Snak

Enig, lyder fornuftigt, Rossi.

Især er jeg vild med:

Det handler i høj grad også om mod fra klubbernes side, for der er jo en væsentlig risiko forbundet med at udvikle talenter. Deres niveau må forventes at være svingende og fejlraten er typisk også højere. Men det er nu engang hovedingrediensen i udvikling - at fejle (og lære af det).

Som jeg tidligere har været inde på, kræver det dog en mentalitetsændring i italiensk fodbold - både blandt klubber og tilhængere. Kravet om bare at vinde - og for guds skyld ikke at begå fej - er så fremherskende, at det blokerer for meget nytænkning og udvikling. Der tages ikke chancer.

Hvor tit har man ikke læst kampreferater i de italienske sportsaviser, hvor det bliver kraftigt fremhævet, at én spiller lavede én (stor) fejl og dermed bliver defineret som en fiasko - eller for den sags skyld at én spiller lavede et mål og ikke så meget andet godt, men bliver hyldet som den næste Jesus på jord. Det er imø alt for sort/hvidt.

Men der er vel intet problematisk ved at et talent tager en omvej (læs: midterklub) for at kunne præstere på det allerhøjeste niveau. De største klubber har velsagtens også økonomien og faciliteterne til at talentudvikle, kan derefter leje eller sælge et talent for at talentet kan videreudvikle sig.

Næste step er så om man er dygtig til at integrere disse talenter i seniortruppen. Skal man tage udgangspunkt i Inter igen, må man omvendt konstatere at de er rigtigt dårlige til netop dette.

Som jeg ser det, handler det om at have en strategi.
Det er fx at man holder de yderste mandater i truppen fri til talenter, så det kan blive til minutter på højeste niveau. Det tror jeg de fleste vil være enige i er fundamentalt for fortsat udvikling.

Enig.

Men omvendt har jeg tit og ofte læst folk gå amok over og hype lande, der har gode ungdomslandshold. Det kunne være eksempelvis Sverige, som vandt U21 EM i 2015 - så mange gode spillere havde den årgang ikke.

Serbien vandt U20 VM samme år - der var måske lige Sergej, som har bevist noget efterfølgende, men det serbiske landshold er ikke særlig godt af den grund.

Den slags historier kan du også nævne om Nigeria og Schweiz for blot at nævne få.

Et andet eksempel er Argentinas nederlag til Mali her forleden i U20 VM - jeg har meget svært ved at tro, at Malis spillere får en bedre karriere end de argentinske spillere. Det samme kan for øvrigt siges om Ecuadors spillere kontra Brasilien, selvom Brasilien end ikke kom til U20 VM.

Jeg tror, som I begge skriver, at det er vigtigt at have en filosofi og en rød tråd, der går igennem det hele. A la Ajax, Barca, Red Bull-klubberne med flere. Det gør integrationen nemmere.

Hvis du kigger på eksempelvis Lazio, Inter og Chievo, så er det hele resultatorienteret både på U- og A-hold, og det gør, at der ikke er tid til at skabe et integrerbart system for de unge.

Jeg mener personligt ikke, at resultaterne er særlig vigtige, når spillerne er unge (selvom jeg da skal love for, at ungdomsspillerne tager det meget seriøst, de gange jeg har set kampene). Det handler om at gøre dem klar til at få dem på førsteholdet og få så mange som muligt til at udfylde deres talent.

Det skal være okay at lave fejl, så de lærer. Det skal være okay at spille sambafodbold. Det skal også være okay at eksperimentere og eksempelvis sætte De Ligt på midtbanen, som Ajax gjorde.

Læringen er for mig at se vigtigere. Få en angriber til at spille forsvarsspiller i en kamp eller to, så han kan lære lidt om, hvordan en forsvarsspiller tænker og bruge det i sin måde at være på som angriber. En fløj på backen, en back på fløjen.

Målmand på midtbanen til træning og så videre.

Nye systemer, så forsvarsspillere lærer at dække nye områder, nye zoner og så videre. Meget og lidt plads på bolden, mand-mand-opdækning, zoneopdækning og så videre. Hele tiden med fokus på, at spillerne kan tage ved lære af deres fejl og reflektere over, hvordan de bliver bedre.

Så skal fodbolden også være sjovt, fordi hvis du kigger på lande som Brasilien og Frankrig, så er en stor del af forklaringen på, at de er så teknisk stærke, fordi de spiller bold 24/7 på gaden.

Lige så snart, det bliver en pligt, og du kun tænker på resultatet og ikke, at det skal være sjovt, så mister du (tror jeg) mange store talenter.

Jeg læste eksempelvis om Nikola Saric, hvis I kan huske ham. Dansker med bosniske og serbiske rødder. Han kørte død i fodbolden og alle rutinerne. Han påstår stadig den dag i dag, at han er bedre end mange spillere, der er professionelle.

Nikola er klar foran skærmen. Brøndby tager imod Lyngby i Superligaen. Nikola vil se sine tidligere holdkammerater Mikkel Rygaard og David Boysen. Det er kamp, der har det meste. Højt tempo, intensitet og mål. Men efter 20 minutter slukker Nikola fjernsynet.

