Snak

Mere indhold efter annoncen
Ja, men ham må I altså ikke få!

Ej, spøg til side. Du har en valid pointe hvad angår kulturbærere. Dem havde Milan også i overflod for ikke så længe siden - og I lavede egentlig (også her) samme stunt, som vi gjorde et par sæsoner inden jer; at de "gamle" blev erstattet med spillere, som måske, måske ikke havde samme niveau - men for hvem konceptet "Inter" ikke betød en tøddel andet end en lønseddel.

I øvrigt synes jeg, at netop Ambrosini, Gattuso, Seedorf (og Silva, Inzaghi og selvfølgelig Maldini) havde langt mere kvalitet, end det der render rundt hos jer nu på de samme pladser.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Så nu har jeg kontaktet Institut for Menneskerettigheder for at få afklaring på, hvad der - ihvertfald juridisk set - er op og ned mht. diskrimination og racisme.

Jeg talte med en kommunikationsmedarbejder, som ville få en af deres jurister til at ringe til mig senest i morgen.
I dag ringede en jurist fra instituttet så tilbage. Hun kunne fint forklare, hvad der juridisk set var racisme og hvad der ikke var iht. racismeparagraf 266b.

Men da jeg begyndte at komme med forskellige eksempler fra vores fodboldverden - inkl. Pjanic-episoden - blev hun godt nok i tvivl. Hun synes, at det var fremragende gråzone-eksempler (som hun kaldte det) og ville gerne konsultere en juridisk kollega for at kunne give svar.

Hun undrede sig for øvrigt over, at en (sports)journalist ikke havde konsulteret instituttet om emnet, når nu det i fodboldens verden var så aktuelt, kontroversielt og åbenbart ikke så entydigt. Og det kan man jo kun give hende ret i.

Anyhow, hun vender tilbage i næste uge med svar.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Hehe! Magnifico - investigative reporter.
FC Internazionale - Stadio Giuseppe Meazza Triplete Solo Noi
Lige det med identitetskrise er meget rammende for Milan.
Udover kulturbærer-aspektet kan der så i begrebet "identitetskrise" ikke også ligge en yderligere dimension.

Jeg mener, Milan har en utrolig historie med en mængde af titler og pokaler bag sig. Netop... bag sig.

Kan selvforståelsen ikke også være et problem?

Man hedder Milan og derfor opfatter man sig selv per automatik som en storklub. Og det indebærer en selvfølgelighed, der hedder, at man da altid skal være med i toppen. Og det betyder, at man lægger nogle kæmpe og urealistiske forventninger på skuldrene af nogle spillere - og for den sags skyld også en træner - som ikke er fordoms stjerner og derfor kun kan skuffe.

Milans selvforståelse bliver altså et selvskabt åg, der paradoksalt nok hæmmer muligheden for at vende tilbage til fortidens storhed.

Hvis Milan erkendte, at man - ihvertfald pt. - "kun" er en subtopklub, som først skal præstere på banen og levere topresultater, før man igen med rette kan kalde sig en storklub, ville det så ikke være lidt nemmere for alle?

ACF Fiorentina & Leeds United FC
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Det kan du have en pointe i. Jeg tror som sådan ikke, at fanskaren forventer top4 og kæmpe med om titlerne, men omvendt har vi heller ikke fået nogen af delene i flere år.

Personligt ønsker jeg stabilitet. Med stabilitet kommer resultaterne også. Pt. er der en del usikre momenter som f.eks. formation, startopstilling etc. Når først en klub får oparbejdet et hierarki og har en grundstamme, så vil de andre ting flaske sig.

Ovenstående har Milan ikke haft i årevis. Vi havde et par rigtig gode år fra 2010-2012, men da klubben solgte Zlatan og Silva, som i den grad var de altoverskyggende spillere, gik det nedad bakke.

Stabilitet, ro på de indre linjer, rød tråd i henhold til transfers, formation og tålmodighed, så skal det nok komme.

Jeg tror, vi har fået en fornuftig ledelse ind. Måske Giampaolo skal have tid. Maldini og Bobans næste opgave må være at finde en, to eller tre spillere, som kan løfte holdet. Vi har brug et par rutinerede profiler, som kan løfte de nuværende. Der er ikke råd til at finde lykken i one season wonders.
Mojn do!
Man har et standpunkt, til man tager et nyt.


Som han selv siger, så vil han få en masse fjender, hvis han går imod strømmen.

Bliver det Populous og en masse grønne områder omkring stadion, kan han umuligt være modstander af projektet.
Mojn do!
Populous projekt ser da også mega fedt ud. Anderledes og spændende.
Brøndby Fiorentina Portsmouth
@magnifico
Er ikke helt sikker på at jeg forstår præmissen.

Jeg oplever ingen i og omkring Milan, der taler om andet end en (ambitiøs) målsætning om top 4. Desuden er det meldt klart ud at holdet er i en opbygningsfase. Så sent som igår, udtalte Maldini at han så de problemer Giampaolo havde, som meget lig dem Sacchi havde.
Selvfølgelig med henvisning til hvordan det gik da hans ideer var implementeret.

Hermed sagt at jeg ikke forstår hvori der skulle være et mismatch mellem selvforståelsen og de forventninger der stilles både internt og eksternt.

Når snakken går på Giampaolo, så er det ikke i så høj grad pointene i de første fem kampe der er temaet. Det er at han ikke har formået at få indarbejdet et koncept endnu. Eller, der var væsentlig fremgang mod Torino og vi må naturligvis se om det kan følges op søndag aften.

Det AGF-syndrom du omtaler, vil jeg i højere grad sige eksisterer hos vores bysbørn. Efter en (pointmæssig) flot (ja, perfekt) start på sæsonen, bliver der pludselig talt om mesterskaber, gode chancer mod Barcelona m.m.

Men det er vel netop dem der skyder over mål med en trup der, udover på målmandsposten og i forsvaret, er middelmådig. Og i hvert fald et væsentlig stykke fra både Napoli og Juventus.

Rent trupmæssigt mener jeg ikke der er væsentlig forskel på de to klubber. Inter er bedre i nogle aspekter, Milan i andre.
Den væsentlige forskel skal, efter min mening, findes i at Conte har været dygtig til at implementere sit koncept. Den fordel kommer de dog ikke til at have over en hel sæson.

Tiden vil selvfølgelig vise hvem der får ret, men mit bud er (stadig) at Inter skal orientere sig mere mod 3./4. pladsen end mod de to øverste placeringer.

Jeg har derfor svært ved at forstå snakken omkring manglende realisme i Milan. Det mener jeg netop der er. Med mindre altså du mener at et realistisk niveau hedder noget omkring en 7. plads. I så fald er vi bare uenige om niveauet (og det er naturligvis fair nok).
@Rosso: I hvilke "aspekter af truppen" er Milan bedre end Inter efter din mening?
annonce