Snak

Mere indhold efter annoncen
Skrevet af Magnifico
Med erhvervelsen af Lukaku overhalede Inter lige Napoli hos Bet365 på Serie A-vinder 2019/20:

https://www.bet365.dk/#/AC/B1/C172/D1/E42110427/F2
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Lentini d.2.
Nå, jeg tænker jeg ændrer retning på den italienske rejsetips- og turist-tråd, til mercatotråden nu hvor vi bare er et par uger fra sæsonstart, og klubberne så småt sætter slutspurten ind for at have truppen klar.

Den klub jeg har øjnene mest på er Juventus, idet jeg synes Juventus gik fra at have deres vanlige cool og afmålte business tilgang til at agere en smule febrilsk på det seneste. Det må være en torn i øjet på Juventus samt særligt Paratici, at Lukaku-Dybala byttet ikke gik igennem og at Marottas (trods udfordret af altid klagende Conte) afventende stil til sidst udsprang sig i en transfermæssig sejr til Inter. At jeg så har svært ved at forene Lukaku-Ronaldo samt Lukaku-Sarri i skøn forening er så en sekundær tanke.

Capital gain er blevet et problem for Juventus, og de har unægtelig svært ved at komme af med spillere – særligt tænkt på Paulo Dybala, som er blevet udbudt til højestbydende, men om og om igen har afvist eller stillet ublu krav til købende klub. Samtidig virker twisten, som jeg forstår er på image rettigheder og en brudt kontakt, mellem Dybala og hans tidligere agentbureau at fylde en del mere end først antaget, og undrer mig en smule over at Paratici ikke har tænkt den problematik længere til ende, så den bliver en signifikant stumbling block i forhandlingerne.

Gonzalo Higuaín er også et problem fordi han mellem afskrivninger og løn fylder et sted mellem 30-35mio€ årligt i budgettet. Den regning tog hhv. Milan og Chelsea sig af sidste sæson, men nu står Juventus med den selv igen og Higuaín virker ikke sådan rigtig varm på idéen om en tur til Rom. Juventus skal gerne have Higuaín til at gå i nul, hvilket er en ekstrem svær opgave med tanke på den sæson Higuaín præcis har overstået og at han nu er 31 år gammel.

Problematikken omkring de to argentinske angribere gør nu at man er mere åben for forhandling omkring en helt tredje, Daniele Rugani, der ville kunne yde et pænt capital gain. Roma virker til at hoppe på den slæde, en i Juve-sammenhænge, marginaliseret slæde.

Lukaku misset afslørede dog også at Juventus er på udkig efter en 9er – og siden Lukaku rykkede til Inter har der været frygtelig stille omkring alternativet. Lige pånær Icardi. Forløbet omkring Lukaku afslører også en optrapning af det indgående had mellem de to klubber, og the big dick measuring mellem Paratici og Marotta. Eleven og lærermesteren. Rapporteringen om ”spionage” og falske rygter mellem de to klubber omkring Lukaku-forløbet er morsomt, underholdende og interessant. Der er ved at være ild i det rival-bål igen for alvor, og lad endelig journalisterne spørge Conte om og om igen hvor mange mesterskaber hhv. Juventus og Inter har, så vi rigtig kan få ild i bålet.

Marotta er en kendt beundrer af Dybala og Icardi spilder tiden med Instagram og andet Wanda tvinger ham til, ventende på at Juve rykker på sig. Det kunne være et potentielt drama mod slutningen af markedet, og Paratici følger med garanti situationen i Paris nøje for om det lykkedes Leonardo at skippe Neymar ud af den franske hovedstad, fordi pt. står Marotta imo med de bedste kort på hånden til et potentielt swap mellem Dybala og Icardi. Den vægtskål kan dog tippe såfremt Paratici kan skippe Dybala videre til Paris såfremt Neymar rykker videre, og starte skambudene på Icardi, mens han har sikret Juve den fornødne capital gain.

Det fjerner dog ikke problematikken for Paratici at afsætte aldrende meget dyre spillere i Sami Khedira og Mario Mandzukic, samt den altid skadede målmand Mattia Perin som ikke er en del af Sarris fremtidsplaner.

