Rosso:
Det kan jeg godt give dig ret i.
Der er dog stadig opgør i Italien med store politiske undertoner som nævnt (Livorno-Lazio fx, Brescia-Atalanta har også historisk rivalisering på byfronten). Men det er sandt, at det stikker lidt dybere med Real-Barca - personligt føler jeg bare ikke, at det fylder lige så meget, som det fx gjorde for 15-20 år siden. Passionen virker ikke så iøjnefaldende som engang.
FD kan sikkert også skrive under på, at De Klassieker har en ekstra dimension, fordi hollændere har fortalt mig, at folk fra Amsterdam og Rotterdam har en rivalisering.
Det samme ville kunne siges, hvis eksempelvis Hajduk Split/Dinamo Zagreb skulle op mod et af de to store Beograd-hold.
For mig personligt er størrelsen på klubberne dog ikke lig med, at det betyder, at der er mere rå passion. Jeg anser stadig eksempelvis Rosario-Newell´s som et af de største derbyer i verden, hvor du får svært ved at finde et opgør, der matcher det på passionsfronten. Messi har også tidligere udtalt, at det er ikke helt normalt, hvad du går igennem i Argentina rent presmæssigt.
"Además, jugar un clásico de esos debe ser terrible. Es más o menos lo mismo, pero la gente lo vive diferente, a nivel deportivo, de partido, es lo mismo, pero la gente en la Argentina está más loca por ese tema, no ganar el clásico significa muchísimo. Acá querés ganar pero si perdés no pasa nada, allá no podés salir de tu casa si perdés un clásico", analizó con crudeza.
"Todos los clásicos son iguales: el de Rosario, el de Córdoba, River-Boca, Independiente-Racing, en general lo vive de esa manera la gente. La locura del día a día la lleva al fútbol y es un desastre." (
https://bit.ly/37HSzEA)
Sådan hurtigt oversat siger han, at det betyder meget mere at spille derbyer i Argentina, og at folk udlever dem på en anden måde. De er mere skøre på området. At det at tabe/ikke vinde en clasico gør, at du ikke kan gå ud af dit hjem, mens hvis du ikke vinder et derby i Spanien, så sker der ikke noget.
At alle clasicoer er vilde i Argentina: Rosario, Cordoba, Boca-River, CAI-Racing, og at argentinere generelt lever fodbolden på en anden måde.
En voldsom passion til trods for, at der generelt i Sydamerika ikke er de samme politiske/historiske undertoner i deres derbyer, men de går bare så meget op i dem, at hvis der også var en politisk dimension, så ville det næsten være for meget af det gode.