugt omkring 100 mia i diverse krisepakker. Altså kontante betalinger til virksomheder i form af løntilskud, dækning af mistet indtægt, dækning af faste omkostninger osv.
Det er penge der
er brugt. Penge der, alt andet lige, kunne være brugt på noget andet.
En midlertidig tilbagegang i økonomien, fordi 30.000 af 2,8 mio. lønmodtagere bliver sagt op kan ikke undgås...
Jo, det kan den da naturligvis. Fx hvis man ikke havde lukket landet ned. En meget stor del af disse fyringer er jo kommet indenfor turismefaget.
Men sådan fungerer det jo ikke.
Nej, derfor brugte jeg også eksemplet som perspektiv.
Det er jo ikke fordi man tager pengene fra sundhedsvæsenet og kun sundhedsvæsenet.
Nej, man tager pengene fra statskassen. Selvfølgelig er sundhedsvæsenet et af de sidste steder man tager skærer ind til benet. Navnlig på kritiske funktioner. Men det siger sig selv, at der er penge til mindre i fremtiden når man står med så stor en regning.
Enhver stat - også Danmark - har reserver, som er dem vi tærer på nu.
Vi har et økonomisk råderum på ca. 30 mia (hvis jeg husker ret) frem til 2025. Det er dog akkumulerede "fantasipenge" baseret på forventninger. Det tal er i øvrigt mindsket grundet regeringens regeringsgrundlag.
Men det er jo ikke det snakken handler om. Det handler om
cost of opportunity - hvad kunne vi have brugt pengene til i stedet? Hvor mange mennesker kunne vi have kureret for kræft? Hvor mange børn kunne vi give en bedre start på liver via bedre normeringer? Hvor meget kunne vi gøre i den grønne omstilling? Hvor mange mennesker kunne vi efteruddanne til at tilpasses et arbejdsmarked i omvæltning? Hvor ofte kunne de ældre få et bad?
Selv hvis der kommer en krise, skal der nok alligevel være råd til at scanne for kræft, operere på trafikofre og hvad der ellers bliver malet af skrækscenarier. Det er jo ikke fordi de vigtigste statslige apparater gik i stå under den sidste krise.
Nej, jeg tror heller ikke landet bryder sammen. Men det er simpel logik, at en regning på (antageligt) 300 mia vil have enorm indvirken på vores velfærdssamfund i mange år frem.
Derudover er det jo ikke en 1:1 erstatning. Det er ikke fordi Sundhedsvæsenet bruger penge nu, som det så ikke kan få i fremtiden.
Du får vist vendt tingene lidt på hovedet her. Ellers er det mig der misforstår det du skriver.
Sundhedsvæsenet tjener ikke penge - det kan udelukkende få tilført midler via bevillinger på finansloven. Penge som borgerne og virksomhederne har betalt i skatter og afgifter.
Når der er færre penge i statskassen - som resultat af penge der er brugt, lån der skal tilbagebetales, større sociale ydelser og færre skatteindtægter - er der selvsagt færre penge at fordele. Det er penge der er væk og som ikke kan bruges igen. Det er jo relativt simpel matematik.
Lad mig spørge; hvor mange folk døde som følge af den sidste økonomiske krise?
Det kan jeg naturligvis ikke svare på - det siger jo sådan set sig selv at jeg ikke kan sende beretninger fra et parallelunivers.
Men vi kan ret simpelt konstatere at det
har kostet menneskeliv ift hvis krisen ikke havde været der. Behandlinger koster penge og når vi mister penge kan vi lave færre eller dårligere behandlinger.
Jeg hørte en professor i sundhedsøkonomi der udtalte sig i radioen i dag, der mente, at prisen for at redde et liv under coronakrisen kunne ende på 500.000.000 til 1.000.000.000. Jeg gentager; ét liv! I Danmark, for en god ordens skyld.
Hvis der er sandt, eller bare i nærheden af at være det, kunne vi givetvis redde mindst hundrede gange så mange. Vel at mærke mennesker der (i teorien) har et langt liv foran sig.
Det er derfor jeg anholder udsagnet om, at en økonomisk krise ikke koster liv.
Og et opfølgende spørgsmål; havde det været billigere ikke at lukke landet ned, se virusset sprede sig med lysets hastighed og inden længe se hospitalerne bugne med alt for mange mennesker, der alle skal tilses, hvis ikke de skal dø?
Det ved jeg ikke, men hvem er dog også kommet med den påstand?
For det første konstaterede jeg blot, at din påstand manglede forståelse for samfundsøkonomi. Det mener jeg er ganske åbenlyst.
Men hvis vi skal gå ind i din tese, så har jeg stadig til gode, at se dem der mener, at man bare skal lade stå til. Nuvel, den slags ignorante tosser skal der nok findes, men i en bredere helhed er det ikke et argument jeg er stødt på.
Derimod findes der en lang række forskere med speciale i netop virologi - her kan nævnes Bruce Aylward og Søren Brostrøms forgænger - der netop nævner, at en nedlukning af samfundet ikke har nævneværdig effekt.
WHOs data på området, viser derudover også, at en lukning af grænser ikke har nogen effekt, når først smitten er her.
I lande som Israel, Singapore og Japan har man arbejdet med en væsentlig anderledes strategi. Det handler primært om at isolere de formodede sårbare.
Faktisk mener de, at det er en fordel, at et stort antal "stærke" bliver smittet ret hurtigt, da der er evidens for at det udvikler immunitet. Dermed kan man væsentlig hurtigere helt stoppe epidemien - også i kommende sæsoner.
Skal man omsætte det til danske forhold, må det formodes at være en langt mindre omfattende rent økonomisk. Vi havde slet ikke behøvet, at lukke landet ned, da de fleste i den sårbare gruppe jo allerede er pensionerede.
Personligt kan jeg ikke sætte en finger på, hvor billigere det er at lukke landet ned i fire uger i forhold til at oversvømme hospitalerne i længere tid endnu.
Igen opstiller du en falsk præmis. Alternativet er ikke at gøre intet - det er at gøre noget andet. Vel at mærke det andre lande har haft succes med.
Og til syvende og sidst, handler det fortsat om hvilke liv vi skal redde. Ved at lukke landet ned og (givetvis) redde nogle liv, har vi valgt at andre må dø. Antallet kan vi naturligvis kun gætte på.
Men nogle kommer til at dø af dette. Jeg har i hvert fald stadig til gode, at høre en sundhedsfaglig person påstå andet.
Ikke mindst minder jeg om, at mit oprindelige indlæg var en respons på @magnificos indlæg, mere specifikt "Og også 100% enig i at ingen penge kan retfærdiggøre tab af menneskeliv. Punktum.".
Den del er jeg, fortsat, meget uenig i. Ikke mindst fordi de penge kunne være brugt på at redde andre menneskeliv.
Vi kan ikke diskutere rigtigheden af om man skulle have gjort det ene eller andet. Dertil vil jeg påstå, at ingen af os sidder med tilstrækkelig data. Ultimativt ender vi også i en gang mangeverdensteori, hvor fakta ophører.
Jeg respekterer til fulde, at du er tilhænger af at Folketinget har handlet som de har gjort.
At en regning på 300 mia (eller mere) ikke skulle have indflydelse på antallet af mennesker vi kan behandle og herunder kvaliteten af denne behandling, mener jeg dog er lodret forket. Og jeg mener også, at det er så åbenlyst, at det burde være hævet over enhver diskussion.
Svar