I Inter står man modsat Juventus ikke i et hastende capital gain problem. Og fortalt af Calcio & Finanza har Inter rum til flere investeringer trods Lukaku købet. Der har været en stalemate på Edin Dzeko i en rum tid, hvor Roma ikke virker til at vie bort fra deres krav om 20mio€ trods bosnieren er gået ind i sidste år af sin kontrakt, og trods han har bedt både Petrachi og Fonseca om at forlade Roma.

Inter havde også lidt held i uheld, da Leroy Sanés skade effektivt satte Bayern München i akut mangel på en kantspiller, og ad anden omgang valgte at lytte til Niko Kovac’ ønske. Ikke alene fjerner man en spiller som Conte ikke så som særlig anvendelig men tilmed åbner man en lønpost, man effektivt kan overdrage til Edin Dzeko. Som fod i hose.

Så handler det for Inter egentlig ”bare” om at komme af med Borja Valero og Joao Mario uden at tabe penge på det. Skulle Marottas våde drømme (som jeg tror det er) at lave et scambio med Juventus for Dybala-Icardi vil Politano kunne komme i overskud, der har været nævnt som mulighed i Bergamo tidligere på sommeren som alternativ til hhv. Papu Gomez og Ilicic – men det er som sagt et drømmescenarie.
Jeg tror heller ikke man skal afvise at Inter henter endnu en midtbanespiller, skulle det lykkedes at komme af med dødvægten, Valero & Joao Mario, hvis ikke Conte finder ud af at han har fået fingrene i endnu en ung fransk juvel, i form af Lucien Agoumé.

Firenze har jeg også øjet imod. Jeg synes det var lidt noget forvrøvlet sludder at markedet for dem startede den 10.august – formentlig for at undgå engelsk konkurrence – men umiddelbart tror jeg næppe nogen havde forhindret dem i at lave aftaler med hhv. Milan Badelj og Erick Pulgar før end tilfældet blev. Sidstnævnte ville dog under alle omstændigheder være forsinket til pre-season pga. slutrundedeltagelse. Imo handlede det mere om at Rocco Commisso skulle vise samtlige borgere i New York hvad han havde købt, gerne med flere turer gennem Time Square.

Franck Ribéry, Suso & Diego Rossi, allesammen spillere med favoritpositionen på kanten. Ganske tydeligt en prioritet for Fiorentina nu. Sidstnævnte kender jeg overhovedet intet til, hvorimod de to førstnævnte ville skulle have, i florentinsk sammenhæng, ganske betragtlige lønninger.

Jeg er nysgerrig omkring det, fordi jeg mener det delvist kan vise det nuværende ambitionsniveau Rocco Commisso kommer med. Fordi det er ambitiøst for Fiorentina at gå efter to sådanne profiler – spørgsmålet er jo så hvorvidt man kan gå fra interesse til rent faktisk at skabe noget aktuelt.

Ydermere virker det overvejende sandsynligt at Fiorentina har tabt tålmodigheden med Giovanni Simeone, og han passer heller ikke så godt på ”Kalinic”-profilen, som Montella havde et soft spot for tidligere. Modsat er det nok lige risikofyldt nok at smide alle bananer i Dusan Vlahovic’ kurv allerede nu, selvom han har været langt bedre end Simeone i optakten. Der har tidligere været beretninger om kontakter mellem Balotelli & Fiorentina, og Pradé har ikke været afvisende og Flamengo-forhandlinger har tabt lidt luft på det seneste. Kunne dette være comebacket til Serie A – Super Mario klædt i violet ? EM 2020 er næste sommer. Skal han spille strandfodbold i Brasilien eller trækker La Nazionale? Fiorentina skál have en angriber ind..
Skrevet af Martinovic
Ser frem til anden halvdel med Roma, Milan og Lazio.
Mojn do!
Skrevet af Rossoneri
Den klub jeg har øjnene mest på er Juventus, idet jeg synes Juventus gik fra at have deres vanlige cool og afmålte business tilgang til at agere en smule febrilsk på det seneste.

Nu ved jeg selvsagt ikke hvad du betegner som "det seneste", men personligt synes jeg faktisk at det begyndte at gå skævt allerede sidste sommer.

Hvad end man måtte synes som klubben, mener jeg ikke man kommer udenom at deres ledelse har leveret på langt højere niveau end konkurrenterne over en 10-årig periode (minimum).
De gratis handler de har gennemført bliver ofte fremhævet, men jeg vil i højere grad mene at deres store handler har gjort en storskel.
Pjanic og Higuain er glimrende eksempler, hvor de tog et step op med truppen.