Der er intet nyt under solen. Nikola holder ikke ud at se kampe med spillere, der var dårligere end ham, men nu har overhalet indenom. Han finder sin basketball frem og trisser ned i gården. Slår den orange bold ned i asfalten og sænker et par skud ned gennem det hvidgrå ned “swoosh”.

(https://bit.ly/2Ydt3XK)

Så er det præcise kampprogram for de to første runder kommet mht dag og tidspunkt:

Runde 1:

24/08 - 18.00 Parma – Juventus
24/08 - 20.45 Fiorentina – Napoli
25/08 - 18.00 Udinese – Milan
25/08 - 20.45 Cagliari – Brescia
25/08 - 20.45 Verona – Bologna
25/08 - 20.45 Roma – Genoa
25/08 - 20.45 Sampdoria – Lazio
25/08 - 20.45 Spal – Atalanta
25/08 - 20.45 Torino – Sassuolo
26/08 - 20.45 Inter – Lecce

Runde 2:

30/08 - 20.45 Bologna – Spal
31/08 - 18.00 Milan – Brescia
31/08 - 20.45 Juventus – Napoli
01/09 - 18.00 Lazio – Roma
01/09 - 20.45 Atalanta – Torino
01/09 - 20.45 Cagliari – Inter
01/09 - 20.45 Genoa – Fiorentina
01/09 - 20.45 Lecce – Verona
01/09 - 20.45 Sassuolo – Sampdoria
01/09 - 20.45 Udinese – Parma

Et ferie spørgsmål som jeg tænker der måske er nogle herinde der kan hjælpe med. Min kæreste og jeg tager på telttur tæt på Treviso i morgen i en uges tid. Vi har ingen planer udover Venedig og et smut til Padova. Oprindeligt skulle det stå på Bolzano, men grundet lovning om ret meget regnvejr i de kommende dage rykker vi i stedet for sydøst på. Men hvad er der af ting i det område som skal ses? Turisthelvede-Venedig bliver udelukkende for kærestens skyld, da naturoplevelser ellers generelt står højere oppe på vores liste.

@Stankovic

Jeg foreslår at i først tager til Bologna for at fylde jeres maver, og derefter til Firenze for at fylde jeres øjne og den kulturelle tørst.

Okay, i al fald sidstnævnte er et stykke vej at køre for jer, så måske bliver det for meget.

Hvad med Chioggia lidt længere ned ad kysten? Det er en slags mini-Venedig. Knap så overfyldt men stadig idyllisk.

Tak Acheron, Chioggia er noteret. Bologna og Firenze havde været oplagt, men det er nu også lidt interessant at afsøge områder af Italien, hvor der ikke er samme run på med turister (her Venedig undtaget).

Hvis I lidt interesseret i arkitektur, så er Vicenza oplagt. Det er hjembyen for arkitekten Palladio, som jeg personligt er stor fan af. Og byen har en hel del eksempler på hans prægtige bygninger.

Historiske Ferrara - hjem for SPAL - er en hyggelig by med den store og meget velbevarede borg i bymidten, Castello Estense, hvor slægten d´Este holdt til. De har haft stor indflydelse på bl.a. pavemagt og den kulinariske udbredelse af det italienske køkken.

Så er der også Bassano del Grappa,. Som navnet antyder, er det hjemsted for grappa´en. Hyggelig pitoresk by.

Skulle jeg udvælge kun én af ovenstående, ville jeg nappe Ferrara.

God tur, Stankovic.

Det er rigtig fine forslag Magnifico. Tak. Ferrara havde vi slet ikke tænkt på og Bassano del Grappa er hel ny viden. Vi må se om vi ikke får tid til dem begge.

Tak.

Bassano del Grappa er en kanon by - men ret lille, så mere end måske en halv dag kan man ikke presse ud af det. Der ligger i øvrigt en fremragende frokost i den gamle by, på venstre hånd, lige inden man krydser Ponte Vecchio degli Alpini. Jeg kan dog ikke huske hvad stedet hedder.

Pas i øvrigt på når man kører rundt. Byen har ret markante regler omkring hvor man må køre uden tilladelse - men er til gengæld ikke særligt skarpe til at... vedligeholde skiltning (fordi... Italien). Og ja, jeg taler af bitter og dyr erfaring.

Hvis damen og du kan lide natur og gåtur, så kan jeg kun anbefale, I kører op til Monte Grappa (det kan I passende gøre samme dag som I besøger Bassano). Ikke kun har stedet en ret stor historisk betydning (https://en.wikipedia.org/wiki/Battle_of_Monte_Grappa), men det er også et kanon vandreområde, med et fedt udsigt over Prealpi Venete.

Venedig er altså en oplevelse - og det bør ikke være helt så travlt her i midten af august, hvor industriferien går på hæld. Jeg kan dog godt forstå, det afskrækker.

Jeg syntes desuden, at Padova var jævn kedelig. Byen har dog én eller to fine ting...

Jeg vil derimod gerne slå et slag for Trieste! Fed by, som er lidt overset i den italienske turistkanon.