Som jeg ser det, er Mourinho eminent til én ting; at styre store egoer og flere af dem i en trup. Det er meget få trænere, der rent praktisk formår at tøjle en gruppe af flere meget store navne. Fx noget Tuchel fejler med i Paris.
Derfor var Mourinho og Galacticos også det perfekte match - det var det job hele hans karriere styrede imod.
Her drejer det sig ikke om taktik, tilpasning til modstandere osv. Det handler om, at få stjernerne til at fungere sammen og selvfølgelig at underholde.
Det handlede lige så meget om det Mourinho symboliserede - han var vel den eneste Galatico på trænerfronten. Der var masser af andre dygtige trænere, men ingen med den aura omkring sig som ham.
Derfor tror jeg også han ofte kommer til kort, når han står med en trup der ikke er på højeste niveau - fx som Man Utd og nu Tottenham.
Man kan argumentere for, at Inter ikke havde et hold af stjerner i treble-sæsonen, men her formåede han at skabe et komplet sammentømret mandskab, hvilket også kan bære langt.
Og selvfølgelig var Porto heller ikke Europas (på pairet) stærkeste hold da de vandt CL.
Men det handler måske i lige så høj grad om det @Lentini er inde på; at CL er en helt speciel kompetence. Her kan (kunne?) Mourinho noget specielt ift at læse de enkelte kampe og modstandere.
Spørgsmålet er, om der er så mange taktisk dygtige trænere i dag, at det ikke længere er nok.