Men Cristiano-handlen virkede bare på mange måder ufornuftig, efter min mening.
Det synes at de havde stirret sig blinde på CL-trofæet og tænkte at han var et quick fix.

Ift FFP var navnlig lønnen en kæmpe belastning. Transfersummen kunne selvfølgelig spredes ud over kontraktperioden, men der er det lille aber dabei at FFP-reglerne foreskriver at man løbende skal justere en spillers værdi, hvis det vurderes at den varierer fra det nedskrevne.
Kan Juve fx stå på mål for at en 35-årig spiller skulle være næsten €60m værd næste sommer? I andet fald skal man registrere et capital loss.

Og så må man stille sig spørgsmålet om Juventus blev bedre. I min optik er svaret ret åbenlyst et nej.

Tilvalget af Cristiano var også et fravalg af Higuain.
Og her havde man nok overvurderet afsætningsmulighederne. Med FFP in mente, er det navnlig blevet besværligt at hente aldrende spillere til høje summer og ikke mindst høje lønninger.

Jeg har ikke fantasi til at forestille mig at Roma skulle stå klar med de €9m net Higuain hæver om året.
Derudover tror jeg også at man har skelet til sommerens udtalelser fra agent / brormand om at Higuain kun vil spille i Juve.
Med tanke på hvor rædderligt Higuain gjorde det i Milan (grundet manglende motivation), tror jeg egentlig at de italienske klubber er meget forbeholdne.

Samtidig render der en Icardi rundt, som man kan hente til væsentlig lavere løn og som ikke mindst har en potentiel vidersalgsværdi.

Det synes alt i alt at han bliver meget svær at afsætte - med mindre man er klar til at registrere et væsentligt capital loss.

Mht Bonucci undrede det mig også at man tilbød en spiller der kom kravlende en markant lønforhøjelse.

Spol frem til denne sommer, hvor man igen har lavet nærmest astronomiske lønbindinger - uden at afsætte nogle af dem der er i overskud og som samtidig tynger budgettet voldsomt.

Det synes at tidligere tiders meget skarpe analytiske arbejde, er afløst af en strategi med overskriften "fordi vi kan".

Og hvorfor egentlig skille sig af med Higuain og Dybala? Det synes ikke at være Sarris ønske og hans interview igår indikerer at hvedebrødsdagene hurtigt var ovre.

Det efterlader så krav til salg som man muligvis ikke havde i tankerne - eksempelvis Rugani. Og potentielt endda til spotpris.

Jeg anser stadig Juve som favoritter i år - omend et styrket Napoli-hold med et par stærke tilføjelser ikke skal afskrives. Inter er lidt en dark horse - kan Conte få indarbejdet et offensivt koncept, måske endda med Dybala ved siden af Lukaku, tror jeg også de kan gøre sig gældende.
Skrevet af Lehrer
Jeg kan helt enkelt sige, at det er fuldstændig og aldeles udelukket at Higuain kan få 9 mio netto i Rom. Det har vi ganske enkelt ikke råd til. Det er han for gammel og umotiveret til. Mig bekendt er det kun Totti der har ligget deroppe.

Det eneste jeg kan forestille mig er, at hvis Higuain kommer i klemme, så vil Roma gerne have ham på lån og spæde til lønnen. Læg dertil at han ikke virker helt vild for at komme til hovedstaden, som gør, at der skal en helt vild hjerneblødning til at reelt signe ham på fast kontrakt.

Det samme med Icardi.

Han ville være en drøm, men når han så klart og tydeligt vil til Juve, så virker det ikke videre sandsynligt at andre klubber vil smide vilde penge på ham.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Skrevet af Lehrer
Batistuta er stadig Romas rekordkøb all time.
På 36,5 mio euro.
Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Skrevet af Rossoneri
Batistuta er stadig Romas rekordkøb all time.
På 36,5 mio euro.

Det er i øvrigt enormt vildt - ikke mindst set i lyset af almindelig inflation og ikke mindst udviklingen på markedet.
Skrevet af Lehrer
Ja det svarer til ca. 50 mio euro med 1,5% i inflation i nutidspenge. Men man kan også med nogen ret sige han gav er mesterskab, så de var givet godt ud.

Cassano fra 01/02 er all time nummer 3 !!!

Dermiod er Allison, Salah, Nainggolan, Manolas, Rüdiger, Pjanic og Lamela nummer 1-7 i afgange.

Der skal kun fissekarle til Roma, ikke freaks.
Skrevet af Sule12
Er der nogen af jer herinde, der følger de lidt mindre italienske klubber?


Jeg selv følger Genoa ret tæt, men har svært ved at få overblik over hvor stærke de ser ud i forhold til sidste år. Er der nogen herinde, der kender lidt mere til Pinamonti, der er hentet til fra Inter? Romero er desværre solgt, men han bliver sæsonen ud og han er en ufattelig vigtig spiller. Schøne er en spændende tilknytning og jeg tror, at han med den rette taktik kan blive en ægte regista. Kouame skal fortsætte hans gode udvikling og så bliver han også et torn i øjet på mange Serie A forsvarer.
Skrevet af Rossoneri
@sule
Puha, det er en svær størrelse - ny træner, mange nye spillere.

Jeg synes dog der er kommet nogle interessante tilføjelser, ikke mindst Schøne. Derudover kunne Barreca og Saponara godt gå hen og blive meget fornuftige handler.

I Zapata har I fået en stabil og erfaren stopper. Han skal ikke orkestrere et forsvar, men han er en glimrende duelspiller.

Pinamonti er en rigtig spændende spiller - jeg er faktisk enormt overrasket over at de har ladet ham gå. Ikke mindst sommerens slutrunde viste at han har potentialet til noget stort.

Antager man at Andreazzoli spiller 3-5-2, tror jeg godt det kan blive frugtbart makkerskab med Sanabria.

Personligt synes jeg egentlig I har en OK trup. Men det havde I også sidste sæson og her blev det til overlevelse med mindst mulig margin.

For mig kan det blive alt fra EL-kval til nedrykningskamp.
Skrevet af Magnifico
Tak for gennemgangen, Lentini. Interessante betragtninger.

Jeg hæfter mig selvsagt ved Viola-delen. Og efter at have set kampen mod Galatassaray i går aftes, synes jeg ikke, at man mangler så meget endnu. Flere af de unge talenter har vitterligt trådt i karakter og vist et højt niveau.

Især Sottil kan vise sig at blive den nye sæsons åbenbaring i violet. Han minder om Chiesa, er også kant, men har faktisk et lidt bedre slutprodukt. Ellers virker de andre indkøb fornuftige. Lirola tror jeg bliver et hit på den højre back. som vi ikke har haft siden Soldatino. Badelj og Pulgar udfylder roller, der i sidste sæson var Violas store hæmsko. Boateng viser erfaring og tyngde lige bag de unge offensive kræfter.

Personligt kan jeg ikke se idéen i en gammel mand som Ribery, når vi har de fløje, vi har nu. Suso kunne være interessant, hvis han er tiltænkt en rolle som seconda punta. Men bryder mig ikke om hans store selviskhed, tangerende til primadonna-nykker. Og så er der Balo. Ak ja, hvis manden ellers kan koncentrere sig om at spille fodbold - og ikke alt det andet gejl - kunne det være en joker i front. Men jeg tvivler.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Magnifico
Ganske enig, Rosso.

Genoa har imø købt fornuftigt ind. Bliver fx spændende at se konstellationen Schöne/Saponara. Sidstnævnte har et meget højt topniveau. Desværre også et tilsvarende bundniveau. Ville være dejligt at se ham forløst. Kan godt lide ham. Desuden er Pinamonti et scoop.

Tror ikke at Genoa kommer helt op i EL-kampen, men de kommer ikke i nedrykningsfare.

Personligt anser jeg Torino som værende sæsonens (potentielt) positive overraskelse, hvis de fortsætter opturen fra sidste sæsons forår og de pokkers gode takter i denne sæsons indledende EL-kampe.
ACF Fiorentina & Leeds United FC
Skrevet af Sule12
Lyder godt med Zapata. Klubben har brændt nallerne lidt på det seneste med køb som Favilli, Sanabria og til dels Sturaro, som har kostet mange penge uden for alvor at levere. Jeg er dog stadig bekymret for, at de største mangler i truppen endnu ikke er er blevet adresseret. Højre back og kanterne trænger til en væsentlig opgradering i mine øjne. Pinamonti og Saponara er kommet til på lån, men jeg går ud fra at der er med købsklausul indbygget.
Skrevet af Lentini d.2.
Vi kan godt tage et smut forbi Genoas transferfront, som det næste fordi der har i vanlig Preziosi-stil været godt gang i svingdøren. I år synes jeg dog det har været mere ambitiøst og profilerne en del mere skræddersyet ift. træneren, end sidste sommer.

Jeg kan lave et preview – hvis tiden er til det – på hver enkelt klub, når markedet lukker i og Europa Cup-kvalkampe er afgjort, og gøre mig sårbar for hån og latter, med diverse spådomme.

Genoa har ikke nogen synderlig imponerende økonomi – nærmere et solidt gældsbo, men har lavet nogle ganske solide og til tider flotte capital gains ved først salget på Krzystzof Piatek i vinters til Milan, og nu senest ved Cristian Romero(som man så for lov at beholde en sæson ovenikøbet) til Juventus, sekundært Eddy Salcedo, permanent til Inter. Det har givet en anelse råderum til svingdørspolitiken i Genoa.

Der er dog noget fuss omkring Kouamé, hvor både italienske, tyske og franske klubber pønser på et bud. Han blev hentet for lidt over 5mio€ i Cittadella, som er en ret høj pris for en relativ ukendt Serie B-spiller på det tidspunkt, så Preziosi vil nok have minimum 20mio€ for at slippe ham. Seneste bud på en eventuel erstatning for Kouamé er ligeledes bevægelige Defrel som Roma meget gerne slipper videre i teksten.

Højre wingback @Sule forventer jeg ingen erhvervelse til fordi Romulo og Ghiglione er tilbage i klubben igen efter lejemål i hhv. Lazio samt Frosinone. Snarere virker Marko Pajac at blive hentet til venstre wingback efter han imponerede Andreazzoli på lån i Empoli i foråret, og er i overskud hos Cagliari. Pinamonti er i øvrigt erhvervet på lån med købsobligation, og en gentlemanaftale omkring tilbagekøb af Inter. Lidt i lighed med den ordning Juventus indgik med Everton omkring Moise Kean.

Som yderligere tilføjelse til midtbanen afsøger de også muligheden for at hente Thiago Maia, som virker en del mere konkret end Lucas Silva der også har været oppe at vende. Maia røg af holdet i Lille sidste sæson, men har ellers et ganske stort talent. Spørgsmålet er dog om ikke Lasse Schöne burde blokere for det indkøb, medmindre erhvervelsen af Maia vil koste Genoa peanuts. Som sidenotits er jeg en smule overrasket over hvor forventningsfulde Genoas fans er omkring lige præcis Lasse Schöne.

Modsat har Genoa nu en horde af centrale midtbanespillere, som de skal have ryddet ud i og hvad skal man egentlig gøre ved Andrea Favilli, som man hentede ret så dyrt i Juventus i en af disse halvbizarre dyre deals, hvor Juventus ofte er deltager. Det er lidt typisk Preziosi at havne i en sådan situation, fordi han er typen der skal have fingrene med i alt og sjældent overlader særlig megen tanke eller tiltro til sin sportsdirektør, der nu hedder bedstefar Stefano Capozucca. Og indkøb virker sjovere end salg.


Tilbage til toppen, og en anden klub jeg undrer mig en smule over i deres ageren: Napoli. Flot fra land med Manolas som ny makker til Koulibaly, talentfulde Elmas, og så ellers videre til deres marquee signing.. eller den lader så vente på sig. Intentionelt virker Napoli klar til at lave et splash, som skaber lidt bølger omkring dem og skaber lidt overskrifter, som skal gøre dem til seriøse udfordrere.

Men de handler provinsielt ad helveds til, og det virker en anelse desperat når Giuntoli siger de søger en offensiv transitionsspiller, der kan vende spiller hurtigt til en kontra/omstilling. Det er jo fair nok i sig selv – men selve positionen virker næsten ligegyldig, når man nu har været forbi havelågen hos James, Lozano, Pepe og senest Everton. Det er spillere der har 3 forskellige favorit udgangspunkter – hvorfor kigger man ikke specifikt positionelt efter denne transitionsspiller, så man ikke uforvarende kommer til at mase på sine bedste spillere? Det virker tilfældigt og en smule desperat.

Slåskampene omkring image-rettigheder er som altid et drænende emne for Napoli. I casen Chuky Lozano har han sponsorkontrakter til en værdi af 4-5mio€ årligt (meget stort navn i Mexico), og det synes at være et fair krav agent Raiola stiller, når han siger at Napoli så må øge hyren til Lozano hvis han skal afgive disse rettigheder fra sig, noget som De Laurentiis pt. stejler over.

Simone Verdi må også efterhånden været lidt træt af Napolis fejlen i markedet, så han kan blive sluppet videre til Torino, der virker til at have en forhåndsaftale med både spiller og De Laurentiis, så snart at Napoli har fået hentet den marque signing de nu har snakket om en rum tid.

Trods det skulle lykkedes Napoli at hente en stor offensiv profil, og lader Verdi gå virker de stadig en anelse smalle omkring midtbanen.

Videre har de Tonelli og Hysaj som yderst marginaliserede spiller. Hysaj virkede til at have et marked, men hidtil har ingen rigtig ville honorer Napoli den pris de forlanger for ham, mens Tonelli formentlig ryger på lån endnu engang. Sassuolo missede Ömer Toprak og er på udkig efter et alternativ hvor Tonelli kan være svaret.


Videre til Roma og et stort anlagt oprydningsarbejde efter Monchi, som Gianluca Petrachi er blevet sat i spidsen for. Og der er ellers rigeligt at tage fat på. Man har egentlig skaffet sig ganske pæn capital gain i salgene af Manolas, Pellegrini og El Shaarawy, der indbringer Roma omkring 65mio€ - dertil kommer en samling småtterier på ca. 10-15mio€ oveni hatten.

Alene salget af Luca Pellegrini til Juventus har muliggjort at sørge for første afskrivningsår på Spinazzola, Pau Lopez, Cristante(obligatorisk køb effektueret denne sommer), Diawara og Veretout.

Problemet for Roma er at de bliver nødt til at kigge lidt længere ud i fremtiden, da de ikke har CL-indtjeningen at falde tilbage på i det kommende regnskabår 19-20. Der var en ret signifikant forskel på indtjeningen da de nåede CL-semifinalerne i 17-18. Omsætningen på 257mio€ imod 183,3mio€ året forinden, hvor det var tv-indtægterne på ekstra 55mio€ der udgjorde langt størstedelen af fremskridtet, alligevel sluttede man i rødt og skulle have plusvalenza salg for ikke at overskride sine FFP-parametre. 18-19 regnskabet forventer jeg ikke med bliver med samme omsætning, da man røg ud relativt tidligt til FC Porto i Champions League.

Der er en del rygter florerende rundt Trigoria, idet man står med nogle ret tydelige mangler og derudover fordi man står med en række spillere, som man egentlig gerne vil tage afsked med. Senest i går lød der et trist suk, da Montpellier i elvte time valgte at hente argentinske Rulli, fremfor katastrofen og evigt fornærmede, Robin Olsen. Ganske forståelig aktion af Montpellier, i øvrigt.

På midtbanen har man to franskmænd i form af N’Zonzi og Gonalons, som ej heller er ønsket i Rom. N’Zonzi er lidt af et problem fordi han er et dyrt indkøb fra Monchi-tiden – hurtigt regnet er han den dyreste spiller i Roma-truppen målt mellem løn og afskrivninger. Rent fodboldmæssigt forstår jeg ikke helt hvorfor de ikke forsøger at rette op på N’Zonzi fremfor at hente diverse Veretout’er, men Pallotta har formentlig travlt med at vaske hele Trigoria ren for Monchi-sygen.

Patrik Schick er endnu en erhvervelse som de meget gerne vil slippe i Rom. Edin Dzeko, har som nævnt tidligere, gjort det klart for Roma at han gerne vil forlade Roma, men opfører sig trods alt professionelt så længe. Roma vil skulle ud og erstatte begge, hvilket ligner en svær mission; Higuaín virker ikke helt vildt varm på tanken og alene økonomien er svær at få til at hænge sammen. Kluntede men lynhurtige Mariano Diaz, som tjener kassen som træningskegle i Real Madrid har også været nævnt som et bud, men det lyder helveds dyrt ift. hvad man får.

Icardi er også nævnt ifbm. Roma, og man kan levende forestille sig at Marotta langt hellere sender ham sydpå end vestpå. Videre kunne Roma og Inter i sammenspil inflatere priserne lidt på hhv. Icardi og Dzeko, hvorefter Marotta kunne gå efter en anden drømmespiller, som også befinder sig i Rom: Sergej Milinkovic-Savic i Lazio. Der er dog en del ”but” – alene Icardis lyst til at rykke sydpå synes lettere tvivlsomt pga. Wanda. Så skal Roma sprænge banken, fordi det vil formentlig kræve ca. 12-15mio€ årligt alene i bruttoløn. Dertil kommer afskrivningerne oveni, og spørgsmålet er om Roma kan klare det i FFP-perspektiv?

Videre på den indgående front virker Roma til at mangle en kantspiller(venstrekant) som erstatning for El Shaarawy hvis ikke man tør give Antonucci chancen i truppen. Roma har forsøgt sig med nogle skambud på Milans Suso, hvor Schick er blevet foreslået som en del af handlen. Uden held, i øvrigt.

Som nævnt i tidligere indlæg virker Roma opsat på at hente Daniele Rugani ind for at færdiggøre det centrale forsvar. De dyrere alternativer hedder hhv. Lovren og Pezzella.
Skrevet af Lentini d.2.
@ Rosso

Jeg tror alle blev overraskede over Cristiano-handlen sidste sommer. Han havde som sædvanlig pebet lidt i pressen omkring manglende opmærksomhed, blablablabla hvor jeg tror størstedelen inklusive undertegnede tog det som det sædvanlige træk i ny-kontrakt-håndtaget. Det viste sig anderledes.

Jeg tror ikke på at strategien har ændret sig til noget a la ”fordi vi kan” – snarere virker det til at Agnelli bevæger sig ud af en ”Galacticos-kurs”, hvor Agnelli lader sig inspirere af fx Real Madrid og Manchester United, hvor den kommercielle værdi i spilleren får en langt større indflydelse end den fx fik under Marottas mere snusfornuftige tilgang. Derfor røg han også - der var/er brug for folk med større trang til større risici, som medbringer muligheden for større successer men også større fiaskoer.

Juventus afsøgede muligheden for at hente Paul Pogba tilbage fra Manchester United, og det er ikke alene fordi han er en dygtig spiller, men også fordi Pogba er et kommercielt enormt brand.

Og omkring samme tid linkede man Juventus sammen med Ndombele og Milinkovic-Savic. Bare på løn og afskrivininger ville disse to spillere kunne erhverves for omtrent det samme, formentlig med lavere lønpakke. Det gamle Juventus, under Marotta, havde sat sejlene ind på de to fordi der er merværdi at hente og de rent funktionelt ville passe godt ind i det allerede ret strømlinede setup. Det nye Juventus, går efter Pogba, fordi hans brand i sig selv kan skabe en del flere indtægter fremfor de andre nævnte.

Nu skal Juventus også pludselig til at spille attraktiv fodbold, og selvom de siger Maurizio Sarri var deres klare førstevalg (andet ville være dumt at sige), så er jeg 99,9% sikker på at de har været forbi bordet hos enten/eller begge to, Pep Guardiola og Maurizio Pochettino. Men det er en klar kursændring, i et forsøg på at gøre Juventus mere attraktiv at se på som neutral tilskuer og potentiel kommende fan. Allegri er en hamrende intelligent træner, men den store billetsælger ift. sprudlende offensiv fodbold har han aldrig kastet sig ind på, selvom han igennem sin karriere har vist at han sagtens kan slippe sit hold løs, men ofte plæderer balance, balance og så balance igen.

Jeg ser det som en ganske kraftig strategisk kursændring, hvor Juventus bevæger sig på en knivspids. Personligt har jeg det stramt med det, fordi jeg har en klar idé om hvad Juventus er, men jaja, globale tider og alt det jazz..

Ift. cool og afstemt markedsstrategi referer jeg til denne sommer, fordi de virkede ikke synderligt presset sidste sommer imo. Og med salg på ca. 110mio€ (langt størstedelen capital gain) på marginalspillere som Audero, Spinazzola, Sturaro, Rogério etc., havde jeg egentlig en forventning om at Juve og Paratici havde styr på shittet. Men nu virker det ikke sådan, når Paratici konstant forsøger at køre Dybala ud af Torino med fejemaskinen, samt at man fejler med at komme af med Mandzukic, Matuidi, Higuain etc. Det overrasker mig. Meget endda.

Calcio & Finanza bringer også en artikel i dag hvor de skriver at Juventus ”outcast” 6 spillere (Rugani, Higuaín, Mandzukic, Matuidi etc.) binder 100mio€ mellem løn og afskrivninger årligt.
Skrevet af Lentini d.2.

Velbekomme, Magnifico.

Jeg glemte egentlig at Fiorentina havde været forbi Pedro fra Fluminense. En større angriber, som er ret spændende. Drøjde, fin teknik og egentlig ganske adræt også. Problematikken strandede ved det sædvanligt bureaukrati omkring ejerandele i spilleren. Fluminense ejer kun 50% af spillerens rettigheder, og præsident Bittencourt krævede 15mio€ for deres andel hvorfor prisen meget hurtigt røg ud af proportioner. Ellers en spændende spiller.

Fiorentina er også eneste lidt større klub, som virker til at have været i flere samtaler med Cellino omhandlende Sandro Tonali. Det siges på rygtebørsen at Pradé venter til sent i vinduet med at gøre et forsøg på Tonali, i et håb om at prisen sænkes fra de 30mio€. Jeg har dog unægtelig svært ved at se at den tese skulle holde vand, at tidsudtræk skulle blødgøre små-vanvittige, Cellino. Cellino har dog tidligere snakket om at sælge Tonali til en klub der vil lade Tonali blive i Brescia en sæson på leje, hvilket ville afstedkomme en sænkning af prisen, men jeg har svært ved at få det til at rime på Fiorentina. Der er kun en klub i Italien, der kan tillade sig sådanne aftaler pt.

Sky skriver også her til aften at Fiorentina og Inter er i dialog omkring et bytte med Dalbert-Biraghi. Den giver god mening, specielt for Inter, idet Biraghi er ungdomsspiller, udklækket fra Inter, og vil derfor tælle i homegrownregnskabet. Dalbert… Ja… Bob bob ik’..
Skrevet af Sule12
Ja, hvad stiller man op med Favilli? Typen, der kører i den dyreste slæde af alle i truppen på trods af han næsten intet har vist. Jeg synes ofte man ser denne type handel i italiensk fodbold, hvor der betales relativt høje beløb for unge spillere. Jeg har lidt de forskellige klubbosser mistænkt for noget suspekt i den forbindelse, men jeg kan ikke lure fidusen.

Kouame er god og jeg tror næppe han ryger for 20 mio. euro. Det ville være en foræring.
Skrevet af Caroe
Så vidt jeg har forstået angående Schick, så skylder Roma 20 mio. per 1/2/2020. Hvis han bliver solgt inden, skal de have 50 % af transfersummen.

En eventuelt transfersum vil nok ikke være mere end 15-20 mio. lige nu, så hvis man ikke har tiltro til ham, skal han nok snart skydes afsted.

Kouame er god og jeg tror næppe han ryger for 20 mio. euro. Det ville være en foræring.


Helt enig. Hvis han skal erstattes ryger der nok 12-15 mio, og så er det meste af indtægten væk.
Forza Roma! Continuate così, prossimo derby col Frosinone! No Pizarro, No Party!
Skrevet af Rossoneri
Kouame er god og jeg tror næppe han ryger for 20 mio. euro. Det ville være en foræring.

Tja, i lyset af at Piatek blev solgt for €35m, skal en klub som Genoa næppe forvente mere end €20m for Kouame.
Skrevet af Rossoneri
Jeg tror ikke på at strategien har ændret sig til noget a la ”fordi vi kan” – snarere virker det til at Agnelli bevæger sig ud af en ”Galacticos-kurs”...

Galacticos-analogien er rigtig fin og med kig til Reals resultater, er det selvfølgelig også svært at påstå at det nødvendigvis vil være en fejl at gå i den retning.

Men det er i hvert fald en væsentlig ændring i kursen (som du skriver) og det stiller enormt store krav til en kommerciel udvidelse - i hvert fald hvis man har tænkt sig at fortsætte stilen fra de seneste vinduer.

Spørgsmålet er så hvad det betyder for spillet på banen.

annonce
0